Gå ikke over sporet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2011
  • Opdateret: 6 maj 2011
  • Status: Færdig
Dette er en tekst der betyder meget for mig, så jeg håber, i vil tage godt imod den!
Og husk, at konstruktiv kritik altid er velkommen :)

146Likes
120Kommentarer
5435Visninger
AA

1. Gå ikke over sporet, der kommer tog

Der var helt stille på stationen den eftermiddag. Selvom ’stationen’ egentligt kun indeholdte én perron, med to spor, og en enkelt, overtegnet billet automat, plejede der alligevel, at være en del mennesker på den tid af døgnet. Folk måtte have gennemskuet, at himlens mørkegrå skyer, indeholdte kæmpe byer af regn og hagl, der senere ville ramme byen.
”Gå ikke over sporet, der kommer tog”. Ordene kom skrattende ud af de slidte højtalere, der hang på hver side af sporet. De tordnede nærmest ud over den forladte station, og fik, om muligt, perronen til at virke endnu mere tom. ”Gå ikke over sporet, der kommer tog”.

Da ordene havde skrattet færdigt, blev der atter fyldt med ingenting. Stilheden voksede sig større og større, og føltes til sidst helt larmende.
Et enkelt skridt blev taget. Derefter et til. Sådan fortsatte det, til hun stod midt på skinnerne. En fugl fløj forbi, og frustreret kiggede hun op mod himlen. ”SÅ STOP MIG DOG!” Skreg hun. Men ingen reagerede. Hun kunne høre lyden af toget, der begyndte at køre ind mod perronen. ”STOP MIG!” Skreg hun igen, men der var stadig stille, med undtagelse af det larmende tog. Langsomt lukkede hun øjnene. ”Nu er det nu.” Tænkte hun. Men netop som toget kom for tæt på, gjorde hun det, hun altid gjorde.

Hun havde netop hevet sig op i sikkerhed, da toget kom bragende forbi. Stationen var så lille, at toget ikke stoppede, med mindre der var nogle, der havde trykket på den røde derinde. Hun studerede vognene, mens de hurtigt strøg forbi. Hun sad et par minutter endnu, og kiggede på den grå himmel, der nu havde trukket sig endnu mere sammen. Netop som hun rejste sig, for at tage hjem, begyndte de første regndråber at falde. Hun greb sin taske, og traskede hurtigt væk fra stationen, og ned mod stien.
Selvom træerne dækkede lidt, blev hun stadig ramt, af både regnen, og de hagl, der nu havde sluttet sig til. Med en alvorlig mine, fulgte hun stien gennem skoven, hen mod lysningen. Derefter drejede hun ned af en større vej, som hun fulgte. Hun stoppede først op, da hun nåede et stort, rødt hus.
”HJEM, KÆRE HJEM!” Stod der på skiltet, der hang over døren. Det føltes næsten som en parodi.

Hun sparkede døren op, og smed hurtigt sin taske fra sig. Derefter tog hun langsomt sit våde tøj af, og lagde det på gulvet, stykke efter stykke. Først de våde strømper. Dernæst de våde cowboybukser, som hurtigt fik selskab af den våde cardigan, og den våde top. Først da hun stod i sit undertøj, stoppede hun op. Hun kiggede intenst i spejlet foran hende. Uden at flytte tøjet, vandrede hun derefter langsomt gennem huset.
Hun lod armene hænge ned om siden, og lod de kolde fingre ramme hendes lår. Med tunge skridt, gik hun op af trappen. Hvert skridt føltes som bly.
Hun gik ind af den åbne dør, og lukkede den derefter bag sig. Han lå allerede i sengen, og ventede på hende. Med en let bevægelse, åbnede hun bh’en på ryggen. Hun lod den glide hen over kroppen, til den ramte gulvet. Derefter tog hun langsomt sine trusser af.

Hans hænder var ligeså kolde, som hans hjerte. Hurtigt og urytmisk søgte de hendes krop. Idet han lagde sig ovenpå hende, lukkede hun øjnene. Med én dyb indånding, lukkede hun det hele ude. I stedet tænkte hun på lykkeligere tider, som snart ville komme. Hun tænkte på lettelsen, hun snart skulle føle. Hun tænkte på sin mor, som ville tage imod hende med åbne arme, når de mødtes i himlen.
Hun sagde ikke et ord, mens han lå der. Hun ventede bare, som hun altid gjorde. Da han endeligt rullede ned igen, lagde han sig på ryggen ved siden af hende. Han rakte ud efter hendes hånd, men hun fjernede den hurtigt.

Da han endelig faldt i søvn, rejste hun sig forsigtigt op. Hun listede sig hen til skabet i hjørnet, og åbnede lågerne. Hun blev straks ramt af den velkendte duft. Hun lod hænderne mærke kjolerne, indtil hun til sidst valgte en, af hendes mors smukke klæder. Hun iførte sig kjolen, og et par høje sko. Hun var næsten ude af lokalet, da hun vendte sig om, og kiggede på sengen. ”Godnat far.” Hviskede hun.

Hendes skridt lod denne gang endnu tungere, da hun atter satte kurs mod stationen.
Perronen var stadig tømt for menneskerne, men denne gang, gjorde det ingenting. Fortvivlet satte hun sig på skinnerne. Derefter kiggede hun op mod himlen. ”Vi ses om lidt.” Hviskede hun.
”Gå ikke over sporet, der kommer tog” Lød den skrattende stemme. Hun flyttede benene, og satte sig nu midt på togbanen. ”Gå ikke over sporet, der kommer tog”. Da stemmen atter forsvandt, kunne man høre toget komme bragende ind mod perronen. ”STOP MIG!” Skreg hun. Toget var nu endnu tættere på. ”STOP MIG!” Skreg hun igen. Toget var næsten foran hende nu. ”SÅ STOP MIG DOG!” Var det sidste hun nåede at sige, inden toget buldrede direkte ind i hende. Men ingen reagerede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...