Huset Anubis.

Huset Anubis - Kidnappet.

Huset Anubis er en hus med 8 unge tenneager, der bor sammen. Viktor er deres vicevert. Men når Nina kommer bliver alt forandret.

0Likes
5Kommentarer
2978Visninger

1. Kidnappet

Patricia er blevet kidnappet af Rofus, fordi han gerne vil have fat på Joyce. Patricia var ovre ved rådhuset, og fik så af vide at der aldrig har været eksisteret en ved navn Joyce. Hun finder så ikke ud af noget. Hendes lærere skjuler noget. Nina hjælper hende, og så kommer hun på sporeret. Der kommer en fremmed mand over til hende, og fortæller om Joyce. Patricia tror ikke rigtigt på ham. Men han fortæller hende så, at han vil hjælpe hende. Men han snyder hende, for Joyce har nemlig fjender rundt over hele landet.



Jeg sad her, på en stol og spillede ludo med Rofus. Han havde bundet reb omkring mit liv, og mine ben. Jeg hadede mig selv! Hvorfor havde jeg ikke holdt min mund? Jeg skulle ikke have stolt på en fremmed. Men jeg gjorde det kun for Joyce skyld. Jeg blev så sur, at jeg smed bordet ned. Han skreg som en pige. ”Hvad laver du din møg forkælede unge!” råbte han mig i hoved. ”Kalder du mig en møg forkælede unge? Det er dig der har kidnappet mig!” råbte jeg. Han kiggede surt på mig. ”Bare vent til politiet kommer, så er det dig der bliver spist af med brød og vand!” sagde jeg. ”Ha ha! Der er ingen som ved du er her!” sagde han. ”Jo bare vent til de finder det jeg efterladte!” sagde jeg. Han kiggede underligt på mig, og sagde så: ”Har du efterladt et bevis?” Jeg svarede ikke. Han tog sin sorte lange frakke på og sin sorte hat som mindede meget om Abraham Lincolns hat, og gik over til egetræet. ”Patricia, du skulle have holdt din mund!” sagde jeg hårdt til mig selv, og slog ud efter mig selv, men uheldigvis faldt jeg ned på gulvet. ”ARGH!” skreg jeg surt. Efter en kvarter, stod han foran mig. Han bukkede sig på knæ, og gav mig min lilla perlehalskæde. ”Er det dit?” spurgte han og grinte højt. Han tog bordet op, og lagde perle halskæden ovenpå. Han hjalp mig op, og bandt rebene op. Han skubbede mig ind i bilen. Han bandt rebene om mig igen, også gik han. Han kom tilbage efter nogle par minutter. ”De ser da kloge ud inden man tror.” sagde han. Jeg kiggede underligt på ham. ”En lyshåret og en brunette kom forbi jeg er ked af at de ikke kan komme ud!” sagde han, og tog selen på. ”Hvad? Har du låst Nina og Amber inde i en lagerhal?” spurgte jeg. Han nikkede. Nej? Det kunne han ikke mene? ”Slip dem fri nu!” råbte jeg. ”Sådan sker det, hvis man blander sig i andre folks ting,” sagde han og smilte og tog sin sele på. Han begyndte med at køre. Sådan gik det resten af dagen, han kørte hele tiden i rundkreds. Jeg savnede virkelig meget Amber, Nina og Fabian. De fyldte hele mit liv. Hvordan var de kommet over til lagerhallen? Rofus havde jo taget min halskæde. Hvorfor gjorde Viktor ingenting, var han bare ligeglad? Alle de spørgsmål kørte rundt i hoved på mig. Jeg kunne mærke mine øjnelåge lukke sig, de var virkelig tunge, og jeg faldt i søvn.

Rofus sad nu i politi bilen. Alle stod her, og krammede mig. Min mor, far, tante og onkel. Jeg var ikke vild med min tante, hun var virkelig grim, og stank af røg. Hun tegnede altid sine læber op med Eyeliner. Og hun stank virkelig af røg. Men det bedste var at de var kommet fra Spanien. Jeg kunne mærke en ryste i mig. Jeg åbnede hurtige mine øjne. Han sad foran mig. ”Bliv her!” sagde han, og gik ud. Det hele havde åbenbart været en drøm, irriterende. ”Har jeg et valg,” mumlede jeg. Jeg kiggede mig omkring, vi var på skolen. Jeg kunne se Amber, Nina og Fabian foran mig. Jeg smilte over hele femøren. Jeg kunne høre Amber råbe noget udtydligt, men hvad det kunne jeg ikke høre. Hun åbnede bagage døren, med en tank. Og jeg kom ud. Vi løb ind i skolen. Jeg fik et tæppe på mig. ”Vi har virkelig savnet dig! Men hvad skete der? Rofus snød dig, han ville have Joyce, så han kidnappede dig!” sagde Amber surt. Lidt efter kom Frk. Van Engelen i noget skørt tøj. Et par shorts som gik ned til lårene og en sweartshirt og kondisko. Jeg begyndte at grine. "Patricia! Vi har virkelig savnet dig. Jeg var ikke vild med hende. Hun havde en special gruppe, med Viktor, Hr. Van Swieten.


. ”Sibuna!” sagde Nina. ”Sibuna!” sagde vi efter hinanden. Jeg var virkelig glad. Nu hænger jeg ikke på Rofus. Jeg havde savnet dem virkelig meget endda. Vi tog hjem til kosthuset, og jeg skiftede tøj. Så gik jeg ind i køknet. ”BUH!” råbte jeg. Maja skreg virkelig meget. ”Hvordan gik det i Spanien?” spurgte hun. ”Spanien? Når! Som altid!” sagde jeg. Maja var min bofælle, vi havde et særligt bånd. Spanien? Det er sikkert Viktor. Jeg fortalte hende alt. Hun smilte til mig. ”Jeg er så glad for at have dig tilbage!” sagde hun og krammede mig.

- Jeg håber virkelig, at I kan lide den.

SLUT!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...