Livet er smerte (N)

-Det her er så en noveller mig og Julius har lavet sammen. Mig er så Ai! xD Du må gerne give den stjerne og sætter den på favoritlisterne. I må også godt smide en kommentar. Jamen så til handlingen. Den handler om Narimin som har er forlovet. Hun begynder at arbejde hos en rig mand som så har en søn, der hedder Aiman. Han bliver forelsket i hende og hun udnytter ham for hans penge. Til sidst spærrer han ind i deres soveværelse. Hun får de penge hun vil have. Men bliver hun lykkelig? Nej, det tror jeg ikke. Amr bliver såret og går efter hans søster. -Pigen på billedet er Narimin og blomsten hun holder af en hun fik af sin kæreste Amr.

12Likes
24Kommentarer
1888Visninger
AA

1. Det nye job ~ Fathiya

"Amr?" sagde jeg spørgende og smilede.
"Ja, Narimin" svarede han og smilede tilbage.
Ja, jeg hedder Narimin og det her er så min forlovede Amr. Jeg elskede ham virkelig og vi skulle heldigvis giftes snart og du kan tro at jeg glædede mig.
"Du ved godt at min far har bedt mig og at finde et arbejde, ikke?" smilede jeg.
Han nikkede. Han gav mig et hurtigt kys på kinden og jeg følte det som om der var nogen der kildede mig. Jeg have det altid sådan når han rørte mig.
"Jeg har fundet et job. Hos En rig mand" sagde jeg smilende.
"Det er da meget godt" smilede han.
Jeg nikkede og kiggede hurtigt på uret. Jeg skulle faktisk starte i dag.
"Hmm. Jeg skal faktisk starte i dag, skat" sagde jeg smilende.
"Jamen, du skulle nødig blive forsinket. Kom, jeg følger dig til busstop stedet" sagde han.
Åh, han var bare verdens bedste forlovede. Han er så sød, betænksom, venlig, blid, fantastik, vidunderlig, ubeskrivelig, hjertelig, hører efter. Jeg kunne blive ved i en evighed.
Han rejste sig op og trak mig med ham op. Jeg grinede og puffede til ham. Han puffede tilbage og sådan gjorde forsatte det i stykke tid. Vi stoppede faktisk først da vi var nået til busstop stedet.
Bussen var ikke kommet i nu så vi stod lidt der og ventede. Først var der stilhed i mellem os. Men det var en behagelig stilhed. Jeg lagde min hoved på hans brystkasse, da han er højere end mig.

"Glæder du dig?" spurgte han pludselig og brød stilheden.
"Egentligt ikke. Jeg gør det kun, fordi min far har bedt mig om det" sagde jeg og trak på skulderne. "Du ved jo hvor meget jeg hader at arbejde" tilføjede jeg.
"Ja, men glæder du dig ikke? Du skal arbejde hos rige mennesker" sagde han og blinkede med det ene øje.
"Neej, det gør jeg ikke" sagde jeg.
Bussen kom stille kørende og jeg tog mit hoved væk fra hans skulder. Jeg steg stille roligt ind.
"Glem nu ikke din forlovede, fordi du finder den rige mands søn lækker, ikke" drillede han.
"Nej, nej. Jeg skal nok lade være. Ingen kunne finde på at være dig utro, Du bare verdens bedste" svarede jeg smilende.
"Ses smukke" sagde han eller råbte han efter mig.
"Ses lækre" råbte jeg tilbage.
Alle på gaden kiggede bare på os. Men vi var ligeglad. Vi så faktisk kun os selv.

Jeg betalte for turen og satte mig på en ledig vindue plads. Jeg fik den lige med nød og næppe. Der var hel fyldt op i bussen. Den var fuld med børn, rige teenager, gamle mennesker og andre.
Bussen begyndte at køre og jeg så Amr vinke til mig og jeg blev bare så glad og smilede over hele femøren. Jeg vinkede tilbage og fik et luftkys tilbage. Så sendte jeg et luftkys tilbage også kørte bussen om et hjørne så jeg ikke kunne se Amr længere.

Vi kørte lidt i bussen og endelig kom vi til de riges kvarter her i Tyrkiet. Der var blomsterbede, flotte æble træer, rene gader og et stort center. Jeg drejede rundt om mig selv. Så smukt var der, Der var alt det modsatte af det der var her. Der var ingen blomsterbede og hvis der er, er de rådnet og så møg grimme ud. Der var ingen æble træer. Gaderne var møgbeskidte. Der var kun et stort torv, hvor der stank, så jeg var ved at brække mig.
Jeg kom i tanker om at jeg ikke var her på grund af skønheden her, men fordi jeg skulle arbejde her. Jeg skulle arbejde hos Aiman et eller andet. Jeg kunne ikke huske hans efternavn og jeg var også ret ligeglad med det. Jeg skulle til Hayat Aci gade nummer 28. Jeg fandt det nemt, da jeg stod ved Hayat Aci nummer 23.
Jeg gik ind ad havedøren og gik det mest fantastiske syn i møde. Haven var smukkere en gaden. Der var blomster over alt og æbletræer og der duftede sindssyg godt. Men jeg havde ikke tid til at beundre det, for jeg var lidt sen på den. Jeg skyndte mig op ad trappen og bankede på. Døren blev åbnet af en blond hårede pige på samme alder som mig. Hvis ikke mindre.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...