Kærlighed ved første blik♥JDB

Da Ramona Adams' familie flytter, efter hendes fars arbejde, bliver Ramonas liv vendt op og ned. Hun går fra den livlige pige, som altid har været fremme i skoene, til denne stille pige, som ikke rigtigt gider lave noget. Hun lever også et belastende liv med hendes søster som er en stor musikelsker og mon ikke hendes ynglings kunster er selveste Justin Bieber. Hver dag går Ramona og ønsker at de aldrig var flyttet, men måske et specielt job kan ændre det hele?

71Likes
313Kommentarer
17654Visninger
AA

16. Justin - med et Bieber

På plakaterne var det tydeligt at se, at det var Justin som var på. Justin – med et Bieber. Han hed Bieber, som hans far, hvorfor havde jeg ikke tænkt på det? Rosalies værelse var simpelthen proppet med plakater kun af ham! Så Justin var altså hendes helt og idol, som hun så op til mere end alt andet. Men hvorfor havde Justin ikke sagt at han var kendt? Det gav et stik i hjertet, godt nok havde Justin ikke løjet for mig, men han havde heller ikke lige nævnt at han var en kendt sanger.
”Prøv lige at afspille en sang med dit idol der” sagde jeg til Rosalie, som straks udstrålede glæde. Hun satte det interview på pause som hun sad og så – og mon ikke det var Justin som blev interviewet. Min søster havde allerede en sang klar, og straks lød sangen i værelset, og der var ingen tvivl – det var Justins stemme, bare i sang format. Jeg var virkelig sur nu, da Justin slet ikke havde sagt det til mig.
”Men hvad ville du?” spurgte Rosalie meget åbent og lukkede computeren ned, så hun så interesseret ud i den snak vi nu skulle have. Men hvordan skulle jeg dog starte?
”Altså – du vil sikkert ikke tro mig, men jeg har mødt en dreng” sagde jeg til Rosalie, som straks så overrasket ud.
”Har du mødt en dreng – er han lækker?” var det første hun sagde, men det eneste hun plejede at interessere sig for i drenge, var hvor lækker de var og om deres øjne var pæne. Men det ville hun vel synes om Justin.
”Sikkert” sagde jeg usikkert men forsatte – ”Jeg har faktisk kysset ham i dag – på en strand” sagde jeg og kiggede forsigtigt ned i jorden, og ventede på, hvad hun nu ville sige. Normalt ville hun være total ligeglad med mig og hvad jeg foretog mig, men i dag prøvede hun virkelig at tale med mig.
”Det er da sødt – hvad hedder han?” spurgte hun og kiggede mig skarpt i øjnene. Skulle jeg fortælle hvem det egentlig var, så hun kunne flippe ud på mig og gå total amok? Men alligevel hun var jo min søster.
”Han er en kendt sanger” var det eneste jeg sagde, men jeg regnede ikke ligefrem med, at hun ville tro på det. Hendes ansigt var blevet til et stort grin og hun sad nu og grinede. Jeg rystede på hovedet, hvorfor søgte jeg overhovedet hjælp hos hende.
”Jeg skal møde ham, før jeg tror dig” lød hendes nu dæmpede stemme, som ikke havde noget grinagtigt over sig. Faktisk ville jeg gerne se hende fjæs, hvis jeg lige kom hjem med selveste Justin Bieber, men jeg gad ikke snakke med ham lige nu.
”Det er det jeg vil have din hjælp med, jeg gider ikke se ham lige nu. Han har ikke sagt noget om, at han var sanger” sagde jeg ud i en lang kører. Hun nikkede på hovedet;
”Javel ja – men jeg skal møde ham før jeg tror dig” sagde hun hurtigt og kørte stolen mod bordet, hvor hun hurtigt vippede skærmen op og så videre på sit interview. Jeg sukkede og forlod rummet – jeg blev nødt til at snakke med Justin.
Jeg nåede endelig til Jeremys hus og håbede inderligt, at han var hjemme. Godt nok havde jeg været der for en time siden, og det var blevet mørkt – men jeg måtte snakke med ham. Døren blev åbnet og som jeg havde ønsket stod Justin i døren. Man kunne straks se hans overraskede ansigt.
”Ramona hvad laver du dog her” sagde han sødt, hvor han lukkede døren og derefter gav mig et kram. Jeg trak mig hurtigt væk og så surt på ham.
”Justin” sagde jeg og holdte en pause, imens Justin ansigt ændrede sig fra glad til mut. ”Hvorfor har du ikke sagt noget om din sang karriere” røg det ud af mig, men på en hård sur måde. Straks fortryd jeg den måde jeg havde sagt det på, da Justin ansigt hurtigt også ændrede sig.
”Så du ved det?” spurgte han stille og kiggede ned i jorden. For en gangs skyld havde han ikke hans hætte eller solbriller, så jeg kunne nemt se hans øjne.
”Ja jeg ved det Justin, men hvorfor har du intet sagt” sagde jeg hårdt igen, og følte at jeg også gjorde Justin sur. Han åbnede derefter munden, men lukkede den hurtigt igen.
"Fordi jeg.."
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...