Held i Uheld 3 ❂ Justin Bieber

Justins "My World Tour" er i fuld gang, og som Justins kæreste, er Victoria er blevet inviteret med ham rundt i verden. Deres forhold kører som smurt, og det er som om intet kan komme i mellem dem. Justins tour, fører dem rundt i hele verden, ligefra London, til Tokyo og ned til Sidney. Dog ender turen med at slutte lidt tidligere end forventet. En uventet og forfærdelig ting sker, og hvis de ikke står sammen i medgang og modgang, igennem ild og vand, så kan det få fatale konsekvenser.. Meget fatale konsekvenser...

128Likes
776Kommentarer
25332Visninger
AA

23. Come home to me

Flere og flere koncerter blev sat i gang og afsluttet med et smil. Touren gik forrygende godt, dog gik det værre og værre med min kæreste. Victoria fik det dårligere og dårligere, hvertfald hvad Caitlin fortalte over de samtaler vi havde gennem telefonen.


Fansene her i Asien, hvor vi befandt os nu, var ellevilde. Selvom jeg sad fredfyldt inde på min seng, på det hotelværelse jeg boede på, kunne jeg tydeligt høre dem skrige nedenfor mit vindue. Selvfølgelig havde de fundet ud af, hvilket hotel jeg boede på. Sådan gik det altid til, dog ikke at jeg havde noget i mod dem. Jeg elskede mine fans utroligt højt, hvilket de også vidste. De tanker, som kørte rundt i hovedet på mig, indebar dog ingen ting med mine fans. Tankerne var rettet mod en sang, jeg tidligere havde hørt. En sang som virkelig havde fanget min opmærksomhed, og som fik mig til at tænke på Victoria.
Forsigtigt, lod jeg mine fingre stryge hen over min guitar, som jeg sad med i min favn. Som jeg i sin tid var blevet kendt og opdaget ved, på YouTube, så ville jeg efter et godt stykke tid, lave et cover af en sang.
For mig var det vigtigt, at Victoria hørte sangen jeg skulle til at spille, og selvom klokken her i Asien var sent om aftenen, vidste jeg også at det så var morgen i Los Angeles. Der var over tolv timers tidsforskel mellem os, så det var derfor vigtigt at sangen måtte spilles for hende nu. Hurtigt fik jeg trukket hendes nummer ind på min mobil, med landkoden til USA foran. Mens den ringede op, var alt jeg kunne gøre, bare at vente.
”Hej,” sagde hun som det eneste. Selvom om kun ét eneste ord, var blevet sagt fra hende side, var det alligevel nok til at få mig til at smile stort. ”Hej Shawty. Jeg har noget jeg skal spille for dig. Måske det bliver lidt svært at høre, men jeg skal prøve så godt jeg kan på, at få mest mulig lyd gennem røret.” Derefter lod jeg hende ikke svare, men lagde bare mobilen fra mig. Vi havde snakket en del sammen her på det sidste. Selvfølgelig ville telefonregningen ende med at blive dyr, men det gik mig ikke yderligt på, da vores samtaler med hinanden, Victorias og mine, var mere end det værd.
Kort tog jeg en dyb indånding, satte mobilen på højtaler og begyndte så at synge:


” Come home to me
Come home to me
Back into my arms
Home where you belong
Come home to me
Come home to me
If home is where you are
Then home is way too far away


The TV light of blue and white
I just can’t fall asleep at night
Move over to the space where you should be
Even half way seem so far
Over mountains and diamond stars
Everybody has their own way home


Come home to me
Come home to me
Back into my arms
Home where you belong
Come home to me
Come home to me
If home is where you are
Home is way too far away.”

Forsigtigt kunne jeg høre Victoria snøfte i den anden ende af røret, dog mens hun forholdt sig tavs. Det var tydeligt at høre på hende, at sangen rørte. Den rørte hende, som den også rørte mig. Nok var mange drenge ikke specielt gode til at vise deres følelser, dog syntes jeg til tider det var nødvendigt. Især i en situation som denne, ville jeg ikke holde mine følelser tilbage. Jeg ville bare synge for fuld udblæsning og lade sangen røre mig til det inderste. Det kunne ingen lave om på.


“All my life I’ve dreamed of love
Never thought it would hurt this much
To kiss goodbye and wait for your return
So I’ll be strong and hold on to
A picture and a thought of you
Getting all the love that you deserve


So come home to me
Come home to me
Back into my arms
Home where you belong
Come home to me
Come home to me
If home is where you are
Home is way too far away


If home is where you are
Then home is way too far away.”

En lille afslutning, fik jeg spillet på min guitar, og stoppede så ellers helt efterfølgende. Sangen var opfindeligt sunget af en fantastisk sanger kaldet; Ernie Halter. Sangen rørte mig som sagt en hel del, og fortalte ligesom hvordan jeg følte tingene. Hvordan mine følelser var for tiden. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Justin,” kom det hviskende fra Victoria. Hvis jeg ikke tog meget fejl, havde der plantet sig et forsigtigt smil hen over hendes læber. ”Den forklarer bare hvordan jeg har det, når du ikke er ved min side. Du ved jeg savner dig hvert sekund. Du hører til i mine arme, og ikke på en eller anden hospitaltsseng et sted i Los Angeles,” konstaterede jeg, med en ny og munter glæde, som pludselig var blusset op i mig. Selvom det nok var en latterlig idé, at spille sangen til min kæreste over telefonen, når vi befandt os i hver vores ende af verden, fandt jeg det alligevel bare så rigtigt. Hun fortjente at vide hvor meget jeg savnede hende, og siden jeg elskede musik, så hvorfor ikke udtrykke det gennem en sang? Hvorfor ikke udtrykke det gennem endnu en sang. Det var efterhånden sket et par gange, at jeg havde sunget sange for hende. ”Du ved jeg også hellere end gerne vil være i dine arme. Jeg savner dine kys, dine kram og dine berøringer. Bare lov mig, at du kommer så hurtigt som muligt, når alle koncerterne er færdige. Jeg har brug for dig.” Pludselig blev røret bare smidt på, og intet svar fik jeg nået at give.

Hvad der skete i dette øjeblik, forblev ukendt for mig, for da jeg igen prøvede på at ringe op til Vic, var der ingen som tog telefonen. Bare der ikke var sket noget.
Alligevel endte det med at være tilfældet, da der kort efter poppede en besked op fra Caitlin;
#Hej Justin. Jeg er ked af den pludselige afbrydelse i din samtale med Vic, men siden hun pludseligt besvimede, blev lægerne nødt til at afbryde forbindelsen til dig. Chris, Ryan, jeg selv samt hendes familie, er blevet sendt ud af værelset, da lægerne mente, at de måske snart måtte rykke ind… Det går den forkerte vej, Justin. Det er jeg ked af at meddele, men der er intet vi kan gøre for det…#
Mit hjerte sprang flere slag over, da jeg op til flere gange, havde fået læst beskeden af Caitlin igennem.
Denne tour måtte meget gerne snart slutte, gerne hurtigst muligt, så jeg kunne få sat snuden mod Los Angeles. Jeg havde en opgave i sinde. Der måtte være noget som kunne gøres, hvilket jeg følte var min pligt at finde ud af. Hvis jeg bare lod min kæreste dø i armene på mig, ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv for det, da jeg jo udmærket godt vidste, at jeg kunne have forhindret det. Jeg ville ikke lade det ske, da jeg vidste, at én speciel person kunne ændre hendes liv for altid.

Som jeg troede det var slut, blev der igen modtaget en besked fra Caitlin. Denne besked, var dog mildelst talt værre end den første: #Kræften har spredt sig… Der skal snart gøres noget, hvis det ikke skal blive forsent, og hun ikke kan reddes…#
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...