Jeg elsker dig...ikke?♥

Hej, det her er min første novelle, så i må lige give mig en chance! :D
Nå men, denne her novelle handler om en ganske normal dansk pige, som hedder Jeanette, men bliver kaldt Nette. Hendes forældre er skilt, hun bor med sin mor i Nordjylland normalt, mens hendes far bor i København, så hun ser ham ikke så tit. Men i sommerferien skal hun over og besøg hendes far og hans forlovet og hendes dreng. Hun han aldrig mødt dem, så hendes far har valgt de skal tage på en lille ferie sammen, så de kan lære hinanden at kende. Men bliver ferien lige så kedelig som hun havde regnet med?

0Likes
6Kommentarer
1538Visninger
AA

1. Københavnslufthavn, og fars nye familie♥

Kapitel 1.
”Nette, det skal nok blive hyggelig, du vil elske dem, de er søde og sjove og….” sagde min far, jeg var ved at være godt træt af hans ævl om hans fantastiske forlovet, og hendes dygtige drenge, han har ikke talt om andet hele turen. Nå men jeg må nok heller lige præsentere mig selv, jeg hedder Jeanette, men bliver bare kaldt for Nette. Jeg er 15 år gammel, snart 16. Jeg er ene barn. Mine forældre er skilt, jeg bor hos min mor og hendes ”kæreste” Karsten i Nordjylland, i en lille by ud til vandet der hedder Agger. Min far bor i København, med hans FANTASTISKE forlovede, Tina, og hendes super klove og talentfulde dreng, Jonas. Jeg har aldrig mødt dem, så min far har fået denne her fantastiske idé om vi skal på ferie sammen, så kan vi lære hinanden godt at kede, fantastisk idé! ”Høre du overhoved efter, Nette?” spurte min far, han lød ret irriteret. ”Ja, du tror vi vil bliver gode venner! Men far kan vi ikke tale om noget andet? Vi har ikke set hinanden i over 6 måneder!” ”Jo, sagtens, glæder du din til at starte på din nye efterskole?” sagde han og smilte ”Ja” sagde jeg og smilte igen. Jeg tændte radioen, men det var bare en kedelig melodi der røg ud, så jeg skiftede kanal igen, og igen, og igen… ”Nette, vælg nu bare en eller sluk, vi er alligevel i lufthavnen om lidt!” sagde han med et suk. Jeg fnøs bare og slukkede radioen og satte mig godt tilbage i sædet, og kikkede ud af vinduet, og så på alle menneskerne, der gik et kærestepar hånd i hånd, og smilte sødt til hinanden. Jeg sukkede dybt, gid jeg havde en kæreste! Jeg har faktisk aldrig haft en. ”vi er her nu” Sagde far og smilte over hele femøren.
Jeg smilte bare falsk tilbage og gik ud af bildøren, og kikkede op på Københavnslufthavn. Far gik om bage bilen og tog vores kuffer ud, og tog sin i hånden. ”Nette, tager du ikke din egen?” spurte han med et smil. Jeg nikkede bare, jeg gik over og tog min sportstaske over skulderen og kufferten i hånden. Måske er jeg lidt hård over for ham, men jeg orker bare ikke at lære hans nye ”familie” at kende. Selvom det er ret ondt over for ham, jeg burde give dem en chance, som min bedsteveninde Mathilde sagde lige inde vi kørte. ”Nette giv dem en chance, du kender dem ikke, og de er sikkert møg søde, og husk: Smil til verden og den vil smile til dig!” ”kommer du?” spurte far og ødelagde min tanker, han var næsten 100 meter foran mig ”jaja, rolig nu!” sagde jeg let og irriteret. Mens vi gik ringede fars telefon, han kikkede undskyldende på mig, men da han så på skærmen og så hvem der ringede lyste han op i et stort smil og skynde sig at trykke på den grøn knap. ”Hej skat….Ja, det er vi….Ved indgangen?... Tja, det går vel nok, hun er lidt gnaven, men hun er nok bare spændt…..Okay, vi ses smukke!” Det lød lidt dumt når en voksen siger ”Vi ses smukke” vis i spøger mig. ”De står ved indgangen og venter!” sagde han mens han var ved at putte mobilen i lommen, da det endelig lykkes ham, satte han tempoet op.
Da vi nåde indgangen styrtede en dame i armen på ham, han kyssede hende og trak hende hårdt ind til sig i et kram. Da de gav slip på hinanden, efter 100 år, så hun på mig. ”Hej, du må være Jeanette, Torbens datter? Hyggeligt at møde dig, jeg hedder Tina” Sagde hun hurtigt og trak mig ind i et kram, mens min far bare stod og smilte, da hun trak sig væk, lage far en arm om hende. Hun havde lyst skulderlangt hår, hun var ikke tyk , men heller ikke vild tynd, hun var bare normal? Hun havede nogle shorts på, og en lidt stram stroptop. ”Jonas kommer lige om lidt, han skulle lige på toilettet” sagde Tina smilende og kikkede skifte vis på mig og far, så forsatte hun. ”Vi skulle bare mødes der hvor vi tjekker ind” Og med de ord gik de hånd i hånd ind, med mig slentrende bagved. Da vi nåde til tjek ind stedet (ved ikke hvad det hedder) stod der mange mennesker.
Jeg glæde mig faktisk lidt til at møde den så kalde Jonas. Midt i min tanke kom der en dreng løbende over til os og gav min far et hårdt kram, da drengen slap far, så han over på mig og smilte, et vildt sødt og charmerende smil. Han havde brunt hår, sat op med lidt voks, han havde nogle humör hængerøvs bukser, og en sort t-shirt, og blå store flotte øjne. Han var nu ikke helt grim. Han rak hånden frem mod mig ”Hej, jeg hedder Jonas, og du må være Jeanette?” sagde han, stadig med et charmerende smil på læben Jeg kikkede ind i hans blå øjne, det var som vand, man kunne bare svømme helt væk i dem. ”Øh..Ja hej, du kan bare kald mig Nette” sagde jeg så sikkert som jeg kunne og smilte, men det lød nok ikke ret overbevisnende, for han smilte bare endnu større.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...