Justin Bieber - Love or not?

Isabella Christensens forældre døde i en bilullykke, så Isabella flyttede hjem til sin storebror Mads. Mads fik et jobforslag i Canada, så de rejser dertil. Isabellas store drøm er at blive danser, og da hun bliver valgt til en audition, forandres hendes liv for altid.

38Likes
87Kommentarer
8509Visninger
AA

17. Rafael?

Kap. 17
Jeg vågnede med et sæt. Jeg rystede over hele kroppen, og sveden løb ned ad mig. Føj, hvor var det en klam drøm. Jeg havde været på Mallorca med Justin, og vi var løbet rundt på stranden og havde det fantastisk. Men pludselig kom Rafael og rev mig væk fra Justin. Han fortalte mig, at Justin var ond. Men jeg ville ikke tro på ham, så jeg løb tilbage til Justin. Men ligeså snart jeg nåede ham, tog han min arm og trak mig med. Direkte ud foran en kæmpe lastbil. Og selvom jeg gerne ville flygte, kunne jeg ikke. Jeg var som frosset fast til stedet. Den kom nærmere, og lige da den ramte, vågnede jeg. Jeg rystede på hovedet. Det var bare en drøm, tænkte jeg. Justin var ikke ond. Jeg gik ud på mit badeværelse og tog et bad, for at vaske hele drømmen væk. Og da jeg var sikker på, at jeg var okay igen, gik jeg ned for at spise morgenmad. Og da tænkte jeg på, hvilken dato det egentlig var. Jeg kiggede på min mobil. Det var den.. 22.? Der var kun fire dage til dase, danse, Justin! Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det ville blive fantastisk. Men samtidig, ville det blive fire lange dage.. Men heldigvis havde jeg arbejdet på McD til at aflede mine tanker. Hvilket mindede mig om, at jeg skulle se at komme afsted.

Jeg stod og solgte mad. Det var faktisk ret hyggeligt, for når der ikke lige var nogen kunder at betjene, stod jeg og snakkede med Malissa. Mens vi stod og snakkede om, hvor fedt det var, at jeg skulle til Spanien og Mallorca, kom der en flok drenge, sikkert på min alder. Jeg havde ikke kigget ordenligt på dem, så jeg var ikke helt sikker. Jeg havde mest bare tænkt på højden. Så da jeg vendte mig om, stod jeg og kiggede direkte ind i et par velkendte øjne. Og blev irriteret indeni. Kunne han ikke bare lade mig være? Men da jeg hørte hans første ord, skammede jeg mig over mig selv.
”Ej, hej Isa! Jeg anede ikke at du arbejdede her! Ej, hvor fedt! Nå, men jeg vil gerne bestille en cheesburger..” Jeg skrev hele hans bestilling ind på maskinen, og sørgede for at se glad ud, for det var altså ondt af mig, bare sådan at blive irriteret på ham, og tro at han stalker mig. Da al deres mad var færdig, delte han det ud til hans venner, og bad dem om at sætte sig ned. Så stod han bare og så på mig. Og jeg lod som om, han ikke var der. Jeg fimsede lidt rundt, og sagde til kokkene, at de skulle lave nogle flere hamburgere. Men da han blev ved, kiggede jeg opgivende på ham.
”Hvad er der?!” spurgte jeg surt.
”Det er spændende at se dig arbejde,” svarede han bare dumt.
”Og jeg kunne arbejde meget mere, hvis du flyttede dig, for der er faktisk andre der gerne vil bestille,” sagde jeg med et lumsk smil, da jeg øjnede muligheden for at slippe af med ham. Så han vendte sig opgivende om og gik hen til sine venner, så jeg kunne betjene de andre. Og da jeg sendte et hurtigt blik hen imod bordet, så jeg, at han sad og stirrede indgående på mig.

Da jeg kom hjem var jeg totalsmadret. Jeg faldt bare om på min seng af træthed. Og det føltes kun som om der gik et øjeblik, for jeg slog øjnene op, frisk og udhvilet, og det var morgen. Og de fire dage endte med at gå mega hurtigt, hvilket var en stor overraskelse. Men på den anden side, så havde jeg haft ret meget at lave. Arbejde, pakke, købe nyt tøj, købe hundeting, fx en taske til den, som kun ville passe den mens den var hvalp. Men jeg skulle jo have den med i flyet, og så var det ikke så smart at have den et andet sted. Og så havde jeg været sammen med Malissa og Linea. Justin kunne jeg ikke være sammen med, for han havde nogle ting han skulle lave. Bare nogle tekniske ting til tournéen. Og så havde jeg selvfølgelig været henne for at øve koreografierne. Og da det var aftenen før afrejsen, var jeg virkelig ikke træt, så i stedet far at gå i seng, åbnede jeg min computer og sad lidt på Facebook. Undervejs kom der en lille 'pling'-lyd. Jeg kiggede op i hjørnet. En ny venneanmodning. Jeg klikkede, og blev irriteret da jeg så hvem den var fra. Rafael. Som åbenbart hed Rafael Muni Crashel. Wtf? Mærkeligt navn. Jeg var lige ved at trykke ignorer, men tænkte så, at det bare ville blive værre, så jeg bekræftede. Og med det samme modtog jeg en besked fra ham. Og en til. Og endnu en. Og da jeg modtog en fjerde, sukkede jeg, himlede med øjnene og kiggede på dem. Han havde skrevet hej, hallo, Isa?, og er du der? Jeg svarede bare hej.
'Er du sur?' skrev han.
'Næh, bare irriteret.'
'På mig?' spurgte han. Jeg himlede med øjnene. Han spurgte selv.
'Ja. Du stalker mig.'
'Nå, det må du altså undskylde, jeg vidste ikke at du syntes, jeg var for meget. Jeg kan bare godt lide dig :-)'
'Nå, men det er altså ikke gensidigt, ked af at sige det. Du er ikke lige min smag.' løj jeg. For inderst inde vidste jeg godt, at han var præcis min smag. Og hvis ikke jeg havde Justin, ville jeg garanteret have kastet mig over ham.
'Arh, jeg ved nu godt, at du synes jeg er lækker ;-) Men det må du helt selv om. Jeg kan også godt forstå dig. For altså, du har jo Justin, og jeg vil ikke komme og skille jer ad :)'
Og inden jeg kunne nå at svare, og fortælle at jeg ikke mente det sådan, loggede han af.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...