Sammen kan vi alt! (JDB)

Clarie er 16 år gammel, hun er lige flyttet fra danmark til USA og savner danmark! Viser det sig at give bonus at hun er flyttet. Møder hun drengen i livet??

1Likes
1Kommentarer
469Visninger

1. Det nye liv.

Solen skinnede ind af mit vindue. Mit nye vindue, i et helt nyt hus. Jeg savnede stadigvæk mine venner! Hvordan kunne min mor også finde på at slæbe mig med til et helt nyt land begrund af sit arbejde? Tårende trillede ned af min kind, jeg savnede mine venner. Jeg ville bare tilbage til Danmark, tilbage til det land jeg var født og opvokset i.
Det var allerede imorgen jeg skulle starte i min nye skole. Jeg havde allerede opsat mig på at jeg ikke ville få nye venner. Alle var så snobbet herovre! Jeg kiggede ud af vinduet. Nede på gaden legede børnene og kørte rundt på deres cykler, men en fangede mit blik. Det var en mørkhåret pige. Hun var utrolig smuk, naturlig. Hun virkede bekendt, som om jeg havde set hende før? Jeg rynkede på næsen og satte mig hen i min bløde seng, den var pink og fuld af sorte prikker. "Hvad skal jeg lavede", sagde jeg til mig selv. Jeg kunne gå ud i haven, den var stor. jeg skal lige sige vi boede i et kæmpe hvidt hus, ikke fordi jeg var stolt. For det var jeg ikke! Langt fra.. Istedet for haven besluttede jeg mig for at gå ned på gaden, og se der skete. Jeg gik frem og tilbage på gaden, indtil det blev køligt og jeg besluttede mig for at gå ind.
Klokken blev rimelig mange, og jeg valgte at gå i seng så jeg kunne være frisk til imorgen..

NÆSTE MORGEN!
"Clarie op, nu!", råbte min mor nede fra køkkenet. Jeg overvejede om jeg skulle lade som om jeg ikke havde hørt det, men det ville der ikke komme noget ud af så jeg valgte bare at stå op. Jeg traskede hen til skabet, og ledte efter noget tøj uden held. Jeg ville ikke ligne lort på min første dag, men jeg ville heller ikke ligne en dulle! GUD ALTSÅ. Jeg fandt en stram top samt nogle jeans, som sad super godt på mig. Jeg rakte ud efter morgenmaden, som stod på bordet og så skyndte jeg mig ellers bare at spise! Da klokken nærmede sig 8:00 AM, begyndte jeg at gå hen mod skolen, og gik hen imod skoleinspektørens kontor, jeg fik mine bøger og gik hen mod det skab jeg skulle lægge mine ting i, idet jeg næsten er henne ved mit skab, kommer en dreng styrtende imod mig og vælter mine bøger ned på gulvet. "Pas dog på!", væsede jeg af drengen. "Unskyld, det var virkelig ikke med vilje", forsatte han og undskyldede imens han hjalp med at samlede mine bøget op. Det okay, sagde jeg imens jeg kiggede ind i de smukkeste brune øjne. "Clarie" smilede jeg. "Justin, justinbieber" smilede han tilbage, hvorefter han vendte sig om og gik.

Mere?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...