Fordi jeg elsker dig. (JDB)

Det handler om 16årige Taylor Trachtenberg ude i stoffer og alkohol. Da hun på et tidspunkt møder den 18årige Justin Bieber og hans venner Caitlin, Christian, Chaz og Ryan.

22Likes
280Kommentarer
7410Visninger
AA

1. Sne.

Her stod jeg igen og røg. Jeg havde lige pjækket fra Idræt. Igen. Jeg kiggede over på mine venner, og da de ikke så herover af hvor jeg stod, tog jeg cigaretten og lavede et brændmærke på min venstre hånd. Jeg smed cigaretten fra mig, og nød smerten imens jeg skoddede cigaratten med min fod. "Hey, gider en af jer ikk' lige stikke mig en ny smøg?" spurgte jeg. Jeg kiggede over på Nate, jeg var ikke rigtig sikker på om jeg over hovedet kunne kalde ham en ven. Han rakte mig pakken, for at jeg kunne tage en, men jeg tog bare hele pakken, og smuttede før han kunne nå at sige noget til det.
Jeg sad på mit værelse og hørte The Dreams. Jeg tog et hiv af smøgen og lavede runde røgcirkler med munden. Jeg hørte nogle flasker klirke mod hinanden, og rejste mig. Jeg gik ned til min far, og tog en af hans øl uden han opdagede det. Jeg gik ind på mit værelse, og efter noget tid brasede han ind og sagde at jeg skulle slukke musikken, eller også ville han selv gøre det. Da jeg ikke selv gjorde det, gik svinet direkte over til musikanlægget og slukkede. "Hvad fanden laver du!?" Jeg var virkelig sur nu. Han gik over til mig, og prikkede mig ind til væggen. "Taylor, du var min største fejltagelse, du er bare et håbløst tilfælde. Du vil ALDRIG blive til noget." råbte han, og gik ud af døren. Det var det ledeste og ondeste han nogensinde havde sagt til mig. Jeg tog min taske, og skred ned i byen. Jeg gik og drak af den øl jeg stjal fra min far. Da den var tom smed jeg den bare på jorden og lod som ingenting. Jeg gik ned i parken hvor jeg vidste at de andre altid plejede at være. Jeg fik hurtigt øje på dem, og gik hen til dem. Jeg lænede mig op af Patch, Patch som rigtigt hed Patrick var min kæreste, men vi kaldte ham alle Patch. "Hey, vil du ha' noget?" spurgte Nate og rakte mig nogle piller. Jeg tog imod en, puttede den ind i munden og skyllede den ned sammen med noget alkohol. Jeg kiggede lidt rundt, for at se hvem der ellers var i parken. Jeg fik øje på et par drenge og en enkelt pige, som jeg kunne se var fra min skole. Jeg tog min mobil op af lommen, og kiggede på klokken. 18:47. "Hey, jeg bliver altså nødt til at smutte nu." Jeg tog min taske op fra jorden, kyssede Patch og gik. Jeg stoppede op, da jeg kom i tanke om at der var en fest idag nede på en klub jeg tit kom på. Jeg skyndte mig hjem, og skiftede til en sort kjole med stropper, og sorte gamacher med en masse huller i og nogle højhælede sko der gik lige over knæet. Og sminkede mig (ligesom på billedet). Jeg kiggede i spejlet, og var godt tilfreds med hvad jeg så. Jeg gik nedenunder igen, hvor min far stod. "Hvor skal du hen, i det der tøj? Du ligner en luder!" Jeg blev irriteret på ham. "Det rager fandeme ikke dig." Jeg gik forbi ham, og hen mod den der klub.
Da jeg var blevet godt fuld, kom en eller anden fyr hen og tilbød mig nogle stoffer. Han sagde at jeg skulle gå med ham, hvis jeg ville have dem. Jeg var for fuld til at tænke mig om, og gik derfor med ham. Han træk mig hen i en gyde bag klubben. Han tog det hvide "sne" frem og lavede 3 baner på en papkasse. Han rullede en seddel, og gav mig den. Da jeg skulle til at bøje mig ned, for at tage en, stoppede han mig. "Du skal gi' mig tusind kroner, hvis du vil have en streg." Jeg tog min pung pung frem og trak to 500kr. sedler og smed dem i hovedet på ham, og sniffede alle de 3 streger. Da jeg kiggede op, var han væk, men de tusind kr. lå stadig på jorden. Og det samme med det hvide "sne". Jeg trak på skuldrene og blev pludseligt svimmel. Det gik langsomt op for mig at det ikke var kokain. Jeg faldt sammen på jorden, og luften blev slået ud af mig. Jeg kunne ingenting, jeg prøvede at råbe efter hjælp, men der kom intet ud når jeg åbnede munden. Jeg begyndte at hulke for mig selv, og det hele snurrede rundt. Jeg kunne høre at der kom nogen over til mig, og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Jeg kiggede op, og der var lys nok til at jeg kunne se at en dreng med brune øjne sidde på hug foran mig. Jeg nikkede lige så stille, og han hjalp mig op. Han holdt sin arm om min talje, mens jeg holdt min rundt om hans nakke. "Skal jeg følge dig hjem?" Han kiggede ventende på mig, men så overrasket på mig, da jeg rystede på hovedet. "Jeg skal ikke hjem.." mumlede jeg. "Vil du så hjem til mig? Jeg har et ekstra værelse." spurgte han forsigtigt. Jeg nikkede forsigtigt, og kiggede ud mod vejen, på de mennesker der så over mod os.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...