Held i Uheld 3 ❂ Justin Bieber

Justins "My World Tour" er i fuld gang, og som Justins kæreste, er Victoria er blevet inviteret med ham rundt i verden. Deres forhold kører som smurt, og det er som om intet kan komme i mellem dem. Justins tour, fører dem rundt i hele verden, ligefra London, til Tokyo og ned til Sidney. Dog ender turen med at slutte lidt tidligere end forventet. En uventet og forfærdelig ting sker, og hvis de ikke står sammen i medgang og modgang, igennem ild og vand, så kan det få fatale konsekvenser.. Meget fatale konsekvenser...

128Likes
776Kommentarer
25420Visninger
AA

24. Tilbage til Los Angeles

Med hast og jag, havde jeg fået bestilt den først flybillet tilbage til USA, da min sidste koncert i Asien var spillet. Min sidste koncert, inden jeg så havde pause fra det hele i godt og vel lidt over en måned.
Selvom det var meningen at flybilletten skulle have været til lufthavnen i Atlanta, tog jeg dog til Los Angeles’ luffthavn; LAX i stedet for. Caitlin, Chris, Chaz og Ryan var stadig ovre ved Victoria, og siden jeg også havde lovet hende at komme, hvilket jeg fuldt og fast ville holde, så tog jeg over til hende og de andre.
En fødselsdagsgave til hende, havde jeg dog ikke i hus endnu. Som var jeg på bar bund, da jeg ikke anede, hvad jeg skulle købe. Der var så mange ting man kunne købe, men jeg vidste også, at hun hadede når jeg brugte for mange penge på hende. Altid så stædig. Det skulle være noget helt unikt, jeg i sidste ende ville dukke op med, når jeg trådte ind på hendes stue, på hendes fødseldag.


”Justin, jeg syntes du skal til at få noget søvn. Selvfølgelig ved jeg godt, at du glæder dig til at se dem alle sammen igen, for ikke at snakkeom Victoria, men du bliver også nødt til at sove lidt en gang i mellem. Det duer ikke, at du altid er vågen på de mest mærkelige tidspunkter,” forklarede min mor, i en længere version end jeg var vant til. På vej hjem i flyet, hvor vi befandt os på dette tidspunkt, sad jeg ved siden af min mor.
Ind i mellem, himlede jeg hist og her med øjnene, hvilket hun så havde opdaget. Derfor mente hun også at jeg burde sove, så jeg kunne være klar til at indtage hospitalet i Los Angeles med storm.
”Hvorfor er det, du ikke bare kan forstår, at jeg ikke er det mindste træt.” Præcist, som jeg havde sagt det, gabte jeg højt, hvilket så også fik mig afsløret i min sag. ”Ja gud hvor du ikke ser speciel træt ud,” jokede hun så efterfølgende, mens hun strøg en hånd gennem mit hår. Måske jeg bare skulle opgive, og lytte til de kloge ord min mor slyngede ud? I princieppet havde hun jo ret. Jeg var mere end bare lidt træt, og hvis jeg skulle være nogenlunde udhvilet, måtte jeg vel hellere få noget søvn. ”I så fald. Godnat mor.” Min hånd som lå i hendes, klemte jeg blidt om. Derefter lukkede jeg øjnene, og svandt stille hen i drømmeland.


Som vi lige var landet i LAX i Los Angeles, blev jeg vækket af min mor. Jeg måtte have haft brug for alt den søvn, for jeg havde sovet godt og vel på hele turen fra Japan og så til USA. ”Du behøver ikke tænke på dine kufferter. Dem skal Kenny nok tage,” beroligede min mor mig med, lige da jeg havde fået slået øjnene op, og samtigdigt var helt rundt på gulvet. På ingen omstændigheder, ville jeg lade Kenny tage mine kufferter, uden overhovedet andre hjælpemidler ned en bagagevogn, som han ikke just kunne tre til fire stykker af. Kenny, som både var min bodyguard, men også en af mine rigtig gode venner, gjorde nogengange alt for mange ting for mig. Som kunne jeg ingenting, lod han sig frivilligt slæbe rundt på mine ting. Lige da jeg skulle til at sige til Kenny, at han ikke behøvede at tage mine kufferter, gik han mod den store sal hvor alle bagagebåndene var. ”Der venter allerede en bil på dig, så hvad venter du på, skat? Victoria venter, og jeg tror at hun mere end nogensinde, mangler dig ved sin side. Afsted med dig Justin. Du skal ikke bekymre dig om mig og de andre. Vi klare os,” smilede min mor videnskabeligt og venskabeligt, mens hun stille kyssede mig i panden. Derefter skubbede hun mig nærmest ud af den gate vi lige var kommet ud fra. Min hætte, som jeg havde på min store trøje, fik jeg trukket godt op om mit hoved, mens jeg fik sat solbrillerne på plads. Selvfølgelig ville der være fans til stede, til at jeg ankom, hvilket der altid var, men det skulle ikke stoppe mig i dette øjeblik. Jeg havde noget jeg skulle. En hastesag endda.
Hurtigt fik jeg prajet mig en taxa, forklaret ham chaufføren vej til hospitalet, hvor Victoria lå, og så var det ellers afsted mod præcist dette hospital i fuld firspring.

***


Endnu et hjørne og så var jeg der. Forhåbentligt. Hurtig som lynet, farede jeg forvildet rundt på det store hospital i Los Angeles, som jeg næsten lige var ankommet til. Helt uset, var det dog ikke gået til, da et par fans så mig. Ulempen ved at være verdenskendt. Du havde fans uanset hvor du befandt dig.
”Caitlin…” forpustet stoppede jeg op, da jeg troede jeg havde fået opridset fra Caitlin op foran mig. Dog var det langt fra Caitlin, men en lidt ældre pige. Håret lignede meget godt, ellers var alt andet forskelligt fra hinanden. ”Ehm… Det må du undskylde. Jeg troede du var min bedste veninde. Hyggeligt at møde dig,” sagde jeg undskyldende, og løb så videre, imens jeg fornemmede et stort smil på pigens læber. Yderligt tænkte jeg ikke over det, men koncentrede mig om at finde stuen med de andre.
Endnu en gang tog jeg mod til mig, og sagde min bedste venindes navn, da jeg også denne gang var ret overbevist om at jeg havde fundet hende. Dog til mere held denne gang. ”Justin. Du ved ikke hvor glad jeg er for at se dig,” hvinede hun, denne gang havde jeg da skudt rigtigt, og kastede sig så om halsen på mig. ”Jeg er virkelig også glad for at se jer. Hvor er Victoria?” Hurtigt gik jeg til sagen, da jeg mere end nogensinde før, længtes efter min kæreste. Jeg måtte bare se hende, og vide hvordan hun havde det.
”Måske det ikke er et godt tidspunkt at besøge hende på nu, Justin. Hun er helt slået ud derinde, og har ikke brug for nogen at snakke med. Hvilket hun selv sagde.” Caitlin fik mig revet tilbage ved hjælp af en hånd om min arm, da jeg skulle til at åbne døren ind til Victorias stue. ”Om hun mangler nogen at snakke med eller ej, så skal det ikke holde mig fra at besøge hende. Jeg bliver nødt til at se hende, Caitlin. Vær sød at slippe min arm, vil du ikke nok?” bad jeg med en skrøbelig stemme. Forsigtigt slap hun, hvorefter jeg så farede ind til min kæreste. Et mindre behageligt syn mødte mig så snart jeg havde fået lukket døren. Et mindre behageligt syn, da jeg rettede blikket mod sengen hvor hun lå.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...