Jeg elsker dig...ikke?♥

Hej, det her er min første novelle, så i må lige give mig en chance! :D
Nå men, denne her novelle handler om en ganske normal dansk pige, som hedder Jeanette, men bliver kaldt Nette. Hendes forældre er skilt, hun bor med sin mor i Nordjylland normalt, mens hendes far bor i København, så hun ser ham ikke så tit. Men i sommerferien skal hun over og besøg hendes far og hans forlovet og hendes dreng. Hun han aldrig mødt dem, så hendes far har valgt de skal tage på en lille ferie sammen, så de kan lære hinanden at kende. Men bliver ferien lige så kedelig som hun havde regnet med?

0Likes
6Kommentarer
1548Visninger
AA

4. En sur Jonas og Lukas♥

Det var lige præcis det smil, som han havde smilt tidligere, et stort charmerende og smukt smil, faktisk helt perfekt, hvis i spørg mig. Jeg ved ikke hvor lang tid vi sad og smilte til hinanden, men længe! Da tjeneren lige pludselig stod i vejen, så jeg kikkede lige ind i hans forklæde. ”Så er maden klar!” sagde han glad og smilt, og satte maden på boret. ”Nette, kunne du ikke lige gå over og hente Jonas, og sige vi skal spise?” spurte Tina. Jeg sukkede en enkel gang, og rejste mig stille op, og satte kursen over mod Jonas og Emma.
Da jeg nåede over til dem, valgte jeg og spille helt vild sød, og veninde artig, for at irritere Jonas lidt. ”Hejsa, med jer to” STORT smil ”Ov, Hej Nette, mød Emma” sagde Jonas, og smilte stort til Emma. ”Hej Emme, rigtig hyggeligt og møde dig, jeg har hørt såå meget om dig!” sagde jeg hurtigt, og trak hende ind et stort kram jeg tror hun blev lidt overrasket, men kramte en lille smule med til sidst. Da jeg endelig trak mig væk fra hende, smilte jeg stort til hende, og bagefter til Jonas, som så ret undrende ud. ”Øh.. Ja, var der noget du ville, Nette?” ”Nå, ja, jeg skulle sige at maden er kommet, men så mødte jeg jo lige den berømte Emma” sagde jeg og smilte, Jonas rømmede lidt, men inden han kunne nå og sige noget snakkede jeg videre. ”Emma, han har ikke snakket om andet end dig, hele dagen! Jeg føler allerede jeg kender dig!” konstaterede jeg hurtigt, og smilte stort igen, Emma så ret forvirret ud, mens Jonas lignet en der ikke viste, hvor han skulle gøre af sig selv, så jeg forsatte ”Faktisk synes jeg også du er pæn, lige så pæn som Jonas sagde, han beskrev dig med nogle flotte ord, det var noget lignende….” jeg blev afbrudt af Jonas der trak i min arm. ”vi ses sener Emma, og undskyld hende her!” sagde Jonas til Emma, mens han bakkede væk. ”ja, vi ses Emma, jeg hå..” Jonas stoppede mig ved at lægge sin hånd for min mund.
”Hvad sker der for dig?” spurte Jonas hårdt, da vi sad og spiste. ”Slap nu af Jonas, det var jo bare for sjov!” svarede jeg, mens jeg var ved at skære i mit kød. ”Jeanette, det var ikke sjovt, du gjorde mig totalt til grin, foran hende!” ”Nette!” sagde jeg hårdt, og kikkede endelig op på ham ”what ever!” mumlede han bare, og spiste videre. Jeg sukkede dybt, jeg lavede jo bare sjov, hvorfor skulle han blive så sur? Jeg kikkede over til boret hvor Liam sad, men ham med krøllerne var væk. Liam så jeg kikkede derover og smilte stort. Jeg smilt skævt igen.
Da jeg var færdige med at spise, kikkede jog over til Liams bord, IGEN. Men drengen med krøller, var stadig væk. ”Jeg går lige på toilettet” sagde jeg og rejst mig ”Det er bare i orden, Nette mus!” svarede min far, men kikkede ikke på mig, men på Tina.
Da jeg gik forbi Liams bord, hvilket jeg skulle for at komme ud på toilettet, råbte han efter mig ”Hey Jeanette!” jeg vende mig forsigtig rundt og smilte. ”Hey” Liam rejste sig op og kom over til mig. ”jeg tænkte på, om du ville med ned til poolen i morgen, sammen med mig og nogle venner?” spurte han selvsikkert. ”Heller end gerne!” svarede jeg og smilt ”Super, skal vi sige kl. 1 ved pollen?” ”Det fint, så ses vi der” svarede jeg mens jeg tog et skridt baglæns ”jep!” sagde han og smilte, og satte sig ned igen. Lige som jeg vende mig om, stod drengen med krøllende foran mig. ”Hey, så du skal med ned til poolen i morgen?” spurte han, lige som han begynde at snakke, rømmede jeg, hvorfor rømmede jeg? Jeg kikkede hurtig ned i jorden, og nikkede, Jeg kunne høre han grint lidt, men hans grin fik mig til at rømmede endnu mere, det var så sødt! ”Jeg hedder, Lukas” sagde han endelig, nu viste jeg hvad han hed! Jeg kikkede endelig op på ham, og smilte så sødt, som jeg nu kunne, og svarede ”Jeg hedder Jeanette, men du kan bare kalde mig Nette!” jeg rak min hånd frem, for at være høflig, men han grinte bare af mig, og tog min hånd og trak mig længer ind til ham, lige pludselig kunne jeg mærke han ene arm på min ryg. Jeg smilte for mig selv, og kramte med. Over Lukas skulder, kunne jeg se Jonas, han kikkede bare tomt på mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...