Kærlighed ved første blik♥JDB

Da Ramona Adams' familie flytter, efter hendes fars arbejde, bliver Ramonas liv vendt op og ned. Hun går fra den livlige pige, som altid har været fremme i skoene, til denne stille pige, som ikke rigtigt gider lave noget. Hun lever også et belastende liv med hendes søster som er en stor musikelsker og mon ikke hendes ynglings kunster er selveste Justin Bieber. Hver dag går Ramona og ønsker at de aldrig var flyttet, men måske et specielt job kan ændre det hele?

71Likes
313Kommentarer
17276Visninger
AA

1. Et nyt hus - en ny tilværelse

Jeg satte den sidste flyttekasse ned, på det lyse gulv i stuen. Atter kiggede jeg op og fandt rod i verdens klasse. Papkasserne stod ved siden af og ovenpå hinanden. Jeg skulede til det af den nye stue som kunne ses. Jeg var virkelig sur på mine forældre, over at de havde flyttet også taget mig med. Mit liv havde været perfekt i Seattle, men nu var vi flyttet til en anden by, hvor navnet var suset forbi min hukommelse. I Seattle havde jeg haft perfekte venner og en perfekt klasse, alt havde været godt. Til afdansningsballet, havde jeg også været tæt på, at få mit første kys af mine drømmefyr – Samuel. Vi havde haft biologi sammen siden vi startede med det og han var bare en virkelig sød dreng. Desværre havde han som de fleste søde drenge været populær. Derfor havde han selvfølgelig piger omring sig hele tiden. Men lige den aften, havde han brugt tiden på mig. Spurgt mig op til en dans, hvor vores læber næsten rørte hinanden. Hvis jeg bare havde været en lille smule hurtigere, havde jeg fået mit første kys – men nej. Han var blevet trukket væk af Isabell, skolen inspektørens datter og en alle så op til. Jeg var blevet mere end skuffet og var taget hjem, selv om jeg vidste, at det havde været min sidste chance for noget i den by, da jeg flyttede om morgnen næste dag.
En hånd blev blidt trykket på min skulder og det gav et sæt i mig. Jeg drejede hovedet og så op i min fars øjne, som langt inde indebar sorg. Jeg smilede til ham og krammede ham bagefter. Han vidste at han havde knust mit hjerte, men det var jo hans job, så jeg måtte tilgive ham. Jeg trak mig væk og gik op af trappen. Mit nye værelse ville endelig komme i mit synsfelt, det ville blive noget af det bedste, et nyt værelse. Jeg håbede for alt i verden, at det var større end det gamle, men jeg ville ikke have for meget håb.
Døren var foran mig og kun ’et tag i håndtaget’ væk. Jeg førte min lidt spinkle hånd over det runde håndtræk og skubbede døren op. Da der ikke var sat gardiner op, skinnede solen ret så kraftigt i mine øjne. Med en bevægelse tog jeg min hånd op for øjnene og kunne nu ane et værelse. Af det man kunne fornemme var det lidt større end det gamle, men ikke meget. Værelset havde de grimmeste pastel gule vægge – de skulle helt klart males. Ellers var værelset egentlig fint, da der heldigvis ikke var tæppe på gulvet, som jeg havde haft i Seattle. Jeg forlod værelset og mødte synet af min søster, som også stod og spekulerede om hun skulle tage i håndtaget. Jeg kunne høre mig selv fnyse og i selv samme sekund, fik jeg dræberblikket fra min nu sure søster. Jeg rystede på hovedet og gled ned af trappen på gelænderet, noget som jeg altid ville elske. Straks kom lyden af to forældre som skændes, og som altid var det i køkkenet. Jeg stoppede op og lyttede hvad de sagde;
”Det kan ikke være rigtigt – det kan vi ikke sige til dem” hørte jeg min mor sige. – Hvad måtte vi ikke få at vide? Kunne det være noget med at vi skulle flytte igen, eller en af dem havde en sygdom? Tankerne kørte rundt i mit hoved, men blev stoppet da en larmende søster kom ned af trappen. Mine forældre havde tydeligvis hørt hende og stod nu og kiggede på os. Min søster kiggede forvirret fra mine forældre til mig også til mine forældre igen. Min far signalerede at han ikke vidste hvad der skete og det samme med min mor. Jeg lavede en irriterende lyd og gik ind af døren til mit værelse. Først nu opdagede jeg, at der var endnu en dør, en dør som jeg ikke havde lagt mærke til før. Forsigtigt tog jeg i håndtaget og kom ind i et badeværelse, som tydeligvis var mit alene. En glad følelse skød igennem mig, men den forsvandt hurtigt igen, da min søster skruede højt op for hendes ynglings musik. Hver gang hun gjorde det, irriterede det mig grænseløst, men jeg måtte leve med det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...