Dans dit hjerte ud!;D

Det her er en lille novelle om en pigen Simirin, der har danset hele sit liv (Det er hende fra 'sombody to love' bare ældre) hun er 16 år og brænder for, en dag at danse for stort puplikum. og at folk vil kunne huske hende....

2Likes
28Kommentarer
2157Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg vågnede ved, at noget dyttede udenfor. FUCK! Jeg havde sovet sovet over mig!. Men heldigvis havde jeg pakket igår inden jeg gik i seng. Så jeg skyndte mig at hoppe i et par jeans og tog en sort tanktop på.. Så tog jeg mine ting og sagde farvel til mine forældre.
"Hej Simi! Skynd dig vi har travlt" råbte Justin til mig.
"Jajaja!" Sagde jeg med et smil på læben. En af hans bodygards kom bag fra og tog mine taske. Jeg blev forskrækket og troede at det var en tyv. Så jeg begyndte at sparkede bagud. Han sank sammen i smerte. Justin gav mig hvad-fanden-har-du-gang-i-blikket.
"Aj! undskyld det var ikke med vilje.. eller jo.. men jeg troede ikke.. du.. jeg.. Jeg tror bare at jeg holder min kædt og sætter min ind i bussen" sagde jeg og rødmede. Jeg gik ind i bussen og hilste på Hans team. så satte jeg mig ned. Lidt efter kom Justin ind og satte sig ved siden af mig.
"Det vr da et godt første indtryk" Sagde han og puffede til mig.
"Ja! men jeg troede jo at han var en tyv!" Sagde jeg. Og puffede tilbage. Jeg stivnede da jeg så ind i hans øjne.. Alt i mig smeltede ligesom. Vi sad og gloede lidt på hinanden, da Pattie stod og viftede med en hånd imellem os.
"Hvad så turdelduer?" Sagde pattie. Jeg krøb lidt sammen, satte mig o ad døren og kiggede hen på Justin.
"Vi er altså ikke 'Turdelduer' eller hvad det er du siger, vi er bare venner." sagde Justin lidt usikkert.
"Jaja.. Så siger vi det. jeg skal nok lave jer være i fred" sagde Pattie og gik.
"Pinligt" Sagde jeg og smilte.
"Ja.. Det kan man godt sige. Han vendte sig om, og begyndte at snakke med nogen på den anden side af gangen. Jeg sad og gloede på ham.. Alting ved ham var så perfekt. Nej! Jeg kunne ikke være forelsket i den dreng efter kun at have kendt ham i en dag..NEJ!.. Jo!... Hvem prøvede jeg at narre, jeg var jo helt væk i den fyr.
"Justin?" Spurgte jeg.
"Ja? Hvad så?" Han vendte sig om ig kiggede på mig igen.
"Jeg...øøøøh.. Hvornår er vi der?" Sagde jeg nervøst
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...