Kom tilbage Chris


1Likes
3Kommentarer
1497Visninger
AA

3. Kapitel 3

Chris åbnede øjnene og følte smerten i sit hoved. Det første han så var hvidt. Hvidt, hvidt, hvidt. Efter at hans øjne havde vænnet sig til lyset, blev han mere fokuseret. Hvor var han? Et apparat ved siden af ham bippede. Han satte sig op, idet en kvinde i hvidt trådte ind i rummet. ”Goddag. Jeg hedder Dr. Drews, og jeg er din læge. Det var et ordentligt slag, du fik dig der, hva’?” pladrede damen, der kaldte sig Dr. Drews, mens hun stak et lys hen til Chris’ øjne. ”Hvad laver jeg her?”, spurgte han, da det gik op for ham, han var på et hospital. ”Hmmm, du kan ikke huske noget?…Om den meget ulovlige demonstration?” Det sidste sagde hun irettesættende og strengt, dog med et lille skjult smil. ”Åh” kom det kort ud af ham. Minderne kom frem. Han tænkte på slænget, på sin mor, der sikkert var rasende. Og på Terry. Han havde ødelagt den mindste chance, han nogensinde havde haft med hende, fordi han skulle spille macho. Dr. Drews så, han så trist ud, og lod ham være alene, da hun hentede Chris’ mor. Da hans mor trådte ind af døren, smilede hun over hele ansigtet til Chris’ forbavselse. ”Christopher du ved ikke, hvor glad jeg er for, at du er okay! Lægen siger, du ikke vil få nogle varige mén,” sagde hun, mens hun aede hans ansigt blidt. Han smilede til hende og fik sagt et lille undskyld. Han så lige så overrasket ud som hende. Han havde ment det men havde ikke tænkt over det. Det fløj bare ud af ham. Han var lettet, da hans mor fortalte, at nu skulle de hjem. Han gik med armen rundt om hende og følte sig lykkelig for at have sådan en dejlig mor. Det var de to, havde han nu indset. De to mod resten af verdenen. I bilen på vej hjem kom han pludselig til at tænke på, hvor sårbar livet egentligt var. Livet er sgu for kort til at være sammen med folk, der presser en på de forkerte områder. Nu er det slut, noget skal ændres, tænkte han. Han bad sin mor om at blive sat af to gader væk. Ting skulle afsluttes og startes. Hun kiggede undrende på ham. ”Men lille skat, du skal da hjem og hvile dig? Det sagde lægen selv”, sagde hun bekymret og forvirret. ”Jeg skal bare lige tale med en, og så tager jeg hjem. Det lover jeg, mor”. Oprigtigheden i hans stemme samt hans kærlige smil, fik hende til at gøre som han ville. Chris’ mor smilede, da hun kørte videre. Noget var forandret, tænkte hun. Og hun kunne godt lide det. Chris stoppede uden for det grå hus og fandt sin telefon frem. Han skrev Kids nummer og ringede op. Han vidste, at det ville være hans sidste opkald til ham, hvis ikke noget skulle ændres markant. Chris fortalte, at han havde indset nogle vigtige ting. Og at han især havde fundet ud af, hvad der var vigtige for ham i livet. Han fortalte Kid, at han gerne ville være venner med ham, men at det måtte være på nogle andre betingelser. Han afsluttede opkaldet til, hvad der kunne blive hans tidligere bedste ven. Han vidste, at han nu havde givet Kid noget at tænke over. Og måske var det starten på noget nyt for dem begge to. Chris tog en dyb indånding, gik op til døren og bankede på. Hun åbnede døren og blev hård i ansigtet, da hun så, at det var ham. ”Hvad vil du Chris” sagde hun tørt. ”Jeg vil undskylde. Jeg var dum. Jeg prøvede jo bare at bevise, at jeg var sej, så du ville have mig. Så du kunne li’ mig”, sagde han og kiggede ned på hendes dørtærskel. Hans hårde facade var begyndt at blive en realitet, så det var hårdt for ham at være blød. Men han talte lige fra hjertet. Det var der ingen tvivl om. ”Chris, det kunne jeg jo i forvejen. Vidste du ikke det?”, sagde Terry med en stille og blid stemme. Chris kiggede op. ”Kunne du? Jeg troede…”. Han nåede ikke at sige mere, da hun lagde sin hånd blødt over hans mund. ”Troede er død” sagde hun, og de grinede sammen. De smilede til hinanden. De var glade. De var sammen. For en gang skyld gjorde Chris noget, han aldrig havde gjort før. Han gjorde noget helt uden at tænke på, hvad andre ville tænke. Hvis der var noget, han havde lært, så var det, at man skulle være sig selv og tro på, at man er god nok. ”Jeg er kommet tilbage til jorden, Terry” hviskede han. Og nu lukkede han munden på hende. Med et kærlighedskys.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...