Kiss me.

Jakob Kristiansen (også kaldt Kris) skal til fest og møder en ret usædvanlig pige. Nemlig Xeldiax Xawqear.

2Likes
1Kommentarer
1340Visninger
AA

1. Fest, igen..

Endnu en besked bippede ind på mobilen, denne gang fra Marsel. *Fest hjemme ved mig kl. 19:30*. Det var søndag og jeg havde tømmermænd efter sidste fest, men jeg havde lovet Marsel det, men det fortrød jeg godt nok nu! Jeg kiggede hurtigt på uret, 18:50! Jeg ringede hurtigt til min ven, Kasper. "Kalle, der er fest kl. halv 8 hjemme ved Marsel i aften" sagde jeg hurtigt. "Okay Kris, slap lige af. Det ved jeg, vi ses dér" sagde han surt og lagde på. Nogle gange kunne han være vildt frustrende.
Festen var godt igang da jeg kom kl. otte, jeg skulle lige tage mig sammen til at tage afsted. Jeg fandt hurtigt Marsel, allerede godt drunk. "Der er en .. pige, der gerne ville .. møde dig" han holdte et par luft pauser, haha. Han skubbede mig ind hen til baren, og der sidder en .. pige. Dér blev jeg også nød til at holde en luft pause. Hun kiggede på mig. En køn ung pige med langt hvid sølv hår. Mørke øjne, hun havde mørke store øjne. En lille lyserød mund, der så ud til at ville æde mig. En lille tynd næse, der tydeligt trækkede vejret. Men øjnene.. Endnu en luft pause. Øjnene, dem var der noget specielt ved..
Hun kiggede på en måde strengt på mig, men jeg tog mig sammen og gik over til hende. "h.. hej" tøvede jeg. "Du må så være Kris.. hihi" fnisede hun. Hun rejste sig op vredt, og kiggede på mig. "Jeg har hørt meget om dig. Du siges at være en af de populære, og en der hele tiden har nye piger. Korrekt?" Hun kiggede mig så dybt ind i øjnene.. "Nej" sagde jeg. "DU SKAL IKKE LYVE FOR MIG!" så blev hun rolig, og smilede skævt. "Det er jo hvad man kan forvente af en.. Ja, svækling. Men sådan er livet jo" sukkede hun og satte sig op af en stol. Jeg var mundlam. De der ord kunne lige så godt være kommet fra en film, det lød forvirrende. Jeg havde grint, hvis det ikke var for øjnene..
"Du har vidst ikke tænk dig at svare. What the fuck, jeg hedder Xeldiax" sagde hun sødt, og rækkede hånden ud. Der blev jeg først meget forskrækket. Var det der bare humørsvingninger eller er den tøs syg i hovedet? bogstavelig talt. "Kris" sagde jeg, men tog ikke hendes hånd. Jeg kunne ikke forstå det, men jeg var bange for at røre ved hende. Hun smilede skævt, satte sig ned på hug, og begyndte at tude..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...