One Night Stand (JB) 2

Det her er så 2'eren af One Night Stand, hvor vi fortsat følger Cadys liv sammen med Justin.

333Likes
324Kommentarer
68973Visninger
AA

1. En dejlig dag!

Det var nu en uge siden, Justin og jeg havde kysset på stranden. Faktisk en uge siden, han spurgte mig, om det skulle være os. Og det havde jeg selvfølgelig svaret ja til. Det var stadigvæk ikke kommet ud i offentligheden, da vi begge var en smule bange for alle dødstruslerne. Altså nu vidste han jo, hvordan det var med Selena, og han ville helst ikke have, at det skulle ske på samme måde med mig. Så derfor ventede vi lidt. Vi ville lade det komme stille og roligt. Indtil videre havde kun et par journalister fået nogle billeder, fra hvor vi havde været i biografen, så derfor var jeg kendt som 'Den ukendte pige'. Fed titel! Not!
”Miss Jones, følger de med?”
Jeg kiggede op fra min historiebog på min lærer.
”Ja,” svarede jeg usikkert, med alles blikke på mig.
”Hvad snakkede vi så om?” spurgte han med et surt udtryk i ansigtet. Jeg så nervøst hen på Caitlin. 'Andenverdenskrig' mimede hun til mig. Mit blik flakkede tilbage på Mr. Montez, som læreren hed.
”Øh, andenverdenskrig,” svarede jeg. Han sukkede.
”Det er godt, at du har venner til at hjælpe dig. En anden gang, hører du efter,” sagde han som en trussel. Jeg nikkede bare og så ned i bogen. Andenverdenskrig. Vi har snart haft om det i mega lang tid, og det er altså et røvkedeligt fag! Mr. Montez begyndte at snakkede videre om krigen, imens jeg fordybede mig i mine tanker igen. Det var langt bedre... Riing! Endelig ringede klokken, som så vil sige, at jeg har fri, og nu skal være sammen med Justin! Jeg rejste mig hurtigt op og klaskede min bog sammen og satte stolen på plads efter mig. Caitlin kom hen til mig.
”Lad mig gætte. Du sad og fantaserede om Justin igen?” sagde hun og skar ansigt. Jeg rødmede og nikkede.
”Cady, det er fjerde gang i denne uge, du får skæld ud for at gøre det! Det ender med, at de ringer hjem til din far,” grinede hun. Jeg fnes lidt og trak på skuldrende. Min far vidste ikke en gang, at Justin og jeg var sammen. Han vidste kun, at jeg havde slået op med Steffen, og alt så var som det gamle. Steffen havde også fået et rigtig dårligt ry på skolen. Han havde jo været mig utro, og det fik alle at vide med det sammen, og så blev han ligesom banket ned i popularitet. Ham og hende Debby havde så fundet sammen efterfølgende, hvilket jeg var fuldstændigt ligeglad med. God, du skulle ha' set Caitlin, da jeg fortalte, det Steffen havde gjort. Hun gik fuldstændigt amok! Og det førte selvfølgelig til, at hun sagde det til alle på skolen, så det var lidt hende skyld, at han var et 0 nu. Men jeg var glad for hendes støtte. Det betød mere end noget andet. Ej okay. Justin betyder mere. Og det gør hun også selv!
”Skal du hen til Justin nu?” spurgte hun nysgerrigt, da vi gik ud med bøgerne i vores skab. Jeg nikkede og 'kodede' mit op. Så lagde jeg mine bøger derind og smækkede det i.
”I to har virkelig gang i noget, hva´?” spurgte hun og løftede øjenbrynene to gange. Jeg himlede med øjnene, men kunne ikke lade være med at smile.
Vi kom ud til vores cykler, sagde farvel til hinanden, og cyklede så hjemad. Eller, Caitlin cyklede hjem, jeg cyklede jo over til Justin. Solen stod højt på himlen, hvilket var dejligt, da det var mega varmt!
Jeg kom til Justin hus og stillede min cykel. Så gik jeg op til døren og ringede på. Han åbnede med det samme.
”Hey smukke,” sagde han og smilede stort.
”Hej, svarede jeg og smilede igen. Han fjernede sig fra døråbningen og lod mig komme ind. Jeg trådte indenfor og tog mine ballerinaer af. Så vendte jeg mig om mod Justin, der stod og smilede sødt til mig. Han havde lukket døren, så det nu kun var os.
”Jeg har savnet dig,” mumlede han og krammede mig. Jeg grinede lidt.
”Vi så hinanden i går,” sagde jeg kækt.
”Shh,” tyssede han og nød det. Jeg sukkede og krammede med.
”Jeg har også savnet dig,” mumlede jeg i hans skulder. Han trak sig væk og lagde i stedet for sine læber på mine, og udviklede det hele til et romantisk kys. Jeg trak mig væk lidt efter og smilede til ham.
”Hvad skal vi lave?” spurgte jeg. Han trak på skuldrende, imens han smilede.
”Vi kunne spille basket?” drillede han. Jeg så dumt på ham.
”Medmindre, du vil ha' smadret endnu en rude,”svarede jeg. Han klemte en grin inde, og tog mig i stedet for i hånden og trak mig med ovenpå, på hans værelse. Værelset hvor vi havde et ret mærkeligt minde sammen... Men det var da mindet, der startede det hele. Vi satte os hen på sengen.
”Vi skal tale om noget,” sagde Justin og smilede forsigtigt til mig. Jeg så nervøst på ham. Hvorfor vidste jeg bare, at det her ikke var noget godt?
”Faktisk to ting,” fortsatte han. Jeg bed mig i læben.
”Og det er?” spurgte jeg usikkert. Han tog mine hænder.
”Altså jeg skal jo snart til at synge igen, koncerter, studie, du ved...” begyndte han. Mit hoved sank lidt, men det er hans job, og det må jeg jo respektere! Han gav mine hænder enkelt klem, da han kunne se det på mig. Jeg kiggede hurtigt op på ham. Han sendte mig nogle varme smukke blikke.
”Men jeg skal ikke på tour før om nogle måneder, men jeg har jo stadigvæk en masse. Men det skal selvfølgelig ikke ændre på vores forhold, vel?” sagde han. Jeg rystede let på hovedet og smilede så. Det skulle nok gå. Der er jo noget så effektivt som en telefon og en computer, der findes, hvilket jeg er ekstremt taknemmelig for!
”Og den anden?” spurgte jeg. Han sukkede.
”Vi skal ha' fundet ud af at fortælle det her,” mumlede han. Jeg så dumt på ham. Jeg vil sq da ikke overvældes med dødstrusler og sure fans, som bare vil halshugge mig med glæde!!
”Hvorfor det?” spurgte jeg dumt. Han så op på mig.
”Jeg kan ikke lide at holde det hemmeligt for mine fans. Og jeg ved godt, at det kommer til at gå ud over dig, men de fortjener altså at vide, hvad jeg går og laver, og hvem jeg går og kysser med.”
Han prøvede at få mig til at grine, hvilket jeg vidste, på grund af de sidste ord. Men jeg kunne ikke rigtigt se det sjove ved det. Selvfølgelig kunne jeg godt forstå ham. Jeg nikkede kort.
”Hvordan vil du sige det?” spurgte jeg. Han trak på skuldrende.
”Altså nu går du jo under navnet 'Den ukendte pige', og jeg har jo ikke ligefrem benægtet, at vi ikke er sammen, for der har jo ikke været nogle interviews, som jeg har kunne sige nej til. Så næste gang, jeg skal til et interview, kan jeg jo fortælle om dig,” sagde han og smilede. Jeg nikkede endnu en gang.
”Har du tænkt dig at fortælle alt om os?” spurgte jeg. Han rystede let på sit fine hoved.
”Kun det nødvendige. Men folk skal nok finde ud af alt om dig, og du får fans...”
”Og haters,” afsluttede jeg. Han sukkede.
”Cady, det skal nok gå. Det lover jeg,” sagde han og smilede opmuntrende. Jeg åndede ind og ud og nikkede så. Han smilede sødt til mig. Jeg smilede hurtigt igen.
”Og desuden, vil de nok synes godt om dig!” smilede han. Jeg himlede med øjnene og rejste mig fra sengen. Han så uforstående på mig.
”Hvad skal du?” spurgte han. Jeg trak ham i armen, så han fulgte efter mig nedenunder.
”Du skal lære mig at spille basketball,” svarede jeg og tog mine ballerinaer på. Han så dumt på mig.
”Ja, jeg vil gerne lære det,” forklarede jeg, som om han var fatsvag. Han nikkede forsigtigt og tog sko på igen. Vi gik udenfor og om bag i haven. Jeg kiggede hurtigt over på det vinduet, som jeg havde smadret. Der var selvfølgelig blevet sat en ny rude i. Jeg gik hen og tog en af de fire basketballs, der lå på en flise i udkanten af banen, og prøvede så at drible lidt med den. Jeg lignede nok bare en spade. Jeg kunne høre Justin fnise, og det irriterede mig!
”Så lær mig det,” sagde jeg irriteret og kastede bolden hårdt hen på ham. Han greb den uheldigvis, inden den ramte hans brystkasse.
”Slap af smukke! Du gjorde det bare forkert. Kom her.”
Jeg gik hen til ham og fik bolden igen. Så tog han sin egen og begyndte at drible med den for at vise, hvordan han gjorde. Jeg prøvede så at efterligne, og det gik nu meget godt! Dog tabte jeg bolden en del gange, og til sidst gad jeg virkelig ikke mere!
”Skal vi ikke gå ind?” spurgte jeg med en irriteret klang i stemmen. Men den lorte bold gad ikke, hvad jeg ville! Justin kom hen og tog bolden væk fra mig.
”Skal jeg gøre dig lidt gladere?” spurgte han og smilede charmerende. Jeg nikkede og sukkede. Han tog blidt fat i om mig og gav mig et dejligt kys på munden. Jeg udviklede det selv lidt til snav og nussede stille hans ryg imens. Han aede min nakke lidt, og det gav mig kuldegysninger. Han trak sig væk lidt efter.
”Kom,” sagde han smilende og trak mig med indenfor igen. Vi tog skoene af og satte os i sofaen.
”Hvad er klokken?” spurgte jeg. Han så på uret.
”Halv syv,” svarede han. Jeg nikkede.
”Vil du ikke sove her?” spurgte han bedende. Jeg svarede ham med et hurtigt kys på munden.
”Det er et ja ikke?”
”Altid,” svarede jeg og bed mig genert i læben. Han kyssede hurtigt min kind. Jeg tog min iPhone op af lommen og skrev til min far, at jeg sov hos Justin.
”Justin, hvornår kommer Pattie egentlig hjem?” spurgte jeg og lagde mit hoved på hans lår. Han nussede stille mit hår.
”Om tre dage,” mumlede han. Han var optaget af det, han sad og lavede, ellers tænkte han på et eller andet, som jeg ikke kunne regne ud.
”Er der noget galt?” spurgte jeg usikkert. Han kiggede hurtigt på mig og smilede så.
”Nej da,” svarede han. Jeg så indtrængende på ham.
”Cady, der er intet. Jeg er sammen med dig, så nu er der intet galt,” forsikrede han mig. Jeg blev helt varm indeni. Hvor var det dejligt, at han sagde sådan noget til mig.
”Er du sulten?” spurgte han mig. Jeg trak på skuldrende.
”Vi kunne lave aftensmad sammen?”
Jeg nikkede og rejste mig op. Så gik vi ud i køkkenet og udforskede maden, der lå i køleskabet og i skabene.
”Ellers kunne vi også bare bestille to pizzaer?” spurgte han. Jeg grinede lidt.
”Det kan vi godt,” svarede jeg og smilede. Han tog sin iPhone op af lommen og ringede til pizzeriaet. Så var det klaret.
”Vi kan se en film imens?” spurgte han og smilede. Vi gik ind i stuen og hen til alle hans dvd'er.
”Hvad vil du se?” spurgte jeg.
”Jeg er lidt ligeglad,” svarede han sødt. Jeg nikkede og kiggede på dvd'erne igen.
”Hvad med den her?”
Jeg pegede hen på en film, som tydeligvis var en morderfilm. Han lavede en grimasse.
”Hvad med denne her?” spurgte han og pegede på 'Titanic'. Det var faktisk mega lang tid siden, jeg havde set den.
”Det kan vi godt,” svarede jeg og nikkede samtidigt. Jubiii! Crytime! Eller, det er først til sidst. Justin satte dvd'en i, imens jeg betalte for pizzaerne og fandt to tallerkener, som jeg tog med ind i stuen. Så satte vi os godt til rette ved siden af hinanden med et varmt tæppe over os, og begyndte at spise og glugge film samtidigt.
Tårerne strømmede virkelig bare ned af mine kinder, og jeg kunne slet ikke stoppe dem. Det var bare den pokkers melodi, der gjorde det hele så sørgeligt og trist.
”Er du okay?” spurgte Justin mig. Jeg kiggede på ham og opdagede, at han faktisk også sad med et par tårer i øjnene. Det gjorde mig virkelig rørt at se, at han faktisk er mand nok til at vise, at han sagtens kan græde over en film. Jeg svarede ikke, men puttede mig ind til ham. Han aede mig roligt på ryggen. Jeg sukkede lettet, da filmen endelig sluttede. Justin slukkede for dvd'en og tændte for parabolen. Jeg overvejede at gå i seng, da klokken var halv elleve, og jeg skulle i skole i morgen, men jeg var for træt til at rejse mig. For træt til at sove også tænke på, at jeg måske vil vågne op uden Justin. Den film kørte virkelig rundt inde i mine tanker...
”Er det okay, vi ser det?” spurgte Justin og pegede hen på skærmen. Jeg lagde mærke til, at vi lå og så Smalleville. Det passede mig fint, for jeg vidste, at der ikke ville gå lang tid, før jeg sov. Jeg lagde mig godt til rette og lukkede så øjnene. Med Titanics sørgelige melodi i tankerne, faldt jeg i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...