Love Song!

Meget twilight agtig xp og self med robert pattinson og jeg xp

6Likes
4Kommentarer
1759Visninger

1. Love Song!

Jeg er en pige på 16 år, jeg hedder Katrine. Jeg er lige flyttet fra Danmark til Forks i USA, da min mor har fået en kæreste herover og nu er vi flyttet hjem til ham, han bor på en gård sammen med sin datter på 14. Datteren hedder Bella og har 2 ponyer, den ene hedder Pepsi og den anden hedder Martell. Jeg har selv 2 heste, Jeanne D'Arc og Zarif, som jeg starter distriktsstævner på. Bella er mere en hyggerytter hvor jeg er mere den seriøse. Min mor har lovet mig at mine planer om landsstævner ikke vil blive ødelagt ved at vi flytter, men hvis jeg skal være ærlig så tror jeg at hun har for travlt med sin nye kæreste, så alt det hårde arbejde jeg har lagt i at få mine to heste op på det plan var spild af tid.
Udover jeg har en mor, har jeg også en storebror, som jeg ikke kan være i nærheden af, uden vi kommer op og slås. Så når vi skal spise, spiser jeg på mit værelse, mens de andre spiser ved bordet. Som den eneste har jeg også lås på min dør, så jeg kan låse døren og lukke mig inde i min egen verden. Det med min egen verden har jeg gjort siden var lille, min mor tror også der er derfor jeg er kommet på langt med min ridning på så kort tid. Jeg startede med at ride for ca. 2år siden. Jeg er 171cm, slank af bygning, brunt hår. Min stil er lidt en blanding mellem drengede og pigede, nærmer sagt, jeg kan gå i jeans og hættetrøjer den ene dag og den anden dag i nederdele og toppe, det er meget forskelligt, hvad jeg lige synes jeg vil have på. I skolen har jeg mange problemer, jeg er ikke særlig god til nogen fag, min mor syntes ikke jeg skal prøve at komme igennem en amerikansk skole så hun valgte at jeg skulle havde privat undervisning. Hun vil selv undervise mig, så hun var sikker på jeg først og fremmest lærte at tale engelsk, så jeg kunne snakke med min papsøster og min papfar. Udover jeg har 2 heste, har jeg sammen med min mor og bror en Golden Retriever ved navn Tikka og så har jeg også lige fået en Chihuahua i fødselsdagsgave, hende har jeg kaldt Princess, fordi hun er min lille prinsesse.

Jeg kom ride på Jeanne D'Arc, kaldt Lama, inde i skoven. Jeg så pludselig en stor lys mark, jeg red hen mod marken og skridtede lidt rundt på den, da jeg så ung fyr dukker frem fra træerne, han smilede og kom hen mod mig. ”smuk hest.” sagde han, selvfølgelig på engelsk. Jeg havde lært lidt engelsk så jeg kunne godt sige lidt og jeg kunne godt forstå lidt. ”tak.” sagde jeg også på engelsk. Han virkede sød, og lække var han.
”Bor du her i Forks?” Spurgte han.
Jeg nikkede.
”Fedt, gør jeg også, jeg hænger ud her på denne mark for at være alene.”
Jeg kiggede lidt forvirret på ham, jeg fattede ikke rigtig hvad han sagde. ”Undskyld, jeg er ikke så god til engelsk. Undskyld.”
”Det okay.”
”Øhm jeg tager hjem nu, farvel.”
”Vi ses.”
Jeg red ind i skoven og hjem ad, da jeg kom hjem red Bella inde i ridehuset, jeg gik ind og kiggede lidt på hun red bidløst på Pepsi, kort tid efter kom min mor og Peter også ind i ridehuset, Bella kom hen til os, ”Katrine vil du være med at springe bidløst?” Jeg kiggede på min mor og hun oversatte hvad Bella spurgte om. Jeg nikkede og så gik vi ind i stalden med Pepsi, Peter ordnede Pepsi mens Bella ordnede Martell og jeg ordnede Zarif. Jeg tog et træktov om halsen på ham og skulle til at gå, men Bella stoppede mig og gav mig en rebgrime og en cordeo, jeg takkede og gav ham det på i stedet for. Når vi skulle springe skulle vi altid have sikkerhedsvest på, så vi tog ridehjelm og sikkerhedsvest på og gik ind i ridehuset, mens vi red ringede det på døren, - de havde højtaler oppe, der var to forskellige, et til ringen klokken ved hoveddøren og så til musikafspillerne. - Peter gik ind og åbnede og kort tid efter kom han ud med en ung fyr, og ham havde jeg set før. Det var fyren fra marken. Hvorfor var han her? Jeg kiggede på ham og han stod og snakkede med min mor, mens Peter satte et spring op. Da vi begyndte at trave var jeg ved at flække af grin, jeg havde slet ikke styr på Zarif han løb bare. Bella grinte så meget at hun var ved at falde af, min mor kiggede bare på mig, hun var ikke skræmt, jeg havde prøvet så meget i mit hesteliv, at dette var ingenting. Men fyren fra marken, han stod næsten helt panisk og kiggede på mig, som bare havde det sjovt. Da jeg fik ham stoppede, skridtede jeg hen til min mor og fyren fra marken. Selv om jeg ikke kendte ham, var jeg faktisk lidt vild med ham.
”Hvad hedder du?” Spurgte jeg, fyren om.
”Robert, du?”
”Katrine.” Jeg smilede.
”Hvad skole går du på?”
Jeg kiggede på min mor, som begyndte at forklare at jeg fik hjemmeundervisning på grund af jeg ikke var god nok til engelsk til at kunne klare at komme i en almenlig amerikansk skole. Robert smilede. Min mor gik over til Peter, så Robert og jeg kunne snakke lidt sammen.
”Vil du med mig i biografen i morgen aften?” Spurgte han mig om, så jeg kunne forstå hvad han spurgte mig om.
Jeg smilede og nikkede.
”Super, jeg henter dig i morgen kl 18, så går vi ud og spiser og så går vi i biografen.”
Jeg kom i tanke om jeg ingen penge havde. ”Undskyld, men jeg har ingen penge.” Øv tænkte jeg, nu var det ødelagt. Min måske sidste mulighed for at gå ud med ham.
”Rolig, jeg giver.”
”Nej det kan jeg ikke..”
”Shh. Rolig nu.” Han smilede og gik.
Jeg skridtede hen til min mor. ”Han inviterede mig ud i morgen aften.” Jeg var over glad.
”Ej hvor dejligt, måske bliver han din første kæreste. Jeg tror han bliver en super sød svigersøn.”
”Moar!”
”Undskyld min skat, men jeg vil bare gerne have du får nogen venner og måske også en kæreste.”
Jeg rullede med øjnende og kiggede på Bella der var begyndt at springe lidt. Jeg begyndte også at trave over springet, men selvfølgelig satte Zarif i galop og så tog vi springet en masse gange i fuld galop, til jeg fik ham ned. Han begyndte at falde til ro kort tid efter og vi kom helt op og springe 120cm. Hvor jeg dog elskede den dreng.
Resten af aften gik på at, jeg sad med en ordbog og øvede mig i at tale engelsk. Jeg besluttede at tag ordbogen med så jeg kunne snakke med ham. Klokken blev hurtigt mange, så jeg lag bogen fra mig, fandt noget tøj frem til i morgen og så gik jeg i seng. Jeg faldt hurtigt i søvn.

Dagen efter blev jeg vækket klokken 9 af min mor, hun skulle undervise mig i dag. ”Godmorgen Katrine. Jeg har lavet morgenmad og mens du spiser gør jeg Jeanne D'Arc klar så du kan ride noget morgen dressur på hende, så kan vi lukke hestene på fold bagefter du har redet.” Jeg satte mig op og kiggede rundt, jeg stoppede ved min mor. Hun gemte noget bag ryggen.
”Hvad har du bag ryggen?”
Hun tog en lyserød kjole, en halskæde hvor der stod mit navn og nogen lyserøde All Stars frem. Kjolen var smal oppe i toppen og blev lidt stor i underdelen, men den var kort og smuk. ”Tak, mor.”
hun gik ud og gjorder Lama klar til mig. Jeg tog ridetøj på og gik ned og spiste den dejlig morgenmad og så gik jeg ud i stalden. Min mor havde gjort Lama klar så jeg tog hende bare ind i ridehuset og red. Da jeg var færdig i stalden og det, gik jeg i bad og mens mit hår tørrede fik jeg undervisning, da klokken blev 15, begyndte min mor at sætte mit hår og efter lag hun en super smuk makeup, da det var gjort hoppede jeg i kjolen, tog halskæden og skoene på. Og så var der kun en halv time til Robert kom, jeg glædet mig rigtig meget, jeg sad op på mit værelse og kiggede ud af vinduet og ventede på han kom.
Pludselig stoppede en super fed BMW ude foran vores hus, og Robert stig ud. Jeg kiggede mig selv i spejlet og smilede, jeg tog ordbogen ned i min taske og så hørte jeg det ringede på, så jeg gik nedenunder, min mor havde allerede åbnede op. Robert stod i gangen da jeg kom ned, han kiggede på mig.
”For meget?” Spurgte jeg nervøst.
Han rystede på hovedet. ”Du er smuk.”
”Tak.” Smilede jeg.
Vi gik ud til hans bil, han åbnede døren for mig og jeg satte mig ind. Da vi kom ind på rasturen troede jeg det var en drøm, jeg var på date med en virkelig sød fyr og han var jo lækker. Vi fik lækker mad, og vi prøvede at snakke, men det var ikke alt jeg forstod så jeg måtte slå det op, og det ødelag lidt samtalen. Da vi kom ind i biografen kiggede Robert på mig, ”Hvordan har du det at kysse på første date?”
”Kysse? Vil du kysse mig?” Okay der her er en drøm.
”Ja, jeg synes du er virkelig sød, smuk, sjov at være sammen med, men jeg ved ikke hvad du synes om mig.”
”Du er ...” Mere nåede jeg ikke at sige før han kyssede mig, og wow hvor var det dejligt, mit første kys.
”Robert jeg kender dig ikke.”
”Men?”
”Der er ikke noget, men.”
Jeg rejste mig og gik ud af biografen, jeg begyndte at gå hjemad, jeg vidste godt der var langt, men jeg ville ikke se mere til ham. Pludselig var der en drenge gruppe der gik ind foran mig og stoppede mig. De begyndte at tag på mig, jeg blev bange og prøvede at komme væk, men jeg kunne ikke. Pludselig var der en af drengene der tog en hånd op under min kjole og der blev jeg virkelig bange og indså jeg ikke kunne slippe væk og at jeg ville blive voldtaget om lidt, men så hørte jeg en velkendt stemme, det var Robert. Jeg stod med tåre i øjne og kiggede på ham. Jeg prøvede at komme hen til ham, men drengen stoppede mig.
”Robert hjælp, please. Undskyld jeg blev sur. Hjælp.” Jeg brød sammen.
Robert gik hen mod drengene og mig, men han stoppede da han så en af drengene tog en kniv frem. Drengen med kniven hev mig hen til sig og holdte kniven mod min hals. ”Jeg skær hendes hals over hvis du kommer tætter på.” Sagde drengen med kniven.
”Robert hjælp.” Hviskede jeg.
Han kiggede ned jorden og kort tid efter stod der en mand, en dame, to pige og to fyre bag ham. ”Slip hende fri!” Råbte Robert vredt.
”Robert, pas på. Han kan dræbe hende.”
”Han tør ikke, han er bange.”
Drengen med kniven tog kniven ned til min arm og skar en flænge i min arm. Jeg begyndte at skrige og jeg kunne se Robert ikke havde det godt med det her.
”Robert jeg er vild med dig, det har jeg været siden jeg så dig første gang, der noget ved dig jeg bare ikke kan modstå.”
Robert kiggede overraskende på mig, men ikke for det jeg havde sagt, men for at jeg kunne sige alt det jeg havde sagt.
”Nurhh en kærligheds erklæring, når men så kan jeg jo godt slå hende ihjel nu.”
”Hvad vil du have?”
”Din pige, hun er jo syg lækker.”
”Hun er et leve menneske, hun vælger selv. Og hvis du vil have en kæreste, må du heller til at ligge dit liv om, ingen piger kan lide sådan nogen som jer.”
”Robert, hun forbløder snart hvis vi ikke gør noget.” Sagde en af pigerne bag Robert.
Han vendte sig om, ”jeg kan intet gøre, hvis jeg gør noget finder hun ud af hvad vi er, og så mister jeg hende og hvis jeg ikke gør noget så dør hun og så mister jeg hende også.”
”Hvad er værst? Hun finder ud af hvad vi er eller at hun dør?”
Robert vendte sig om og kiggede på mig. ”Undskyld, det skulle gå sådan her til, på vores første date, jeg havde ikke planlagt det her. Det kys var heller ikke planlagt, jeg kan bare godt lide dig. Du den eneste pige der har fået mig til at gøre dette.”
Jeg nåede ingen gang at blinke, før jeg var væk fra drengen med kniven. Robert og drengen var væk, men ikke helt væk, for jeg kunne hører han skreg. De to piger og manden tog mig med hen til en bil og kørte mig væk, jeg blev kørt hen til et kæmpe hus inden i en skov. Da jeg kom ind blev jer ført ind i en stue, hvor manden rensede min flænge og syede efter.
”Er du træt?” Spurgte manden mig om.
Jeg nikkede. ”Jeg vil gerne hjem.”
”Robert kommer snart, han har noget at fortælle dig.” Han smilede. ”Kom med mig.” Vi gik ind i et mørkt rum, da han tændte lyset, så jeg det var et værelse, men der var ingen seng. Men der var en sofa. ”Dette er Roberts værelse, hvis du ligger dig på sofaen, så finder jeg en pude og en dyne til dig. Jeg gik hen og lag mig på sofaen og faldt i søvn med det samme, jeg vågnede af at der var en der nussede min pande. Jeg slog øjnene om og så det var Robert.
”Shh, bare sov videre, jeg bliver lige her.”
Jeg prøvede at holde mig vågen, men jeg kunne ikke, jeg faldt i søvn igen. Da jeg vågnede igen sad Robert stadig foran mig. Jeg satte mig op og kiggede rundt, mit blik stoppede på Robert. Jeg rejste mig om og prøvede at tag min kjole af, jeg måtte have noget luft, jeg ville ikke have kjolen på mere. Men jeg kunne ikke få den af, lynlåsen sad fast og alt der fra i går kom frem så jeg brød sammen. Robert tog en af sine T-shirts og kom hen til mig, han løftede mig ud på badeværelset og satte mig på bordet derude. Han prøvede af få min lynlås op men han kunne ikke, så han rev den op og fik kjolen af mig, han gav mig T-shirten på og tændte for bruseren. Han fandt en stol som han satte derude og bar mig ind under vandet og satte mig på stolen. Jeg hev mine ben op til mig, så jeg var en kugle. Jeg begyndte at nynne en melodi, mens jeg rokkede frem og tilbage. Robert kiggede ind til mig, da han så jeg ikke var helt mig selv kom han ind til min med tøj på, han satte sig på hug foran mig og prøvede at komme i kontakt med mig, men jeg var i min egen verden, og når jeg var i min egen verden kunne man ikke komme i kontakt med mig.
”PETER!” Råbte Robert bange.
Peter som hurtigt som lynet ud på badeværelset og kiggede på mig, han havde aldrig set det før i hans læge liv. ”Robert, du må ringe til hende mor, hun må vide det.”
”Det kan ikke være frygt, efter i går?”
”Nej, det er noget andet.”
”Robert ringede til min mor, han forklarede det der var sket og at jeg var okay, udover jeg opførte mig mærkelig, da min mor kom sad jeg på Roberts værelse og rokkede.
”Hun er i sin egen verden, du kan ikke komme i kontakt med hende før hun er færdig. Hun gør det også når hun rider seriøst, bare på en lidt anden måde, hun lukker alt ude og koncentrer sig kun om ridningen. Man skal bare lad hende være, så kommer hun selv til en når hun er færdig.”
”Hvordan er det startede?”
”Det har har hun gjort hele sit liv, hun gør det mest når hun er bange eller når hun skal koncentrer sig. Så plager hun at låse sig inde på sit værelse og så er hun derinde end til hun er færdig, hun kan være i sin egen verden fra 5min helt op til flere timer, det er meget forskelligt. Robert du må ikke skubbe hende væk på grund af det, hun har aldrig haft en kæreste eller nogen venner, de har alle sammen synes hun var mærkelig. Jeg har taget hendes hund med den plager hun at have på sit værelse når hun er sådan. Jeg ved ikke om den må komme her op?”
”Hvorfor er hun bange hjemme hos jer? Jeg skubber hende ikke væk, hun får mig til at føle, at hele verden er perfekt, hun gør mig glad og jeg vil gøre alt for hende. Bare kom op med den, hun skal have det godt.”
Min mor gik ned efter Princess, da hun kom op lukkede hun hende ind på Roberts værelse og så gik de nedenunder til alle de andre.
”Katrine har en ældre bror som lider af ADD, han er meget voldelig mod Katrine, så hun har ikke lyst til at være i samme rum som ham, vi har prøvet at få hende i familieplage men hun ville ikke afsted uden sine heste og sin hund, og de kunne ikke tåre pels og alle de andre familier kunne ikke klare hende. Så hun måtte blive hjemme hos os. Hendes bror er meget på sit værelse, så når han er der er hun nede, men så snart han kommer ud derfra går hun ovenpå og låser sig inde, så han ikke kan komme ind til hende. Vi kan intet gøre mere end vi gør, så vi må bare håbe hun får det bedre med tiden.”
”Vi kan tag hende i familieplage, vi har adopteret alle dem her, så vi kan godt klare en mere.” Sagde Roberts mor.
”Det er sødt af jer, men hun bliver nød til at have hendes heste der hvor hun bor og når hun går med sin hund vil du altid have en med, hun tør ikke gå selv, hun er bange at for hun gå ind i sin egen verden når hun går med den.”
”Vi får lavet en stald, et ridehus og nogen folde. Vi kan klare hende.” Sagde Robert med håb.
”Lad mig betale for det, så det en aftale.”
”Vi kender nogen der kan lave det hurtigt og næsten gratis, så vi skal nok klare det.” Sagde Roberts mor.
”I må altså sige til hvis jeg skal betale.”
”Det skal vi nok.”
”Må jeg tag med hjem og være hos jer til det hele er klar her? Jeg vil gerne passe på hende, sørger for at hendes bror ikke gør hende ondt og hjælpe hende med alt det hun skal have hjælp til.”
”Ja selvfølgelig.”
”Tak. Bare kør hjem, så kommer vi når Katrine er kommet til sig selv igen.”
”Okay, vi ses. Det var hyggeligt at møde jer.”
Robert kom op til mig og kiggede på mig og Princess, jeg var stadig ikke kommet til mig selv, men det troede han. ”Godt du er kommet til dig selv igen.. Katrine? .. Katrine?” Robert satte sig på sofaen og kiggede på mig og Princess der legede på gulvet. ”Du er smuk, du er sjov, du er dejlig. Jeg har løst til at kysse dig hver gang jer ser dig. Men er vi kun venner? Vi har jo lige mødt hinanden, men sådan er ungdom jo her i nutiden, unge mødes, de kysser, de bliver kærester, de går i seng sammen, de bliver gift og så bliver de skilt. Men sådan er vi ikke, vi bliver sammen for evigt.”
Efter to timer kom jeg til mig selv, jeg vendte mig om og så på Robert. ”Undskyld jeg...” Han afbrød mig og forklarede mig hvad min mor havde fortalt og alt det de havde snakket om, jeg blev faktisk rigtig glad, måske havde jeg en chance for at komme væk fra min bror.

Da vi havde været hos mig i ca to uger skete der noget der ikke måtte ske, og noget mærkeligt. En aften Robert og jeg lå og så film nede i stuen, da min bror pludselig kommer ind jeg klemmer tætter og tætter på Robert, jo tætter min bror kom på mig. ”Robert kan vi ikke gå ovenpå?” Han nikkede og vi begyndte at gå ovenpå, da min bror pludselig tog fat i mig og hev mig ned af trappen, og skal til at gøre det samme med Robert, men Robert var stærkere end min bror og skubbede ham ned, men ham skete der intet med, så han begyndte at kvæle mig, Robert løftede ham op og kiggede med dræber øjne på ham, ”hvis du gør hende en gang til så er du død.” han satte ham ned og så løb han ind i stuen, Robert hjalp mig op, men jeg havde fået hul i hovedet. ”Shh min prinsesse, det hele skal nok gå, vi kører vi hjem til mig og får Peter til at kigge på dig.” - mine forældre var ikke hjemme, så de vidste intet om dette. Da vi kom hjem til Peter sagde han at vi blev nød til at kører på hospitalet, så det gjorder vi med Peter lige bag os, da vi kom frem blev jeg syet og derefter skannet og der fandt de heldigvis ikke noget. Da jeg kom hjem igen var mine forældre heldigvis stadig heller ikke hjemme, men så snart jeg kom ind på mit værelse gik jeg ind i min egen verden, da jeg kom til mig selv lå Robert i min seng og sov, eller det troede jeg, men da jeg lag mig ved siden af ham og kiggede på hans læber åbnede han øjnene. ”Tak.” Hviskede jeg og kyssede ham, han kyssede mig og jeg fik lyst til mere, så jeg tog min top af og mine joggingbukser og lag mig oven på ham og kyssede ham. ”Skal vi?” Hviskede jeg og kyssede videre. ”Nej. Katrine, ikke før du kender min hemmelighed.”
”Fortæl, så vi kan komme igen.”
”Jeg er bange for at miste dig, hvis jeg siger det.”
”Robert jeg ved godt du ikke er helt normalt, men det er det jeg elsker dig for.”
”Hvad?”
”Din familie er lynhurtige, du sover ikke, du er super stærk, du reder mig som ingen andre ville gøre, du er ikke normal og jeg er lige glad.”
”Jeg er en vampyr. Men jeg kan styrer mig, ellers ville jeg ikke kunne være i nærheden af dine dyr og det kan jeg godt, det er svært men jeg kan godt.”
”Har du svært ved at være i nærheden af mine dyr?”
”Katrine det betyder intet, det der betyder noget er at du er lykkelig.”
”Jeg vil ikke ride mere, jeg elsker mine heste, men jeg har mistede lysen efter vi er flyttede.”
Robert rejste sig. ”Katrine det min skyld, måske er det bedst vi ikke ser hinanden, så du kan ride igen.”
”Nej Robert. Det er ikke dig, det var før jeg mødte dig, det var fra første dag vi kom hertil, jeg følte ikke det var det jeg ville, mere. Jeg følte jeg ville være en almenlig pige, der kunne få nogen venner og gå i byen med dem, men det kan jeg ikke fordi jeg har mine hest og fordi jeg er mærkelig. Robert ved du hvor svært det er for mig at få venner? Jeg har aldrig haft en rigtig ven, jeg har aldrig haft en kæreste og så får jeg en der er over fantastik og nu vil han droppe mig fordi jeg ved han er vampyr, Robert det må du ikke gøre ved mig. Robert hvis du vil elske mig efter de valg jeg vælger så vil jeg elske dig som du er og det du vælger. Jeg vil have dig til at acceptere at jeg ikke vil ride mere, men jeg giver mine heste til Bella, så hun måske kan komme op i det seriøse.”
Han tænkte lidt. ”Vil du acceptere hvis jeg friede til dig en dag du stadig er 16?”
”Robert elsker dig, men jeg er bare din ungdomskæreste, jeg er slet ikke god nok til at gifte mig med dig.”
Han kom hen til mig og lag sig oven på mig, han begyndte at kysse mig på halsen og ned på maven. ”Du er pigen jeg elsker, det er dig jeg vil have, det er dig jeg vil leve med, det er dig jeg vil elske med, jeg vil kun have dig.”
”Er du sikker på du kan holde ud af jeg går i min egen verden hele tiden.”
”Det er dit og jeg jager, det er mit. Katrine vi er ikke normale, det er det der binder os sammen.”
”Du ved altid hvad du skal sige.”
Han smilede og rejste sig.
”Hey, jeg troede vi skulle hygge, hvorfor går du?”
”Jeg bliver da nød til at ringe og sige at du ikke skal have hestene med, og at du kommer i dag.”
”Hvad med min seng den kan vi da ikke få hjem til dig i dag.”
”Rolig skat, vi har ordnede det hele. Tag noget tøj på, så skriver jeg en seddel til dine forældre."
Jeg skyndte mig i tøjet og gik hen til den lukkede dør, jeg tøvede med at gå ud, men da jeg hørte et piv fra en af hundene tog jeg chancen og løb nedenunder. ”Hvad fanden har du gang i?” Hørte jeg Robert råbte.
”Robert?” Jeg løb ned af trappen.
Han kom ud i gangen og kiggede på mig. ”Katrine tag hundene og gå ud i min bil.” Jeg kiggede mærket på ham og tøvede. ”NU!” Råbte han. Jeg piftede efter hundene og de kom løbene hen til mig, jeg åbnede døren og vendte mig om. ”Robert hvad er det?”
”Din bror vil slå dem ihjel.”
”Robert, hestene.”
”Kan du kører bil?”
”Nej?”
”Pis, Katrine gå ud i bilen og vent på jeg kommer, lås dørene så ingen kan komme ind.”
Jeg nikkede og løb ud i bilen, jeg fik hundene ind på bagsædet og hoppede bag i også, jeg låste alle dørene og beroligede hundene så godt jeg kunne. Der gik længe før Robert kom ud, så længe at jeg faldt i søvn på bagsædet sammen med hundene, jeg fik et chok da det pludselig bankede på ruden, jeg slog øjnede op og satte mig op og kiggede ud af vinduerne, det var Robert. Jeg låste hurtigt døren om og han hoppede ind på bagsædet ved siden af mig. Jeg holdte han våde ansigt i mellem mine hænder og så kyssede jeg hans kolde våde læber. Mine øjne begyndte at løbe i vand, da mine tåre ramte Robert hud slog han øjnene op. Han kiggede på mig.
”Skat det hele er okay, dine forældre er kommet hjem og politiet har taget ham med, han får en fængselsdom for det han har gjort.”
”Jeg er blevet en rigtig tudeprinsesse efter jeg har mødt dig.”
”Det for dig du er blød inden i, men du har aldrig lukkede det ud, du har altid været inden lukket.”
”Robert?”
Han blik gik fra mine læber til mine øjne.
”Elsker du mig?”
Han var overrasket over mit spørgsmål. ”Mere end du tør tro. Du er den eneste grund til jeg stadig er her.”
”Hvad mener du?”
”Katrine det er ikke nemt at være vampyr, vi er fanget i den alder vi blive til vampyrer i, jeg bliver ikke ældre, jeg kæmper hverdag med ikke at dræbe mennesker, jeg kan ikke få nogen venner at hænge ud med. Ved du hvor svært det er at være alene?”
”Ja det gør jeg, det er sådan jeg har haft det hele mit liv, jeg har altid været den mærkelig, jeg har altid været den ukloge, men så kommer jeg her til og møder dig, og så føler jeg alt er lige meget og du er det eneste jeg vil have.”
”Jeg vil også kun have dig, for min skyld kunne vi rejse væk fra alle.”
”Det kan jeg ik…”
”Shh, det ved jeg godt.” Han kyssede mig blidt på mine læber, men vi blev afbrud af nogen der bankede på ruden. Vi kiggede og så det var politiet. Robert hoppede ud af bilen og efter kom jeg med hundene. Princess blev hos mig, mens Tikka løb hen til min mor. Jeg tog Roberts hånd og flettede mine fingre med hans.
”Vi vil gerne.. Øhh.” Mere sagde politimanden ikke, efter han havde set mig. Jeg var gået i min egen verden. Jeg stod med panden op mod Roberts skulder, jeg smilede og var glad.
”Årh lad mig lige.” Han åbnede døren til bilen og lag mig ind på bagsædet, Princess lag jeg op på min mave. Da jeg kom til mig selv lå jeg i en seng, men ikke min seng. Princess lå i en lille lyserød kurv. ”Hej tøsse.” Sagde jeg til hende og hun kom løbene hen til mig. Jeg løftede hende op og gik ud af værelset, jeg var hos Robert, jeg gik ind på Roberts værelse, der var han ikke, jeg gik nedenunder og stoppede lige inden jeg nåede stuen. ”Robert hun kan ikke have den hund her, tænk nu hvis vi bliver sultende og dræber den.” Lød det fra en af pigerne.
”Nikki, slap af, vi jager bare oftere.” Sagde Robert mor.
”Hun har allerede ladet hestene blive derhjemme, så kan vi godt lade hendes hund blive.” Sagde Robert.
De forsatte med at snakke om mig, pludselig lavede Princess et lille piv, hun var blevet utålmodig. ”Shh.” Skyndte jeg mig at sige. Men de havde alle hørt det. Så Robert stod ved siden af mig da jeg kiggede op. ”Hey smukke.”
”Jeg vil ikke af med hende.” Sagde jeg hurtigt.
”Rolig det skal du heller ikke, kom, så finder jeg dig noget mad.”
Jeg satte Princess på gulvet og rejste mig, tog Roberts hånd. ”Undskyld.” Hviskede jeg så det kun var ham der hørte det.
Han stoppede op vendte sig om, ”undskyld? Undskyld for hvad?”
”Jeg lyttede, det skulle jeg ikke havde gjort.”
”Du er alt for følsom.” Grinte han. ”Katrine, du gør bare hvad der passer dig, hvis du har lyst til at hoppe i sengen så gør du bare det, hvis du har lyst til at lytte til vores samtaler så gør du bare det, hvis du vil ud og bade i vandet i måne skinnet så gør du det, du bestemmer selv. Det gør man her, men er sin egen herrer.”
”Vand? Her?”
Han grinte, først spiser du og så viser jeg det bagefter.
Mens jeg spiste kom Robert ned med en taske, jeg kiggede mærkeligt på mig. ”Hvad er det til?”
”Man kan jo aldrig vide om vi skal i vandet.”
”Er det ikke mega koldt?”
”Hmm. Vi holder os varme med vores kærlighed.”
Jeg grinte og rydde op efter mig.
Vi gik ud i gangen, Princess stod og kiggede på mig. Jeg kiggede på Robert. ”Tag hende med.” Smilede han.
”Robert hvis hun fylder for meget så må du altså sige til, hun kan godt være alene.”
”Hun gør dig glad og det er det vigtigste.”
”Det gør du også.”
”Katrine, hun er der hver gang du er i den egen verden, det er jeg ikke. Uden hende vil du være en blind uden sin føre hund.”
Jeg kyssede ham og så gik vi alle 3 ud i bilen. Da vi kom frem han tog en bikini og nogen badebukser op. Jeg tog bikinien på og han tog badebukserne på, jeg gik ud til vandet med Princess. Da jeg vendte mig om for at kigge efter Robert så jeg han havde slået et telt op, jeg løb tilbage til ham. ”Hvad laver du?”
Han vendte sig om og kiggede på mig. ”Gør klar til en hyggelig nat. ”Må man godt det her?”
”Det tror jeg da godt man må, hvorfor skulle man ikke måtte det?”
”Det er ikke alle steder man må camperer.”
”Er du bange?”
Jeg kiggede rundt, mens jeg holdte mig om maven, mens jeg ude den ind så jeg ikke var så fed. ”Måske lidt.” Sagde jeg lavt.
”Hvad laver du?” Han rejste sig og tog mine hænder væk fra min mave. ”Katrine, vær dig selv, du er smuk. Du er ikke fed.”
”Sagde hr. perfekt.”
”Stop nu, kom lade os gå i vandet.” Han hev mig over ned til vandet, Princess lag sig ind i teltet. Jeg stoppede inden vandet startede. ”Er du bange for vand?”
”Nej, det var koldt.”
”Tøssepige.” Grinte han. Han hev mig op på sin ryg og gik ud i vandet, da mine fødder ramte vandet skrig jeg, det var mega koldt.
”Robert, jeg skal kunne bunde.” Han begyndte at svømme med mig på ryggen. ”Robert, jeg beder dig få mig ind hvor jeg kan bunde.” Jeg begyndte at græde. ”Robert, please. Jeg kan ikke svømme. Jeg vil ikke dø nu, please.” Han vendte om og svømmede ind hvor jeg kunne bunde. Jeg gik ind på land selv.
”Katrine, jeg vidste det jo ikke, du sagde du ikke var bange for vand.”
”Jeg går bare lige ind og varmer mig lidt.” sagde jeg og gik ind i teltet, men jeg lag mig bare på ”sengen” og forsvandt ind i min egen verden. Princess lag sig helt tæt ind mod mig. Da jeg var tilbage igen lå Robert ved siden af mig, han havde givet mig en dyne på. ”Undskyld. Jeg vidste det ikke.” Han så trist på mig.
”Det okay, jeg lag dynen over ham også, så vi lå under den begge to. Jeg lag mig helt tæt på ham og kyssede ham. Da vi lå og kyssede hørte vi pludselig at Robert bilalarm begyndte. Robert satte sig op. Jeg kiggede efter Princess, hun lå over i hjørnet og rystede. ”Princess kom her.” Hun kom hen til mig, jeg løftede hende op og holdte mig tæt på Robert.
”Katrine, lov mig du ikke går i din egen verden nu, jeg kan ikke passe på jer begge to hvis du gør det, du må hjælpe mig her.”
”Robert jeg vælger det ikke selv.”
”Pis.” Han kiggede rundt.
”Er du bange?” Spurgte jeg ham om. 
”Ja bange for der sker jer noget.”
”Katrine lig dig ned med dynen over dig.”
Han gik kiggede ned som på vores første date. ”Robert det os.”
”Min bilalarm er gået i gang, der er nogen her, vær på vagt. Hvis i ser noget så sig til.”
”Politi. Det er politiet.”
”Hvorfor er de ikke kommet hen til os?”
”De ligger og venter på en af jer kommer ud.”
Robert gik ud af teltet og kiggede rundt, hans familie sad i træerne. Politiet sigtede på ham. ”Det ikke ham.” Sagde en politimand. De kom hen til ham og bad ham ligge sig på sandet med hænderne på ryggen. De gav ham håndjern på.
”Katrine!” Råbte han efter mig.
Jeg hev dynen væk og kiggede på en stor politimand. ”Undskyld, vi er uskyldige.” Jeg gik i panik og holdte Princess tæt på mig.
”Kom ud.”
”Vi er ikke gjort noget, vi har ikke gjort noget.” Hviskede jeg hele tiden. Da jeg kom ud så jeg de hev Robert væk. ”Robert!” De gav mig håndjern på og satte Princess i et bur.
Vi blev sat i hver vores politibil. Vi så først hinanden igen da vi kom til politistationen. Jeg græd og var bange. ”Robert!” Råbte jeg hele tiden.
”Katrine!” De slap os og vi løb hen til hinanden, jeg lag armene om Roberts hals og kyssede ham og han holdte mit hoved mellem sine hænder.
”Vi har ikke gjort noget, vi har ikke gjort noget.” Hviskede jeg mens tårne løb ned af mine kinder.
”Shh, det hele bliver godt igen.”
”Robert jeg kan snart ikke mere, jeg må sidde ned.” Hviskede jeg, han vidste godt jeg ville gå i min egen verden om lidt.
Han bar mig over og lag mig på et bord og kiggede efter Princess. ”Hvor er hendes hund?”
”Den skal hun ikke have nu.”
”Hun skal have sin hund nu! Når gør sådan der, skal hun have sin hund.” Han begyndte at kaste med stolene.
”Fald ned og vi henter hendes hund!”
Robert nikkede og satte sig ned. Da han havde sat sig ned kom der nogen betjente hen og gav ham håndjern på, og satte ham ind i en celle. Han begyndte at råbe og han hissede dig helt vildt op. Det var mærkeligt fordi det fik mig til at vende tilbage. Jeg satte mig op og kiggede rundt. ”Hvor er Robert?”
”Han er sat i en celle.”
”Please, slip os fri, vi har ikke gjort noget.”
”Så længe din kæreste er sådan så bliver han her.”
”Må jeg snakke med ham? Alene?”
De kiggede på hinanden og kiggede. De der blev åbnede op for cellen kiggede Robert på – han sad på gulvet – og så det var mig der kom ind han rejst sig op og kom hen til mig. Han kyssede mig. ”De snød mig. De…”
”Robert rolig jeg har det fint. Hvis du falder ned og viser du kan være rolig, så slipper de os fri.”
”Er du sikker, er du sikker på de ikke også snyder dig?”
”Robert man må stole på folk.”
Han nikkede og kyssede mig.

Kort tid efter kom Roberts forældre ind på politistationen. ”Min søn, Robert? Hvad har han lavet?”
”Hvor gammel er jeres søn?”
”18.”
”Hvor gammel er hans kæreste?”
”16? Ej i tror ikke han er sådan.”
”Hvorfor skulle de eller ligge i et telt på en strand?”
”For at hygge sig, Katrine er i familie pleje hos os, fordi hendes bror var ond ved hende, han er blevet anholdt tidligere i dag og hun har brug for at komme væk fra det hele. Komme ud og hygge sig med sin nye kæreste. Hun har kun ham. Hun er lige flyttet her til fra Danmark.”
”Nye kæreste? De virker som om de har været sammen i flere år så ud ad skille lige, de er.”
”Sådan er de bare. Robert vil gøre alt for hende. Det er som om de er et puslespil på kun to brikker og nu har de to brikker fundet sammen og de vil ikke give slip.”
”Hvis vi lade ham gå, kan vi så regne med han ikke gøre pige eller andre noget?”
”Ja selvfølgelig, i skal bare lad ham gøre det bedste for Katrine, så er han glad.”
”Okay, men hvis vi fanger i noget inden for en måned så kommer han ind og sidde.”
”Det en aftale.”
De gik ind og hentede Robert og jeg. Da de kom derind stod vi og kyssede, han kiggede op på dem og jeg kiggede også over på dem. ”I må ikke tag hende fra mig.”
”Rolig det gør vi heller ikke, smut bare med jer.”
Da vi kom ud af cellen så vi Roberts forældre, vi gik hen mod hoveddøren da jeg kom i tanke om Princess.
”Princess!” Råbte jeg og vendte mig om.
Robert vendte sig også om, han kiggede på mig og så på skift på betjentene. ”Hvor er hendes hund?”
”Vi sagde i kunne gå ikke at hunden kunne tag med.”
”Kom med hende, det er tyveri!” Råbte jeg og gik hen mod dem, Robert hev fat i min hund.
”Hun bliver sendt til et dyreinternat.”
”Hvad? Nej! Det kan i ikke? Det må i ikke?” Hvorfor gjorde de dette? Var det for at få noget, når de nu ikke kunne få Robert? Jeg kiggede vredt på Robert. ”Hjælp mig!” Jeg hev min arm til mig.
”Katrine.” Han sagde mit navn på en måde, så jeg vidste han ikke ville gøre noget.
”Du vil ikke hjælpe mig?” Jeg kiggede chokket på ham. ”Du vil ikke have jeg får min hund tilbage?”
”Katrine.”
”Nej, nu er det mig der snakker.” Jeg gik lukket munden på ham. ”Ved du hvor meget hun betyder for mig? Du skal ikke svare for det gør du åbenbart ikke. Jeg kan ingen gang sige de kan tag dig til fange, så jeg kan få min hund igen, for jeg elsker dig. Men du har lige vist du ikke elsker mig, Robert det slut.” Sagde jeg og vendte mig om mod døren og gik.
Han løb efter mig. ”Katrine, jeg beder dig? Jeg har ikke andre end dig.”
”Det har jeg heller ikke, og nu har jeg ingen gang en der er hos mig når jeg går i min egen verden.”
”Katrine undskyld.”
”Går du ind og får min hund tilbage?”
”Katrine det kan jeg ikke, så kommer jeg ind og sidde.”
”Fint. Det var rart at kende dig, men nu det hele slut.” Jeg vendte mig om og gik hjemad.
”Katrine.” Råbte han efter mig.
Jeg tog hjem til min mor, jeg gik ud i stalden og satte mig oppe på hø løftet. Jeg hørte pludselig at stalddøren gik op, jeg tog hjem til min mor, jeg gik ud i stalden og satte mig oppe på hø løftet. Jeg hørte pludselig at stalddøren gik op, jeg sad helt stille så ingen kunne hører mig. "Katrine er du herinde?" Det var min mor. "Katrine? Robert er her, han vil gerne snakke med dig.. Han har Princess med." Jeg rejste mig og gik hurtigt ned af trappen. "Der var du."
"Har ikke tid." Jeg løb inden for og så Robert stod med Princess, men han var ikke alene, der stod to betjente og holdte ham.
"Katrine jeg elsker dig, derfor skal du ikke forvente at se mig i 2 år." Han gav mig Princess og vendte sig om og skulle til at gå.
"Robert vent." Jeg satte Princess ned og løb hen til ham, jeg kyssede ham mens jeg græd, hvad havde jeg dog gjort. "Robert bliv hos mig, bliv."
Han kiggede på mig, hun kunne se han var ved at græde. "Du har Princess nu, hun er der når du skal bruge hende. Det er jeg ikke. Men please, vent på mig."
"Robert du en vampyr, du er stærkere end dem." Hviskede jeg i hans øre.
"Katrine, du forstå ikke det her vampyr ting vel?"
Jeg kiggede ham i øjnene og rystede på hovedet.
"Vent på mig." Jeg så en tåre glide ned af hans kind, jeg tørrede den væk.
"Nej, du bliver." Hviskede jeg. Jeg kiggede på betjentene, "jeg beder jer, lad ham gå, han har jo ikke gjort noget."
"Det ved du ikke, du var der ikke."
Jeg kiggede på Robert. "Du skulle have din hund og man kan ikke snakke med dem." Jeg var lige stoppet med græde, men nu kom tårene frem igen. "Katrine, nej." Han vidste godt hvad jeg ville gøre.
Jeg kiggede på betjentene. "Tag hunden og jeg beholder Robert."
"Det en aftale."
"Katrine nej!" Robert blev sur.
"Robert du er mit et og alt nu og jeg er lige glad om jeg er alene når jeg går i min egen verden."
"Det jeg ikke!" Råbte han. "Nu har jeg gjort så meget så du kunne få den hund tilbage, så beholder du den fandme også."
"Jamen jeg vil have dig. Jeg elsker dig jo."
"Jeg elsker også dig og derfor vil jeg have du venter på mig."
Jeg kiggede på betjentene. "Hvor meget skal i have for jeg kan beholde dem begge?"
"Katrine, nej!"
"Robert, hold din kæft." Jeg kiggede fra Robert over på betjentene igen.
"8000 dolls."
"Hvad hvis jeg tager hans plads?"
"Katrine du stopper du."
"Robert nu holder du kæft, det er mig der snakker med de rare betjente."
"Det kan man desværre ikke." sagde den ene betjent.
"Kør mig ned til en bank og i får pengene."
"Mine forældre betaler." Afbrød Robert.
"Robert for helvede! Hvordan er du opdragede?" Nu blev jeg sur.
"Unge mand, du kan ringe til dem og hvis de vil betale er du en fri mand, og hun har sin hund."
Robert ringede og hans forældre kom med det samme. De betalte og så gik de.
Da de var gået kiggede jeg på Robert og kyssede ham. "Kom med mig." Jeg hev Robert med op på mit værelse. Jeg smed ham i min seng, han grinte. Jeg knappede mine bukser op og skulle til at hive dem af. "Katrine ikke her, ikke når der er andre."
"Robert, der er altid nogen. Ved du hvad jeg tror? Jeg tror du ikke gider, jeg tror du venter på en anden pige til have dig."
"Katrine det passer ikke."
"Hvad er det så?" Jeg knappede mine busker og satte mig over på sengen til ham. Han satte sig op og kyssede mig i nakken. "Jeg vil bare gerne være alene med dig." Sagde han og kyssede videre.
Jeg vendte mig om. "Hvornår er vi det?" Spurgte jeg lavt og kyssede ham nogen gange på munden, hvor jeg så lag min pande mod hans.
"Måske i aften. Skal vi tag hjem?"
Jeg kiggede på han.
"Hjem, som hjem til mig, for du også bor, har min skat glemt det?"
"Undskyld, der har bare været så meget i dag."
"Det ok, du vender dig til det."
"Hvad med din bil og teltet enlig?"
"Det tog min familie sig af da vi var blevet fanget."
Jeg smilede og kyssede ham og gik hen og pakkede en masse tasker med tøj. Jeg tog mit makeup og mine parfumer med i en anden taske, hvor mange tasker havde jeg nu? 5? Ja, det passer meget godt.
"Robert?" Han stod med en 3 tasker i hænderne, han kiggede på mig.
"Ja?"
"Hvordan kommer vi hjem til dig med alt det her, hvis din bil ikke er her?"
"Jeg tænkte vi skulle tag din." Smilede han.
"Robert jeg har ikke nogen bil."
"Hmm, hvem er det så der ejer røde Ferrari nede foran jeres hus?"
"Ej Robert det har du ikke?"
"Nårh det er din."
"Nej det din."
"Ikke når jeg har givet dig den." Grinte han.
"Robert jeg har ingen gang kørerkort."
"Så det godt du har en cheførre."
"Du beholder den bil."
Han rystede på hovedet og gik nedenunder med tingene jeg pakkede mine sidste ting og gik ned, jeg stod inde i stuen og snakkede med de andre da Robert kom der ind og lag armene om mig. Jeg kiggede på ham og så på Bella.
"Bella, vil du passe godt på mine hest og Princess?"
"Også Princess? Vil du ikke have hende med?"
"Jo, men nu har jeg Robert, det er svært for mig at bruge tid på ham og Princess, en af dem vil altid få mindre kærlighed, det kan jeg ikke klare." Jeg kiggede op på Robert, "og du holder bare din mund."
Han kyssede mig på panden og så gik jeg over og sagde farvel til alle og så til Princess. Jeg kunne ikke holde ud at skulle sige farvel til mine hest, så jeg gik bare ud i bilen og satte mig på bagsædet. Kort tid efter hoppede Robert ind bag rettet.
"Hvorfor sidder du deromme?" Han startede bilen, men kørte ikke. "Katrine?" Han vendte sig om og kiggede på mig.
Jeg kiggede ikke på ham jeg sad bare med hovedet op af ruden med lukket øjne, ja jeg var faldet i søvn. Han begyndte at smile da han sp jeg sov. Han kørte hjem og mens jeg sov flyttede han alle tingene op på mit værelse sammen med sin familie, efter gik han ned og hentede mig. Han lag mig op min seng og slukkede lyset og lukkede døren efter sig og så gik han ind på sit eget værelse og lå og læste en bog.
Jeg vågnede om natten og skulle på wc jeg satte mig og prøvede at mærke om Robert lå ved siden af mig, men det gjorde han ikke, jeg var lidt skuffet. Jeg rejste mig og gik ud på gangen og ned på badeværelset, efter kiggede jeg på Robert dør der var lukket. Jeg gik over og bankede på. "Ja?" Hørte jeg han rolige stemme sagde.
Jeg gik ind på hans værelse, han var overraskede over det var mig der kom ind. Jeg lukkede hans dør og gik hen til ham. "Hvad laver du?"
"Skriver lidt musik. Hvorfor sover du ikke?"
"Skriver du musik? Synger du også?"
Han smilede og kyssede mig. Han gik hen og tog sin guitar og begyndte at spille, jeg lag mig på hans sofa og lukkede øjnene og lyttede til hans stemme. Der var noget beroligende ved hans musik, hvor jeg elskede det musik han sang. Det havde jeg aldrig troet, men det gjorde jeg. Han levede sig virkelig ind i musikken. Da han var færdig åbnede øjnene, "smukt." Hviskede jeg med et smil. Han grinte og gik hen til mig. Han lag sig oven på med sin bare overkrop. Jeg lukkede øjne og nød hans kys på min hals, da han kyssede mig på munden kyssede jeg ham igen, jeg lod mine hænder glide om i hans rodet hår. Men Robert ødelag det hele. Han rejste sig om og kiggede på mig. "Du skal sove Katrine."
"Ihh, Robert. Du ligesom min mor."
Han grinte og bar mig ind i seng.”Robert jeg kan godt gå.” Han smilede og gik videre. Han lag mig på min seng og lag sig ved siden af mig, men armene om mig. Han lå og kyssede mig i nakken, jeg faldt hurtigt i søvn.
Da jeg vågnede om morgen lå Robert ikke ved siden af mig, men har var i huset det kunne jeg hører, jeg hører, han sang. Jeg rejste mig og tog nogen joggingbukser på og en skovmands skjorte og ind til ham. Jeg stod i døren og lyttede til hans smukke stemme, da han fik øje på mig stoppede han. Han kom hen til mig og kyssede mig. ”Godt du er oppe, jeg vil gerne vise dig noget.”
Jeg kiggede bare på ham. Han smilede og hev mig med nedenunder. Der stod et kæmpe klaver. Jeg kiggede på Robert, ”hvorfor?”
”Din mor sagde du en gang havde spillet men var stoppet på grund af din ridning. Men nu syntes jeg du skal gå i gang igen. Når man er her må man have noget at lave.”
”Jeg har jo dig.”
”Katrine jeg er her jo ikke hele tiden. Det er f.eks. når du sover skriver og spiller jeg musik.”
”Jeg vil ikke spille igen, i kan ikke lide den slags musik.”
Han hev mig hen til klaveret. ”Prøv at spil og så kan du fortælle mig du ikke vil spille igen.”
Jeg satte hænderne på klaveret og lukkede øjnene og begyndte at spille en af mine gamle sange jeg havde skrevet, det var en ret trist, men det var den jeg huskede bedst. Da jeg var færdig åbnede jeg øjnene og kiggede på mine hænder, der lå på tangenterne. Robert kyssede mig på kinden. ”Robert jeg vil ikke spille igen.” Jeg rejste mig og gik op på mit værelse. Jeg sad og knyttede mine hænder, nu kunne jeg huske hvorfor jeg stoppede. Jeg fik ondt i mine fingre. Men det havde jeg jo ikke sagt til min mor, jeg fandt på en anden undskyldning. Robert kom ind på mit værelse og kiggede på mig, jeg kiggede op på ham. ”Du nød at spille, det kunne jeg se.”
”Robert, du skal ikke bestemme hvad jeg kan lide.”
”Hvorfor er du så sur?”
Han havde ret jeg var sur, men det var kun på grund af den smerte i mine fingre, den var ubeskrivelig. ”Gå jeg vil gerne være alene.”
”Okay. Du ved hvor jeg er.” Han lukkede døren og da jeg troede han var gået og han ikke kunne hører mig. Jeg begyndte at tude og slog hånden ind i væggen for at få smerten væk. Men det virkede ikke. Det eneste der skete var at Robert kom lynhurtigt ind på mit værelse, han kiggede på mig og så ned på min hånd jeg havde slået ind i væggen, jeg holdte den skjult, så han ikke kunne se den rigtigt.
”Katrine hvad er det?”
”Der er ikke noget.”
”Det passer jo ikke, du har lige slået hånden ind i væggen.”
”Robert! Der er en der gerne vil snakke med dig!” Råbte Roberts far.
”Jeg kommer nu.” Råbte Robert tilbage, han kiggede på mig. ”Vi er ikke færdig med at snakke.”
Robert gik ned og det næste jeg hørte var et skud. Nej det var ikke kun et, det var to, nej tre. Jeg gik hen til trappen og så Robert prøvede at kravle op, jeg skulle til at gå ned til ham, men han stoppede mig. ”Katrine, stop. De må ikke finde dig.”
”Robert i skal have hjælp.”
”Vi klare den, Katrine. Gem dig.”
Jeg nikkede og løb ind på mit værelse og tog min mobil. Så listede jeg forbi Robert med og de andre, jeg græd, mens lysløst. Jeg kom ned i kælderen, der var en dør der førte ud til skoven, jeg løb ud og ind i skoven. Jeg stoppede op og vendte mig om og kiggede på huset. Jeg fik et chok da der var en der tog fat i mig og hev mig væk fra huset.
”Rolig Katrine, det er mig Kellan.” Hviskede Robert ene bror, Kellan.
”De har skudt dem. Hjælp dem. Jeg vil ikke miste Robert.”
”Rolig Katrine, Ashley tager dig væk og så hjælper Nikki og jeg de andre.”
Jeg nikkede og blev ført hen til Ashley. Jeg blev kørt væk i en bil, da jeg sad der kiggede jeg på min mobil, skulle jeg ringe til Robert?
”Katrine, hvis du ringer kan de sporer dig.”
”Dem er det?”
”Det er nogen vampyrer der vil dræbe dig.”
”Vampyrer? Hvorfor vil de dræbe mig?”
”Robert dræbte for 2 år siden, en vampyr, han hendes kæreste vil nu have hævn, og han har fundet at Robert er sammen med dig, så nu går de efter dig, fordi de ved hvor meget du betyder for Robert.”
Jeg slukkede min mobil og lag mig ned faldt i søvn, jeg blev vækket af Ashley. ”Katrine kom skynd dig, vi skal nå flyet.” Jeg satte mig op og tog min mobil, jeg hoppede ud af bilen og så løb vi ind og købte billetter og så løb vi ned til flyet. Jeg vidste ikke hvor vi skulle hen men jeg stolede på Ashley. Da vi lettede fra jorden kiggede jeg på Ashley. ”Hvor er vi på vej hen?”
”Vi rejser til Danmark.”
Danmark? Sagde hun det? ”Hvad med Robert?”
”Han er på vej, han skal bare lige komme sig og fortælle din mor at du er taget til Danmark, og at du bliver der noget tid.”
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.

Da vi kom frem til Danmark lånte Ashley en bil, hun kørte hen til min gamle by og så kørte hun ind ved Farum midtpunkt. Hun fik en nøgle af en dame og så gik du ud og hun låste op for en lejlighed. Der stod møbler, men jeg var så træt at jeg ikke ville spørger. Ashley viste mig et værelse, hvor jeg ville have værelse mens jeg var her. Jeg lag mig i sengen og faldt i søvn. Jeg blev vækket af et kys på min pande, jeg åbnede øjnene og så en gå ud af værelset. Jeg satte mig op. ”Robert?” Råbte jeg. Han kom ind på værelset igen og kiggede på mig. Det var virkelig ham. Jeg rejste mig op og kastede armene om ham og kyssede ham. ”Du er her.” Jeg kiggede rundt på ham og mærkede og han var virkelig her. Jeg græd, men det var glædes tåre. Han tog mig helt ind til sig og holdte om mig. ”Jeg er okay skat. Vi er i sikkerhed her.”
”Jeg troede ikke jeg skulle se dig igen.”
Jeg tog hans skjorte af og så et rundt ar. Jeg log mine fingre pille ved det. ”De skød dig. Robert jeg vil ikke tilbage der til. Jeg vil gerne blive her i Danmark.”
”Katrine, jeg kan ikke blive her.”
”Jo du kan, du kan blive her med mig. Vi kan blive lykkelige her.”
”Katrine. Jeg mener ikke jeg ikke kan flytte til Danmark med dig, men at jeg må tag af sted igen, de andre har brug for mig.”
”Robert nej. Jeg har brug for dig. Jeg kan ikke klare at være her uden dig.”
”Jeg komme tilbage.”
”Hvornår?”
”Det er svært at sige.”
”Hvor mange dage tror du?”
Jeg kiggede trist på mig. ”1-2 måneder.”
”Hvad? Nej! Robert jeg beder dig, bliv hos mig.”
”Jeg kan ikke. Men bare rolig Ashley er hos dig.”
Jeg løb ind til Ashley. ”Han må ikke tag af sted igen.” Græd jeg.
”Tager han af sted?”
Jeg blev overraskede over hun intet vidste. ”Du ved det ikke?”
”Nej?”
Robert kom ind i stuen. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. ”Du kan godt blive du vil bare ikke.”
”Katrine jeg kan ikke. Hvis jeg bliver her kommer de andre vampyrer her til.”
”Hvorfor kom du så?”
”For at se dig.”
”Du kan godt gå nu.” Jeg blev sur og lag mig ind i seng.
Han kom ind til mig, jeg lå med tåre i øjnene under dynen. ”Katrine?” Jeg vendte mig om, han sad op knæ foran mig. ” Katrine Petersen. Vil du gøre mig den ære at gifte dig med mig?” Jeg kiggede på ham og så ned på ringen.
”Rejser du?”
Han rystede på hovedet.
”Så ja.” Jeg smilede og kyssede ham.
Han løftede mig op og kyssede mig.
”Robert?” Han kiggede på mig. ”Fester vampyrer?”
”Hvad tænker du på?”
”Der er fest på furesø bad.”
”Drukfest?”
”Jeg lover ikke at blive fuld.”
”Du er ikke gammel nok til at drikke.”
”Det er i USA, i Danmark skal man være 16 før man må købe alkohol, men man må godt drikke hvis man er under.”
”Hm. Tag du bare der ned, men ring når du skal hjem, så henter jeg dig.”
”Ej vil du ikke med?”
”Jeg ved ikke. Du skal have lov til at hygge dig med dine venner.”
”Robert jeg vil gerne have du tager med.”
”Katrine, jeg må nogen gange give slip på dig.”
Jeg kyssede ham. ”Robert du tager med.” Jeg hev ham med ud af værelset. Jeg gik ud på badeværelset og satte mit hår. Jeg kiggede rundt i skabende efter noget makeup, og jeg fandt lidt. Jeg tog det på og kiggede på mit tøj, jeg havde kun joggingbukser og en skovmandsskjorte på. Jeg gik ud i gangen. Ashley stod foran døren. ”Her tag det her på.” Hun gav mig nogen lårkorte cowboy shorts og en top.
”Tak.” Jeg gik ind på værelset og skiftet, da jeg var færdig gik jeg ind til de andre. ”Så er jeg klar. Hvad med dig Robert?”
Han nikkede og vi gik ned i parkeringskælderen, jeg fik øje på den røde Ferrari. Jeg kiggede på Robert og rystede på hovedet mens jeg grinte. Vi satte os ind og han tændte bilen, vi kiggede på hinanden og begyndte at kysse. Da vi var færdig, kiggede vi på hinanden han kyssede mig blindt på læberne og så kørte han. Alle kiggede på os da vi kom frem, det var nok bilen der tog alt opmærksomheden.
”Katrine hvor er dine venner?”
”Robert, jeg har ingen, der var derfor du skulle med.”
”Du må da havde nogen venner?”
”Så skal det være Julie.”
”Godt lad os finde hende.”
Vi steg ud af bilen og jeg kiggede rundt efter Julie. Og der var hun. Hun fik øje på mig og kom hen til mig. ”Katrine? Var du ikke flyttet til USA?”
”Jo.”
”Hvad laver du her?”
”Jeg er her med Robert. Vi er bare lige på besøg.”
”Hej.”
”Hej.”
”Er du venner med Katrine?” Julie snakkede dansk.
Robert kiggede mærkeligt på mig. ”Julie han er fra USA, han kan ikke dansk.”
”Oh.” Hun spurgte han igen bare på engelsk.
”Vi er forlovet.”
”Hvad?”
Jeg smilede og kiggede på Robert.
”Hm. Katrine vil du og Robert med over og drikke?”
Jeg nikkede og tog Roberts hånd og hev ham med over til de andre. Robert gik op i baren og købet nogen driks. Mens sad jeg sammen med Julie, Kamilla, Kristen, Amanda og Melissa. De begyndte at snakke om hvor mærkelig jeg var. Jeg blev ked af det og før jeg vidste af det havde Robert hevet mig væk fra dem. Det gik så stærkt at jeg ikke nåede at liggede mærke til det og det gjorde de andre heller ikke. Han stoppede foran bilen. Jeg græd. ”Katrine jeg hørte det hele.”
Jeg tørte øjnene. ”Jeg har ingen venner og det får jeg aldrig!” Råbte jeg vredt og ked af det. Alle kiggede på mig.
”Plager du ikke at drikke her nede sammen med dem?”
”Robert jeg tror ikke du vide hvad jeg lavede før vi flyttede.”
”Katrine jeg har friet til dig. Du kan godt fortælle mig det.”
Jeg kiggede ned. ”Da jeg boede herover drak jeg altid inde på mit værelse. Når min mor troede jeg var i min egen verden.”
Han kiggede skuffede på mig og så satte vi os ind bilen og så kørte vi tilbage til lejligheden. Da vi kom tilbage lag vi os ind på mit værelse og nussede og kyssede. Mens vi lå der kyssede han mig på halsen. Han begyndte at tag mit tøj af og efter sit eget. Han kiggede på mig og lod sin nøgne krop ramme min. Jeg lukkede øjnene og nød hans kys på mine læber. Kort tid efter havde vi sex, det var fantastisk.
Da jeg vågnede dagen efter lå Robert og kiggede på mig. Hans krop lå tæt mod min, jeg kiggede på ham med at smil og kyssede ham. Han smilede og lag sig oven på mig og begyndte at kysse mig på halsen. Vi blev afbrudt da der nogen der banker på hoveddøren. Robert kigger op, men ikke på mig, men på værelses døren. ”Katrine skynd dig at tag tøj på.” Han rejste sig og smed noget tøj hen til mig og tog selv noget på hurtigt. Det bankede på igen og igen. Robert kiggede på mig da jeg havde fået tøj på. Han tog min hånd og tog mig med ud til døren. Han kiggede ud af spionhullet i døren. Han blev lettet. Han åbnede døren og hans familie kom ind. De var alle glade, Robert kiggede på dem. ”Hvad laver i her?”
”De er alle dræbte nu. Nu er vi på ferie.” Sagde Kellan.
”Er det ikke muligt vi kan være alene, bare mens vi er her?”
”Uhh, Robert og Katrine har været i seng sammen for første gang.” Begyndte Kellan.
Jeg fnes, mens Robert blev sur over sin familie ikke kunne give ham noget plads.
”Robert det er okay.” Sagde jeg smilede til ham.
”Nej Katrine, det er ikke okay. Når de er her, er det ligesom at være derhjemme. Vi kan ikke være alene, vi kan ikke havde et privatliv når de er her. De er der hele tiden.”
”Robert jeg lover, når vi er blevet gift, så flytter vi til lige det land du vil.”
”Okay, men...” Han stoppede sig selv. ”Katrine? Du har ikke været i din egen verden i lang tid. Ingen gang da de onde vampyrer var efter dig.”
Jeg tænkte over det og han havde ret. Jeg smilede hev ham hen mod værelset. Men vi blev stoppet af Roberts far. ”Robert.” Vi vendte os om og kiggede på ham. ”Du må ud og spise, du er sulten.”
Jeg kiggede op på Robert, han kiggede bare på Peter, men efter lidt tid kiggede han ned på mig. ”Du skal sige til når du er sulten, du skal spise.”
”Katrine, jeg har det fint, jeg venter til vi kommer hjem. Jeg vil ikke skabe forvirring her i Danmark.”
”Robert du kan ikke vente.” Sagde Peter før jeg nåede at sige noget. ”Det du og Katrine har lavet i nat, har gjord dig dobbelt så sulten, hvis du ikke snart spiser noget, så kan du miste kontrollen.”
”Peter, jeg har været vampyr i mange år, så mange at jeg ved hvornår jeg skal have mad.”
”Katrine, han skal have mad.”
Jeg nikkede og kiggede på Robert. ”Du tager af sted nu og du kommer ikke tilbage før du er helt mæt.”
Robert kiggede lidt utilfreds på mig. Jeg kyssede ham på kinden og gik ind i stuen og så noget tv. Robert kom der ind og kiggede på mig. ”Jeg er tilbage igen om nogen timer.” Jeg kiggede på ham. ”Robert bare tag dig god tid.” Sagde jeg med et smil på læben. Jeg kunne se på ham at han var utilfreds, men jeg ignorerede det og kiggede på tv'et. Han vente sig om og gik, jeg hørte døren smække, jeg rejste mig og gik ud i gangen til de andre. ”Er han mæt når han kommer tilbage?”
”Det tvivler jeg på.” Sagde Peter. ”Katrine, vi må snart rejse hjem igen, der er ikke nok dyr her.”
Jeg nikkede og gik ind på værelset og ryddede op og pakkede at små ting vi havde derinde. Jeg kom ud med det i armene og tog bilnøglerne til Ferrari'en og så gik jeg ned til den og lag tingene ind bag bilen. Der kom nogen ungen fyre hen til mig. ”Flot bil, den må have kostet kassen.”
”Jeg har fået den af min kæreste.”
”Du er da ikke 18.”
”Nej, men min kæreste er.”
”Hvor er din kæreste?”
”Det rager ikke jer.”
”Jeg tror den er stjålet. Hvis han var så rig så ville han ikke bo her.”
”Vi er bare på besøg.”
”Hvor bor i da?”
”USA.”
De grinte begge to. ”Hvem besøger i?”
”Jeg boede her, før vi flyttede til USA.”
De kom tætter på mig, så jeg låste bilen og begyndte at gå. ”Hvor tror du, du skal hen?”
”Op til de andre.”
”Nej det tror jeg ikke.”
Jeg blev bange og satte i løb, men de indhentede mig og hev fat i mig. ”Hvorfor er det altid mig.” Råbte jeg og kort tid efter var Robert der.
”Slip hende.” Sagde Robert bag fyrene.
De slap mig, så jeg faldt hårdt ned på jorden, min hånd begyndte at bløde og jeg kunne se på Robert det var svært for ham at koncentrer sig. Jeg rejste mig og tog nøglerne og løb op af trappen, op i blokken. Jeg kunne ikke gå ind til de andre, de var også sultende. Jeg satte mig på trappen og prøvede at stoppede blødningen, men det var lidt svære end jeg troede. Mens jeg sad der kom Robert op, han kom hen til mig. ”Hvorfor sidder du herude.”
”Du dræbte dem ikke vel?”
”Nej.” Han kiggede overraskede på mig. ”Kom nu med ind.”
”Nej du går ud og spiser og jeg bliver her og stopper blødningen.”
”Katrine, kom nu!” Han hev fat i min arm og hev mig ind indenfor, han hev mig med ud på badeværelset og holdte min hånd under vandet.
”Gå bare, jeg kan godt selv, jeg er ikke 4 år.”
Han sagde intet og han gik heller ikke. Jeg rullede med øjnede og kiggede på han vaskede mit sår. Da han var færdig tog at et håndklæde om min hånd og bad mig holde det der til han havde fundet noget plaster. Jeg var lidt sur over han ikke bare kunne se jeg kunne selv. Jeg satte mig ind foran tv'et og kiggede på ham der var ved at rive hele lejligheden fra hinanden, fordi han ikke kunne noget plaster. ”Robert, jeg bløder ikke mere.” Han hørte ikke efter. ”Robert. Robert?.” Nu blev jeg sur. ”Robert for helvede!” Råbte jeg, han stoppede op og kiggede på mig. Han kunne se jeg var sur. ”Jeg er træt at du behandler mig som jeg var 4 år, hvorfor kan du ikke bare behandle som en på 16 år?”
Han kiggede overraskede på mig, han kom hen til mig og satte sig ved siden af mig, hele Roberts familie stod og kiggede på os. Robert tog håndklædes af min hånd og kiggede mig i øjnene, han sagde intet, det var som om han for én gang skyld ikke vidste hvad han skulle sige. Og det savnede jeg. ”Undskyld.” Sagde han pludselig.
Jeg sagde ikke noget jeg kyssede ham bare, han kyssede mig voldsomt tilbage, men efter få sekunder var han væk fra mig. Jeg kunne smage blod, jeg log mine fingre glide hen over min underlæbe og der kom blod på mine læber. Jeg kiggede op på Robert der kiggede skræmt på mig på mig. ”Katrine, jeg..” Han kunne ikke sige noget, han var chokkede over det han havde gjort.
”Du bed mig.”
Hans familie kiggede skiftevis på Robert og jeg.
”Jeg stolede på dig, Robert jeg vil ikke det her mere. Jeg stoler ikke på dig mere.”
Jeg rejste mig og gik ud på badeværelset og efter 5 minutter fik jeg blødningen stoppede. Jeg gik ud i gangen og kiggede på Peter. ”Jeg vil gerne hjem nu. Og jeg vil have du kører mig.” Han nikkede og så gik vi ned til bilen. Jeg satte mig ind bag i og da Peter startede bilen kom Robert ned af trappen, jeg rullede vinduet ned og kiggede på ham.
”Katrine, please, jeg er ked af det.”
Jeg tørte en tåre væk fra min kind. Jeg faldt i søvn på vej hjem af, så da jeg vågnede lå jeg i min seng hjemme hos min mor. Jeg satte mig op kiggede rundt, jeg løb nedenunder, der var ingen hjemme, men der lå en seddel. Hej Katrine, hvis du ser denne seddel så er du kommet mens vi er i byen, vi er først sent hjemme, men jeg har lagt nogen penge til Pizza, vil du være sød at gå med hundene og fodre hestene? Du må også godt ride. Jeg gik kiggede på hundene og løftede Princess op og kyssede hende, hun slikkede mig, jeg smilede og satte hende ned. Jeg satte mig på hug og kyssede Tikka, hun slikkede mig også. Han lukkede hoveddøren op og lukkede hundene ud, jeg tog sko på og gik udenfor, da jeg kom derud så jeg Robert.
”Bare rolig, jeg har spist.”
Jeg sagde ikke noget.
”Katrine, jeg er ked af det, jeg lover jeg aldrig gør det igen.”
”Du bed mig. Bliver jeg så også en vampyr nu?”
”Kun hvis du dør.”
”Jeg vil ikke være en vampyr, jeg vil gerne dø en dag, men på grund af dig kan jeg ikke.”
”Katrine jeg er ked af det.”
”Robert, kan du ikke bare lad mig være.”
”Du vil ikke gifte dig med mig vel?”
Jeg kiggede ned på ringen. ”Nej.” Jeg tog ringen af.
”Bare behold den, du er den eneste jeg vil have har den.”
Jeg tog den på og kiggede på ham.
”Jeg elsker dig. Og hvis du vil give mig en chance til, så ved du hvor du kan finde mig.”
”Marken?”
Han nikkede og så var han væk. Jeg gik med hundene og da jeg kom hjem gav jeg hestene mad, jeg havde ikke lyst til at ride. Jeg gik op på mit værelse og lad mig i sengen og tænkte over tingene.
Efter 2 måneder, dagen før min fødselsdag, besluttede jeg mig for at tag ned på marken, men ingen skulle vide det. Så jeg gjorde det om natten, da klokken slog 2, tog jeg mine joggingbukser på og min efter min jakke. Jeg listede nedenunder og ud af hoveddøren jeg løb igennem skoven og ned til marken, da jeg kom frem var der ingen, men pludselig hørte jeg noget i skoven bag mig. Jeg vente mig om og så Robert kom frem. ”Tillykke med fødselsdagen.”
”Det er først i morgen.”
”Klokken er over 12.”
Han havde fat i noget. ”Tak.”
”Tilgiver du nu? Giver du mig en chance til?”
”Robert vil du være mig kæreste igen?” Han smilede stort og løb hen og kyssede mig, jeg græd. ”Jeg har savnet dig så meget.”
”Jeg har også savnet dig.” Sagde han mens jeg kyssede mig.
”Vil du med ud og..” Jeg kom i tanke om han ikke spiste. ”Nej glem det.”
”Jeg henter dig i morgen kl. 20.”
”Hvad skal vi?”
”Det finder du ud af.”
”Ikke noget der kan få os i problemer? Jeg er lidt træt af alt det drama i vores kærlighedsliv.”
Han grinte. ”Katrine du er kærester med en vampyr.”
”Robert lov mig bare det ikke er noget der får os i problemer.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...