Et sats på kærlighed..

Rosa er en en 15-årig pige, der har en meget alkoholiseret mor, og en afdød far. Hendes kæreste er en 17-årig dreng der hedder Kasper. Rosa har problemer derhjemme. Og det bliver ikke bedre da hun finder ud af at hendes kæreste har en affære, med en af Rosa's meget nære veninder. Vil Rosa finde kærligheden, og vil eks-kæresten, Kasper, stoppe med at forfølge hende?

0Likes
9Kommentarer
1420Visninger
AA

1. At tro er ikke nok..

"Rossaa!" råbte min mor nede fra stuen. Hun var selvfølgelig fuld igen, og stereo-anlægget var tændt for fulde blæs. "Du skal op skatter!"
"Jeg hedder Rosa!" råbte jeg surt. "Og skru dog for helvede ned, for det lort!" Sådan startede næsten alle mine morgener. Jeg hadede det. Efter far døde, har mor drukket konstant. Det ender med at hun dør af alt det alkohol. Jeg stod op, og kiggede ud over det rodede værelse, jeg tog mi tøj frem, og lagde det sædvanlige make up. Da jeg var færdig, gik jeg i skole. Uden at sige farvel.
"RIIIING!" sagde skole klokken, lige i det jeg kom ind i skolen. Min bedste veninde, mødte mig ved min skab.
"Hvad skal vi have i første time?" sagde Kate
"Samfundsfag." sagde jeg
"Lort! Jeg hader det fag, hvorfor er det opfundet?"
Kate snakkede, men jeg var i mine egne tanker. Jeg hørte slet ikke efter.
"Syntes du ikke også hun er grim?" sagde Kate. Fuck...
"Hvem?" sagde jeg spørgende.
"Sig mig engang, hører du slet ikke efter? Sår du og dagdrømmer om Kasper.."
"Hva.. Nej.. Jeg mener.. Lidt måske." løj jeg, og smilede.
"Jeg tænkte det nok!" sagde hun. Så gik vi til time. Minutter føltes som timer. Men dagen skred langsomt hen. Meget langsomt. Da vi hav fået fri fulgtes jeg ad med Kate. Vi skiltes ved, kirken. Da jeg kom ind af døren, hørte jeg den høje Kim Larsen stemme..
"Når nu min verden bliver kold og forladt...." min mor var stadig fuld. Jeg smed tasken og skred.
Bank, bank.. Jeg åbnede døren og stod nu i Kaspers fredelige lejlighed.
"Hej skat!" råbte han ind fra stuen.
"Hej." sagde jeg med en stemme der åbenbart fik mig til at lyde sur. Han rejste sig og mødte mig i gangen, med et dejligt stort knus. Han vidste som den eneste hvad der foregik og hvorfor jeg kom brasende uden at ringe først. Det gjorde jeg altid når mor havde drukket. Han sagde ikke noget, og det var jeg glad for. Kasper var medlem af en bande, og han var lidt en 'bad boy' som man kalder det. Men Kasper havde følelser og et hjerte af guld. Han forstod mig. Han forstod hvorfor jeg aldrig tog veninder med hjem, og det var som om han kunne sætte sig i mit sted. Bare føle hvad jeg følte hver fucking dag. Sorg. Frygt. Angst. Vi slog Kaspers sovesofa ud og lå og snakkede lidt. Jeg var kun 15 men havde for længst mistet min mødom. Kasper tog den en aften, hvor vi hade været på en date. Nu havde vi sex igen. Kasper og jeg havde været kærester i halvandet år, og jeg troede han skulle være min. For evigt. Men, at tro er ikke nok..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...