Held i Uheld 3 ❂ Justin Bieber

Justins "My World Tour" er i fuld gang, og som Justins kæreste, er Victoria er blevet inviteret med ham rundt i verden. Deres forhold kører som smurt, og det er som om intet kan komme i mellem dem. Justins tour, fører dem rundt i hele verden, ligefra London, til Tokyo og ned til Sidney. Dog ender turen med at slutte lidt tidligere end forventet. En uventet og forfærdelig ting sker, og hvis de ikke står sammen i medgang og modgang, igennem ild og vand, så kan det få fatale konsekvenser.. Meget fatale konsekvenser...

128Likes
776Kommentarer
25412Visninger
AA

33. Et nyt look

Efter en længere forskrækkelse og med bankende hjerte, var gyser filmen endelig stoppet, og jeg sad nu oppe på værelset sammen med Caitlin. Døren havde jeg låst efter mig, da vi ikke ville have drengene til at rende frem og tilbage, og derved også afsløre os, i vores lille projekt. De skulle helst ikke have mistanke for, at Caitlin slet ikke var syg, som hun udgav sig for at være.


”Kan du ikke begynde at klippe billederne ud, så går jeg ned i køkkenet og tager et par billeder, af at drengene laver mad. Det burde næsten komme op og hænge også. Det er ikke ligefrem noget der sker hver dag,” foreslog jeg, og fik det hurtigt bekræftet med et nik fra Caitlins side. Ryans kamera, fik jeg med lethed tændt, og derefter begav jeg mig så ned i køkkenet.
”Smil drenge,” sagde jeg som det første, da jeg nåede køkkenet. Hurtigt vendte de sig alle fem om, og gav mig så et stort smil. Aftrækkeren fik jeg trykket i bund et par gange, og så var der ellers flere billeder klar til at printe ud. ”Lad mig tage en af dig og Justin,” tilbød Nolan, som den rare og flinke person han var.
”Sikke en god idé. Kom Shawty,” smilede min kæreste, og rakte sine arme ud mod mig. Jeg nærmest sprang i hans favn, og lod mine læber ramme hans kind. Et kort lystglimt fandt sted, og billedet var taget.
”Hvorfor tager du egentligt billeder af os?” kom det fra Justin. ”For at have en minde for livet om, den ene gang i fem nok laver mad, uden noget som helst hjælp. Hvad skal vi egentligt have?” Det så ikke just ud til, at de havde tilberedt det helt store indtil videre, så langt var de hvert fald ikke kommet. ”Vi er lige ved at lave salaten, men ellers kommer det til at stå på spaghetti bolognese. Justin idé,” svarede Chaz og rørte lidt rundt i den gryde han stod ved. Med sikkerhed var han ved at koge pastaen. ”Selvfølgelig var det Justins idé. Hvem skulle ellers foreslå lige præcist dén ret?” Siden det var Justins livret, kom det ikke bag på mig.


Efter kort tid var jeg igen oppe på værelset, og var ved at klippe billeder ud. Jobbet havde jeg overtaget fra Caitlin, da hun skulle have de sidste billeder printet ud. ”Skal jeg bare hænge dem op ved siden af sengen, eller også på døren?” Et par billeder holdt jeg op på væggen, for at se resultatet. Det var ikke just dårligt. Tværtimod. ”Hæng dem op hvor der er plads, syntes jeg næsten. Det skal være kreativt,” kom det fra hende, mens hun stadig stirrede ind i skærmen. Hun havde fået printet billederne ud i forskellige størrelser, og efter de var klippet ud, havde jeg fået taget noget tape på hvert eneste hjørne af dem, så de var helt klar til at hænge op.
”Så hænger jeg dem bare op, sådan lidt spredt. Kreativt bliver det hvert fald. Men det er jo også et mesterværk af os to, vi snakker om her, så hvorfor skulle det ikke ende med at blive kreativt? Men hvis de kommer og banker på, så skal du spille syg. Jeg sagde du havde hovedpine og ondt i maven, så du derfor havde brug for lidt ro. Det var grunden til, du ikke var sammen med os, dengang vi så film.” Forstået makker,” grinede hun, og med de sidste billeder i hænderne, hjalp hun mig med at sætte tape på, for derefter at få hængt alle billederne op.

-

”Kreativt blev det hvert fald, må jeg sige. Skal vi hente drengene?” sagde jeg, stolt over det færdige resultat. På ingen tid, havde vi fået alle billederne op rundt omkring på Ryans værelse. Hvis jeg ikke tog meget fejl, var der langt over hundrede udprintede billeder. ”Du henter dem bare, og du har ret! Man kan hvert fald ikke kalde værelset for kedeligt mere. Det er næsten lige før, det er pænere end mit. Måske jeg skulle få lavet en makeover til mit?” Caitlin og alle hendes idéer. Jeg kunne næsten ikke holde hende tilbage med en anden idé. Når først hun havde fået en idé, og havde sat sig det for hovedet, skulle der umådeligt meget til at stoppe hende. ”Men så henter jeg hurtigt lige drengene.”


Hurtigt var jeg igen smuttet ud i køkkenet, hvor Ryan og Justin var kommet op og halvdiskutere om et eller andet ved pastaen. Let på tå, fik jeg sneget mig hen til de to drenge, uden at de så det, hvorefter jeg så lagde mine arme om Justin. En ting, som jeg vidste, kunne få ham til at slappe yderligt af.
”Kom lige med, alle fem,” beordrede jeg dem nærmest til. Hurtigt adlød de, og smed mildest talt, alt hvad de havde i hænderne. Som front, gik jeg forrest ind på Ryans værelse. ”Er i klar til at se en overraskelse? Ryan det er nok mest en overraskelse til dig,” sagde jeg, mest henvendt til Ryan, som det netop var gået ud over denne gang. ”Vi er klar.” ”Ready.” ”Lad os se hvad du gemmer for os.”
Alle sådanne ting blev sagt fra drengenes side, mens jeg rev ned i dørhåndtaget. ”Lad mig præsentere jer for… Ryans nyopfriskede værelse. Enjoy.” Døren fik jeg åbnet, og Caitlin stod med et smil på læberne, da vi begav os ind i værelset.
”Hold da op! Hvem har lavet det? Dig Victoria?” Da Ryan begyndte at snakke, var det tydeligt at han var overrasket. Forhåbentligt på den gode og positive måde. ”Caitlin var også med til det, siden det faktisk var hendes idé,” forsvarede jeg mig med, og gik over til Caitlin. Forsigtigt lagde jeg en arm om hende, for at symbolisere at vi var et team. Det bedste team.
”Men jeg troede du havde det dårligt, søs?” Med store og undrende øjne, kiggede Chris over på sin søster, som bare rystede på hovedet som svar. ”Det var bare en dårlig undskyldning for ikke at bruge tiden med jer,” drillede Cait, men fik dog hurtigt givet dem den oprindelige grund; ”Faktisk var det fordi, Victoria og jeg, syntes dit værelse var ret så kedeligt, Ryan, så vi besluttede os for at shine det lidt op. Billederne af os alle sammen, fandt vi så som en god måde, så derfor blev det løsningen. Vi håber du kan lide det.” Vi gav ham begge et venskabeligt kram. ”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det er virkelig godt lavet, og jeg må desværre give jer ret for en gangs skyld. Det var ved at være ret kedeligt det andet værelse. Men i har dog formået, med jeres lille forandring, at give værelset et helt andet præg. Tusind tak piger,” konstaterede han, mens han krammede os endnu en gang.
”Kan du lide det Justin?” Jeg var gået hen til Justin, da jeg så han stod og kiggede på et billede af ham og mig. ”Det er fantastisk godt lavet, og sikke nogle billeder. Det er nogle ret gode nogen af os to må jeg sige. Se lige hvor lykkelige vi ser ud,” indrømmede han, og pegede på et billede der var taget efter vores lille altantur, nytårsaften. Vi stod og omfavnede hinanden. Begge iført vores smukke og festlige tøj. Som han havde sagt, så vi ud til at være rigtig lykkelige. Men det var jo også klar. Trods skænderier, trods en sørgelig og personlig sang, og trods en adskillelse fra hinanden i flere måneder, havde vi alligevel fundet gnisten for hinanden igen, og havde fundet ud af, at kæde vores veje sammen til én fælles.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...