Når lyset slukkes

Tragedien i Greve er en historie som har sat sig fast i mit hoved. Det er et tragisk historie om hvor galt ting kan gå i disse svære tider. Ingen havde troet det her ville, eller kunne ske. Men det gjorde det… Ingen ved hvor galt det endelig går, før skaden er sket… Denne novelle er skrevet ud fra det ene offer, den dengang 12-årige Josefine Grosen Lassens synsvinkel. Om hvordan en helt normal dag forandre sig til et mareridt for hende...

7Likes
57Kommentarer
3528Visninger
AA

1. Når lyset slukkes

“Mus, du skal op nu. Ellers når du ikke i skole.” sagde min mor og ruskede i mig. “Mor, smut jeg vil sove…” mumlede jeg, og vendte ryggen til min hende. “Okay, men du er selv udenom at du kommer for sent i skole, for du SKAL i skole.” sagde hun, og gik. Jeg satte mig lige så stille op i sengen, og kiggede rundt i mit værelse. Det var ikke stort, men heller ikke lille. Det var de samme ting jeg havde haft i snart 5 år. Mit værelse bestod af et langt skrivebord som fyldte det meste af det ene side af værelset, en sovesofa, et skab, et tv, en bærbar og nogle hylder. Selvom mit værelse var lidt gammelt elskede jeg det, det var min private lille gemmested. *BIB BIB* lød det fra min mobil. Det var fra Line, min bedste veninde. *Godmorgen smukke <3* Jeg skyndte mig at svare tilbage. *Godmorgen dejlige <3* Ohh, klokken var allerede 7:45! Et kvarter til skolen startede! Jeg tog hurtigt nogle mørke højtaljerede jeans , en hvid T-shirt og et sort rør tørklæde. Mit lyse krøllede hår børstede jeg bare hurtigt igennem, og lod det falde løst. Min mor stod i køkkenet, og var i fuld gang med at smøre min madpakke. Ved køkkenbordet sad min storesøster Emilie og spiste morgenmad. Min søster er 18, og blondine ligesom mig. Min mor Bende er brunette, og 50 år. Jeg satte mig overfor min søster, og smurte et bolle med smør. Min mor satte sig også til bordet og drak sin morgenkaffe. “Steen! Kommer du ikke ud og spiser morgenmad sammen med os?!” råbte min mor. Min far lå nok stadig og sov. Han havde opført sig så mærkelig her på det seneste. Han var hele tiden sur, og var altid inde i soveværelset foran hans computer. 7:50?! Åh, nej. Jeg løb ud i baggangen, og tog mine grå converses og creme farvet sommerjakke på. “Ses” råbte jeg ind til min mor og søster, og skyndte mig ud af døren. Jeg gik i et rask tempo over mod skolen. Fuglene sang, og bilerne kørte i tæt trafik langvejen. En meget normal og kedelig forårs dag. Efter et stykke tid nåede jeg til en KÆMPE hus med røde sten og rødt tag, også kendt som skole… Jeg skyndte mig ind, og op i min klassen. Nåede lige ind i klassen da klokken ringede ind. Jeg satte mig ned på min plads. Jeg sad bagerst i klassen sammen med min Line. Line og jeg havde kendt hinanden siden børnehaven, men vi blev først bedste venner for tre år siden. Vi skulle have dansk, med vores klasselærer Flemming. Vi havde et emne om digt og poesi. Var ikke særlig god til sådan nogle ting, så glædede mig ikke til at vi skulle læse de digte op vi havde haft for som lektie. “Josefine.” kom det oppe bagfra katederet. Oh nej, det var min tur. “Øh, jeg har glemt mit digt der hjemme.” løj jeg, og gemte mit digt væk. “Okay, du har det bare med på mandag. Line, din tur.” Yes han hoppede sku’ på den! Resten af de to dansk time sneglede sig af sted. Seriøst, troede at vores ur var gået i stå.. RIIIING. Endelig ringede det til frikvarter. Line og jeg brugte hele vores frikvarter på at tale om drenge. Nu var det sådan at Line var blevet kæreste med Jesper som også går i min klasse. Før vi vidste af det ringede det (uheldigvis) ind. Vi var de sidste i klassen, for alle andre var gået over til idrætshallen. Vi tog vores sports tasker, og skyndte os over og klæde om. Mit idræts tøj bestod som altid af nogle sorte shorts og en lilla top. Vi skulle spille høvdingebold, og jeg kom på hold med Line, Jesper, Nikoline, Andreas, Olli, Nikolaj, og Mette. Jeg elsker at spille høvdingebold, for det var en sport som jeg var god til. Havde altid været god til at undvige ting og sag, så var ikke så god til fodbold og mange andre sportsgrene. Mit hold var et rimelig godt hold. Jesper, Olli, Andreas, Mette og Nikolaj var alle sammen meget sportslige. Nikoline og Line var ikke lige de mest sportslige, men høvdingebold var de nogle lunde gode til. Helle min klasse var delt ind i tre hold, hvor vi så skulle spille en lille turnering mod hinanden. Timen gik ALT for hurtigt! Vi havde nået at spille 4 kampe, og havde funder de 3 af dem. Rimelig flot af os, efter min menig. Klokken var blevet 5 minutter i halv 12. Vi havde spisepause klokke halv 12. Line og jeg satte os jo bare ned på vores pladser igen, og begyndte at spille lidt kort. Vi spillede femhundred. Der var bare et lille problem, jeg var VIRKELIG dårlig til det! Så tabte den første runde.. Med et gik døren op, og min far kom ind.. Hva’ dælen lavede han lige her?! “Josefine kommer du? Vi skal jo over og besøge mormor og morfar i dag.” sagde min far rolig, selvom hans ansigtsudtryk viste noget helt andet. “Øh var det ikke først i næste uge?” Mor havde ellers fortalt mig at det først var engang i næste uge vi skulle besøge dem, eller så huskede jeg bare forkert. “Nej, nu. Mor og Emilie er der allerede. De skulle hjælpe mormor med noget i haven.” snerrede han bare vredt tilbage. Jeg tog mine tasker, og sagde farvel til Line, og gik med min far ud mod bilen. Da vi kom ud til bilen, smed jeg min takser om på bagsædet, og satte mig foran sammen med min far. Far tændte bare bilen og begyndte at kørte med Holbæk. Der var noget ved min far. Han opførte sig underligt. Hans kæbe var helt stram, og han så vred og frustreret ud. “Far er alt okay?” spurgte jeg lige så stille. “Ja, alt er helt fint! Mit liv er perfekt! Hvorfor tror du der er noget galt?!” råbte han. Jeg sad bare lamslået og stirrede bare ud på den lidt øde vej. Jeg sendte hurtigt min far et blik, men han sad bare og holdte godt ved rattet og kiggede vredt ud på vejen. Speedometeret var på 140 km. “Far, sænk farten NU!!” råbte jeg. Men han satte ikke farten ned, lige det modsatte, han speedede op. Jeg kiggede skrækslagen på min far. Med et sagde det en underlig lyd, som når metal bliver mast, og jeg blev slynget frem i sædet. Airbaggen slog sig op i mod mig. En skarp smerte spredte sig i mit højre ben, som sad klemt fast. Jeg prøvede og prøvede, men jo mere jeg prøvede at få det fri, jo mere gjorde det ondt. Noget varmt røg lige så stille ned af min kind og videre ned på min hals. Mit hoved dunkede hårdt. Midt i mit forsøg på at få mit ben fri, blev noget tyndt og skarp sat op mod min hals. Jeg stoppede på at komme fri og sad helt stille. Sad bare skrækslagen, og vidste ikke hvad jeg skulle gør. Det måtte være en kniv, det kunne det kun. Jeg vendte mit hoved, og kiggede lige ind i min fars øjne. En pinefuld smert ramte min hals, og det sidste jeg så var min fars undskyldende og frustreret øjne, inden alt blev sort…

SLUT!!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...