Kom tilbage Chris


1Likes
3Kommentarer
1409Visninger
AA

1. Kapitel 1


”Hører du efter Christopher?”. Hans mor havde hævet stemmen, så han vidste, at nu var det tid til at lytte. ”Lad mig nu bare være!”, råbte Chris og smækkede sin dør. Egentlig vidste han, hun bare ville ham det godt, men han kunne ikke overskue, at hun blev ved at blande sig i hans liv. Hun havde vel sit eget? Egentlig havde hun ikke haft så meget liv tilbage efter sin skilsmisse med Chris’ far. Hun var ikke så afslappet og ligeglad mere. Før skilsmissen havde hun kun haft øjne for sit job. De fleste ville være lykkelige for at deres forælder viste dem opmærksomhed, men ikke Chris. Hvorfor kunne hans mor ikke bare være som de andres mødre? Og med de andre mente han selvfølgelig sit slæng. Sit slæng bestående af Bruno, den altid og altædende Tobs, den lille brillede altid enige, Mikey, hård, aggressiv men temmelig cool, Chris selv selvfølgelig, og så var der ”lederen” Kid. Hård, ligeglad, scoreglad. Ikke fordi der var så meget Kid over ham, men hans mor kaldte ham Kid efter hans far, som åbenbart løb væk, da han fandt ud af, at Kids mor var gravid. Sikken en far. Ligesom Chris´. Han havde dog ventet til, at Chris var fjorten. Det var to år siden, så nu var Chris seksten. Mens Chris’ tanker havde løbet løbsk, havde han overhørt en lille besked, der var kommet ind på mobilen. Først da den anden kom, hørte han det. Det var fra Kid. – ”mødes nede på Ung?” - Han mente ungdomshuset. Voksne, der var ligeglade, alkohol, piger og ingen mor. Lige noget for Chris. – ”kommer”-, svarede han uvant på den nye mobil, der havde kostet ham to ugers fedten og nogenlunde god opførsel. ”Smutter”, mumlede han til sin mor på vej ud af døren. ”Hvornår er du hje...”, råbte hans mor, da han smækkede døren til deres toværelseslejlighed på tredje sal. Han hoppede ned af trapperne på få minutter og fik hurtigt gang i knallerten. Han susede gennem Londons gader. ”Hej Chris” lød en pigestemme, da han trådte ind af døren til Ung. Hans hjerte bankede hurtigt, da han vendte sig om. ”Hey Terry hva’ så?” svarede han med en forholdsvis cool og tough stemme. Han havde egentlig mere lyst at kramme hende, men det blev til et nik og så gik han videre. Kid havde altid sagt, at tøserne ikke ville have et skvat men et mandfolk. Mænd krammer ikke. Han havde været vild med Terry i mange måneder nu, og hun forlod aldrig hans tanker. Kid og slænget var de eneste, der vidste det. ”Chris man hey!” lød det fra Bruno, Mikey, Tobs og Kid. ”Har du hørt det, Chris? Har du? Det er vildt!”, plaprede Tobs hurtigt. ”Wow, langsommere, Tobs. Hva’ sker der?”, spurgte Chris og kiggede på Kid, Mikey og Bruno, der naturligvis sad med en donut i hånden. ”Du ved, at Ung skal lukkes ned om nogle dage ik’? Jaer og nu har Kid fundet ud af, at der er en hel del, der vil demonstrere. Cool ik’?”, forklarede Mikey med sin dybe stemme. ”Og vi skal så meget med!” udbrød Tobs. ”Er du på?” spurgte Kid lavt. En demonstration? Chris havde før hørt om de demonstrationer, dem på Ung havde været med i før. Og det var ikke bare at råbe op. Der var sten og næver indblandet. Og politiet. Kunne han virkelig det? Hans mor ville være skuffet, det var sikkert. Han blev nødt til det. Kid var hans bedste ven. Hans wing man, og han regnede jo med ham. Og så var der Terry. Hvilken gudesmuk pige som Terry ville have en lille kylling, der ikke turde en skid? Og hans mor kunne bare blande sig uden om! ”Hallo! Jorden kalder Chris”, sagde Bruno med munden fyldt. ”Ja! Ja, det gør vi sku!”, hørte Chris sig selv sige. Drengene hujede opstemt og gik hen efter øl. Var det nu alligevel smart? Tænkte han.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...