Kærlighed ved første blik♥JDB

Da Ramona Adams' familie flytter, efter hendes fars arbejde, bliver Ramonas liv vendt op og ned. Hun går fra den livlige pige, som altid har været fremme i skoene, til denne stille pige, som ikke rigtigt gider lave noget. Hun lever også et belastende liv med hendes søster som er en stor musikelsker og mon ikke hendes ynglings kunster er selveste Justin Bieber. Hver dag går Ramona og ønsker at de aldrig var flyttet, men måske et specielt job kan ændre det hele?

71Likes
313Kommentarer
17633Visninger
AA

2. At fare vild

Lyden af en drengestemme kom fra min storesøster Rosalies værelse. Jeg havde endnu ikke fundet ud af, hvem denne specielle dreng som hun sagde hun elskede var. Rosalie hørte ham hver eneste dag, når der var mulighed for det, så jeg var snart ved at blive irriteret over det. Hun talte også hele tiden om ham og vidste simpelthen alt om ham. Hun kunne sige hver evig eneste tidspunkt hvor han præcis var henne i verden lige nu. Hun troede også at jeg interesserede mig for ham, så det var altid mig der skulle have hendes taler om ham. Jeg vil nu ikke sige jeg hader ham – langtfra – men jeg kender ham jo slet ikke, ingen gang hans navn. Jeg ved bare at hvis Rosalie en dag ville møde ham, ville hun nærmest besvime.
Efter en tid med stirren på væggene og lyden af musik, råbte min mor endelig til aftensmad. Jeg sukkede af glæde og løb nærmest nedenunder. Som jeg løb, hørte jeg Rosalie slukke sin øredøvende musik og kom derefter ud fra hendes værelse. Som jeg satte mig, løb der et bump og Rosalie havde passeret døren. Hun var meget glad og smilede over hele fjæset. Egentlig forstod jeg hende ikke, for hun havde også forladt hendes bedste veninde, som begge havde interessen for ham drengen. De havde alt sammen og elskede hinanden, som to bedste veninder skal. Jeg derimod havde ikke rigtigt en bedste veninde, men mange søde og dejlige veninder, som betød meget for mig. Så var der jo også Samuel, dejlige skønne Samuel. Den dreng som betød allermest for mig i hele verden. Den dreng som jeg savnede allermest lige nu, men sådan var det når man flyttede. Min mor afbrød mit tilbageblik ved at skænke noget pasta på min tallerken. Min var en super kok og det var sikkert derfor, at hun kunne lave pasta i sådan et rodet hus som vores var lige nu. Jeg nikkede som tak og hun skænkede til Rosalie. Jeg havde lært at man først spiste, når alle havde fået mad på tallerknen, så jeg fulgte min mors bevægelser imens hun smed pastaen på min søsters tallerken. Et lille smil bredte sig på mine læber, da jeg tænkte over hvor meget jeg egentlig elskede min familie, om vi så var flyttet eller ej.
Efter at have spist, besluttede jeg mig for at gå en tur, for det trængte jeg til. Jeg elskede det med at være alene og bare tænke, tænke på alt det man kunne. Da jeg endelig fik lynet min besværlige lynlås på min jakke, kunne jeg endelig bevæge mig udenfor. Regnen havde været kraftig, da vi havde kørt her mod, men var heldigvis stoppet nu. Jeg gik ned af fortovet og kunne nemt høre dryppene fra bladene på træerne. Det var en dejlig lyd, når hver af dråberne ramte jorden. Mine tanker var straks på Samuel, om hvor meget jeg savnede ham. Det var egentlig åndsvagt at jeg var dybt forelsket i en dreng, som jeg næsten ikke kendte. Jeg vidste egentlig kun, at han hed Samuel og at han var to måneder ældre end mig, ikke den bedste viden. Men jeg var ligeglad, han var sød over for mig og havde været tæt på at kysse mig. Desværre havde Isabell som sagt trukket ham væk fra mig, og havde sikkert kysset på ham, efter at jeg var gået. Men jeg måtte bare indse, at Samuel sikkert ikke så noget som helst i mig, for jeg var jo bare en pige fra den samme årgang. Godt nok var jeg meget fremme i skoene og prøvede altid nye ting, og havde da også mast mig lidt ind hos de populære, men nu var jeg flyttet og ville sikkert hurtigt blive glemt, hvem ved.
Efter en halv tim, var det blevet mørkt og vinden havde taget til. Jeg havde prøvet at holde mig i nærheden, men desværre var jeg faret vild – typisk. Jeg kiggede rundt og kunne se en lukket isbod på min venstre side, og et masse huse på min højre side. På isbodens skilt stod der klart, at de havde lukket for tre timer siden, hvor der stadig var lys i alle vinduerne til højre. Måske skulle jeg banke på en af hus dørene og spørge, om de vidste hvor jeg boede. Der var bare den lille detalje, hvordan skulle jeg forklare hvor jeg boede, jeg kendte ikke en gang navnet på min egen vej. Efter en lille diskussion med mig selv, bestemte jeg mig alligevel at spørge, det kunne da ikke gøre det hele værre. Efter at have ringet på, hos et af de mange huse, som så meget fredeligt ud, da der var legetøj i forhaven, hørte jeg endelig skridt indenfor. Spændingen i min krop steg straks, da håndtaget blev trukket ned og en mand stod i døren.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...