Held i Uheld 3 ❂ Justin Bieber

Justins "My World Tour" er i fuld gang, og som Justins kæreste, er Victoria er blevet inviteret med ham rundt i verden. Deres forhold kører som smurt, og det er som om intet kan komme i mellem dem. Justins tour, fører dem rundt i hele verden, ligefra London, til Tokyo og ned til Sidney. Dog ender turen med at slutte lidt tidligere end forventet. En uventet og forfærdelig ting sker, og hvis de ikke står sammen i medgang og modgang, igennem ild og vand, så kan det få fatale konsekvenser.. Meget fatale konsekvenser...

128Likes
776Kommentarer
25399Visninger
AA

13. Fangeleg rundt i Hallenstadion og en trykkende fornemmelse

”Og så lavede han også lige det skud som sad lige i trekanten. Aldrig har jeg set sådan et skud. Det viser bare at han er verdens bedste fodboldspiller.” Justin fortalte for tusinde gang om drengenes træning med FCB dagen forinden. ”Og sikke en redning Casillias også havde. Og jeg som troede den ville gå ind,” brød Ryan ind mens de så brød ud i et stort fælles grin. Drengene havde ikke snakket om andet, da vi var på vej til aftenens koncertsted her i Zürich i Schweiz. Koncertstedet var Hallenstadion. ”Hvordan går det nu søde?” hviskede Pattie til mig, da vi dannede lidt bagtrop fra drengene. Vi var på vej fra busserne og ind til stedet hvor koncerten skulle holdes. ”Det går nogenlunde godt. Der er stadig lidt trykken ved ribbene, men det går. Justin og Ryan tog da det med hovedpinen ret så godt i går,” smilede jeg, da jeg kom til at tænke på den mindre løgn Pattie og jeg havde stukket de to drenge i går, da de var kommet hjem. Jeg havde lagt i sengen med Pattie i hånden, da de smilende kom ind på det hotelværelse som Justin, Ryan og jeg havde. De kunne begge se på mig, at jeg ikke havde det for godt, men vi forklarede dem at det bare var en svag hovedpine, hvilket de jo ikke kunne være meget bekymret for. ”Ja de gjorde, men husk nu at fortæl hvis du får det værre igen.” ”Jeg lover det Pattie.”


Som sædvanligt skulle Justin møde sine fans, så derfor kunne Ryan og jeg lige så godt få noget sjovt ud af ventetiden. ”Du er den Ryan,” råbte jeg og løb så forvildet rundt, for at nå væk fra ham. ”Det skal du få betalt,” blev hans svar, hvorefter han satte i løb efter mig. En god gammeldags omgang fangeleg var sat i gang. Det var godt nok mange år siden jeg sidst havde leget det. På nogle punkter fik det mig til at føle mig som et lille barn igen. Nogle ting som aldrig ville komme tilbage igen. Men som man sagde; Man får aldrig mere sjov, end det man selv laver. Mens jeg var i mine egne tanker, løb jeg rundt om et hjørne, velvidende om at Ryan var lige bag mig. Hurtigt kiggede jeg mig over skulderen, og så til min store forbløffelse, at han ikke var bag mig. Et par arme slog sig om mig, hvorefter jeg skreg i vilden sky. ”Jeg fik dig,” grinede han, stadig mens han havde grebet om mig. ”Du snyder så meget du gør. Du har brugt snydeveje og skød genvej eller sådan noget,” plabrede jeg op om. ”Der blev ikke sagt noget om, at man ikke måtte skyde genvej. Jeg tror måske du laver dine egne regler nogengange, Vic.” ”I så fald. Du er den igen,” hvinede jeg, og satte så i løb igen. ”Hey!” kom det bag mig, men jeg var ligeglad. Nu skulle han få igen med sin egen medicin. Jeg løb igennem det sted hvor koncerten skulle holdes. Over den store scene, hvilket jeg vidst nok ikke måtte, dog skulle jeg bare væk fra Ryan, så han ikke ville få taget på mig igen.
”Jeg er lige bag dig,” sagde han, da vi igen var kommet ud på gangene. ”Som om du kan fange mig,” svarede jeg igen, mens jeg stadig holdt farten. Jeg hadede at tabe, og især til Justin eller en af vores venner.
Sådan fór Ryan og jeg lidt omkring, mens vi ventede på Justin var færdig, hvorefter han så skulle videre ind og styles af den anden Ryan. Det var også forvirrende med to ”Ryan’er” omkring en hele tiden. Ryan Butler samt Ryan Good. ”Kan du ikke engang fange en pige?” drillede jeg, da han endnu ikke havde formået at fange mig. ”Bare vent. Det kommer. Du ved jeg har en bedre kondi end dig, så i sidste ende skal jeg nok få ramt på dig,” konstaterede han med et smørret smil. Aldrig om han fik ramt på mig. ”Og jeg tror det bliver nu,” grinede han. Nu? Jeg vidste ikke hvad han snakkede om, da jeg lidt efter kunne mærke, at jeg ramlede ind i noget hårdt. ”Hej Shawty,” kunne jeg høre min kærestes bløde stemme sige. ”Typisk,” var det eneste der kom ud af munden på mig. Han slog armene om mig, mens jeg prøvede forgæves at komme fri, så Ryan ikke ville nå at fange mig. ”Du kan lige så godt opgive. Du kommer ikke fri.” ”Slip mig Justin. Jeg ender med at tabe det her, hvis du lader Ryan fange mig,” hviskede jeg lavt, hvilket bare fik ham til at grine.
Hans læber plantede sig hurtigt mod mine. Kort sukkede jeg og kyssede så med. Mine arme fik jeg rundt om nakken på ham. Kysset endte med at blive ret intenst, dog var der en der rømmede sig ved siden af os, hvilket fik os til at trække os fra hinanden. ”Du ødelægger spillet, Justin. Jeg var lige ved at have hende, men så ender du selvfølgelig med at vinde igen.” Ryan stod ved siden af os, og prøvede på at spille irriteret. Selvfølgelig gik det ikke specielt godt. ”Jeg vinder altid over dig, Ryan! Især når det handler om Victoria.” ”Lad være med at skændtes om sådan en latterlig ting som mig. Måske du skulle komme i gang med at vælge tøj, og derefter få varmet din stemme op. Så kan jeg holde ham her med selvskab imens,” drillede jeg, og sprang over mod Ryan, mens jeg slog armen om ham. Det var nemt at se på Justin, at han blev jaloux. Han burde da vide at vi bare lavede sjov med ham. ”Kom nu bare afsted,” forsatte jeg og kyssede hårdt Justin på munden. Som jeg havde regnet med, tøede det ham lidt op. ”Du ved hvad der sker, hvis du røre hende,” sagde han til Ryan, som bare grinede. Forsigtigt prikkede Ryan mig i siden. ”Ups. Jeg kom desværre til at røre ved hende.” ”I er ikke for kloge i to,” sagde jeg og skyndte så på Justin. Han skulle nødigt være uklar til at koncerten ville gå i gang, dog ikke at jeg tvivlede på det, da der stadig var en del timer til det. Men så langsom som Justin var, så var et par timer for ham, kun lige passende.

”Pattie? Jeg har det ikke særlig godt igen.” Ryan, Kenny, Pattie og jeg selv stod nede foran scenen, som vi plejede. Som sædvanligt var Justin på scenen, og var midt i en af sine sange. ”Hvor gør det ondt henne?” kom det fra hende. Hurtigt pegede jeg ned på det samme sted, som jeg også havde peget på dagen forinden. ”Vi må vente til koncerten er slut, og så må vi få kigget på dig. Det er vigtigt, at Justin får det af vide nu. Det kan ikke blive ved med at være en slem hovedpine du har søde.” Hendes varme ord, fik mig beroliget lidt. ”Så du har slet ikke ondt i hovedet?” Ryan brød nu ind i samtalen. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg ville ikke gøre dig og Justin bekymret lige efter i var kommet hjem fra jeres drømmetræning med FCB’s tophold. Jeg håbede det ville blive bedre, da det bare var som en lille mave infektion. Nu er det bare begyndt at gøre ondt igen.” Selvfølgelig havde jeg det skidt med at have løjet overfor dem, men det var det eneste rigtige at gøre i den situation jeg havde stået i. ”Vi må have Justin det fortalt så snart han er færdig. Hvis vi havde vidst det, mens der havde været pause, så kunne vi jo have sagt det der.” Ryan snakkede om en hel del ting, hvilket ikke hjalp særligt meget på smerterne i maven på mig. Jeg vidste jo godt han bare prøvede på at hjælpe, og jeg værdsatte selvfølgelig også hans hjælp, men lige i dette sekund, kunne jeg bare godt bruge Justin. Lægge i hans arme og vide at det nok skulle blive iorden det hele. At det nok skulle ordne sig. Aldrig havde jeg haft det så dårligt før, og jeg vidste ikke engang hvad der var galt med mig. Det var forfærdeligt tænke på. Sikkert var det bare en infektion i maven, som bare skulle have lidt ro, hvorefter det så ville være i tip top form et par dage efter. ”Ryan.. Sig til Justin, at han skal komme hen til mig lige efter..” Mere nåede jeg ikke at sige, før jeg faldt sammen. Ryan og Pattie nåede at gribe mig, mens jeg hørte fortvivlede råb fra fansene omkring os, og et angstfuldt råb fra Justin oppe på scenen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...