Kærlighed ved første blik♥JDB

Da Ramona Adams' familie flytter, efter hendes fars arbejde, bliver Ramonas liv vendt op og ned. Hun går fra den livlige pige, som altid har været fremme i skoene, til denne stille pige, som ikke rigtigt gider lave noget. Hun lever også et belastende liv med hendes søster som er en stor musikelsker og mon ikke hendes ynglings kunster er selveste Justin Bieber. Hver dag går Ramona og ønsker at de aldrig var flyttet, men måske et specielt job kan ændre det hele?

71Likes
313Kommentarer
17631Visninger
AA

27. Penge nok

Efter aftensmaden i går, havde jeg slet ikke talt med mine forældre i dag. De plejede altid at snakke til mig så snart de så mig, men ikke i dag. Jeg var stille ved at gøre mig klar til skole, for at find af om vi havde fået solgt noget. Vi skulle også deles ud på hold, til at gøre de andre forskellige ting. Jeg glædede mig faktisk meget til selve stykket og at samle penge ind, det ville blive så sjovt. Stille redte jeg mit glatte hår og satte det op i knold. Jeg elskede at have knold, men fik ikke gjort det særlig tit – egentlig ret mærkeligt. Jeg havde allerede taget noget tøj på. Det bestod af nogen grå cowboybukser og en hvid stor stofbluse. Smykker var ikke helt mig, så jeg havde ikke armbånd eller halskæder på. Faktisk havde jeg heller ikke huller i ørerne, det havde jeg bare aldrig fået taget mig sammen til. Jeg svingede mit hår over i højre side og bad til, at det gad blive hængende. Mine sko var som altid converse, dog havde jeg købt nogen nye gule, som jeg var helt vild med. Converse var nok de sko som jeg elskede allermest, da jeg heller ikke gik med andet. Medmindre jeg skal gå med sandaler om sommeren, men det er også det. Efterhånden har jeg også en stor samling converse. Fire par normale, to par af de nye med tynd sål, fire par af de korte og til sidst to par med læder. Egentlig var det ikke særlig mange, for min søster havde dobbelt så mange som mig. Jeg kiggede i spejlet en sidste gang og var egentlig ret tilfreds med mit udseende. Ikke at jeg gik meget op i det, men jeg fandt ikke mig selv grim.
”Ramona” råbte Rosalie fra køkkenet og jeg løb ned ad trappen. Jeg nåede lige at se, at hun tog ud efter et æble, efter hun gik ud til overtøjet. Sammen tog vi vores jakker på og bare rolig, jeg har fået købt en ny en. Denne var en lys baich farve, med et bælte om maven. Jeg var rigtig vild med den, men det var dog ikke en vinterjakke, så sådan en skulle jeg snart købe – desværre. Rosalie havde stadig sin designer jakke, men hun havde udskiftet sin taske, så hun nu brugte en hel normal eastpack, ligesom mig. Hendes var mørkeblå, hvor min var lilla. Jeg havde købt den her for lidt siden og havde selvfølgelig valgt den lille, da den mindede mig om Justin. Faktisk mindede alt lilla mig om Justin. I de to måneder havde det været irriterende, men nu havde jeg det fint med det.
”Du er langsom” råbte Rosalie, mens hun trak lyden på o’et. Jeg fik lynet min jakke og svingede min taske over ryggen imens jeg lukkede døren efter mig. Rosalie bestemte at vi skulle tage cyklen i dag, da hun havde taget sin grønne cykel frem. Min cykel var også lilla, men den var ældre end min tid med Justin.
Jeg satte mig ved siden af David, som sammen med syv andre, allerede var i dramalokalet. Der var cirka ti minutter tilbage, så Christina var ikke dukket op endnu.
”Hej med dig” sagde David som et lille barn. Jeg krammede ham forsigtigt og satte mig ved siden af. Flere elever indtog lokalet og til sidst manglede vi kun Christina. Alle lavede store øjne, da hun satte sin fod i lokalet, med en masse penge sedler i hånden.
”Hvor har du dem fra?” lød det fra en af pigerne, hvem vidste jeg nu ikke. Hun smilede og kørte hendes kontorstol hen i rundkredsen.
”Jeg fik solgt alle autograferne i går, til faktisk flere penge end vi skal bruge. Derfor skal vi allerede i gang med teaterstykket nu” sagde hun og fik min øjenkontakt imens. Tænk at Justins autografer havde hjulpet så meget, at der ikke skulle andet til. Egentlig var jeg ked af, at vi ikke skulle lave ting i hold, da det kunne have været sjovt nok. Alligevel at skulle i gang med teaterstykket, var heller ikke helt dårligt. Christina synes, at vi skulle starte fra der vi sluttede – scenen med David og jeg. Derfor skulle jeg igen til at græde falsk, men for en gang skyld ville jeg nyde scenen, da jeg nu havde lysten til det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...