Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9064Visninger
AA

8. *SOFIES' SYNSPUNKT*

*SOFIES' SYNSPUNKT*

’’Godmorgen Sofie’’. Jeg farede sammen af forskrækkelse, og gemte mit hoved i mit tæppe. Jeg kunne høre Alexs’ søde latter, og jeg kiggede forsigtigt op. ’’Hvad laver du inde på mit værelse?’’ sagde jeg fornærmede. ’’Da jeg stod op, og gik forbi dit værelse, og din dør stod på klem, besluttede jeg mig for at kigge ind, også kunne jeg høre du snakkede i søvne’’ smilede han. Jeg blev flov og gemte mig igen i tæppet. ’’Hvad sagde jeg’’ spurte jeg, med hoved mast, ned i tæppet. ’’Ikke særlig meget…. Det var faktisk lidt svært at forstå…. Men der var én ting, jeg tydeligt kunne forstå’’ grinede han. ’’Hvad var det?’’ sagde jeg stille, og kiggede forsigtigt over tæppet. ’’Justin’’ smilede han og kiggede på mig. Jeg rødmede : ’’Hvor pinligt’’. Han grinede bare. Jeg kiggede ’surt’ på ham, og kunne ikke lade vær med at grine. Han tog fat i den arm, hvor han havde skrevet sit nummer, og den søde lille besked : ’Skriv Shawty’, jeg kunne ikke lade vær med at smile. Alex kiggede lumsk på mig, med et lille glimt i øjet. ’’Du kan godt lide ham… ikke?’’ sagde han hurtigt, og hans stemme blev lidt mere alvorlig. Jeg kiggede undrende på ham, men jeg kunne ikke lade vær med at rødme, og et smil dukkede frem på hans perfekte læber. ’’Men Sofie…….’’, jeg nikkede bare, og nu var han blevet fuldstændig alvorlig, og kiggede mig dybt i øjnene. ’’Du ved godt det med Selena, ikke?’’, ’’Jo?’’ sagde jeg stille, og kiggede undrende på ham. ’’Han er stadig ikke kommet helt over hende, selvom der er gået lang tid…faktisk over 2… ja faktisk 3 måneder, for det var jo i maj’’ sagde han alvorlig. ’’Jaja’’ nikkede jeg. ’’Sofie, det er ikke for sjov, jeg fortæller dig det her! Jeg syntes det er dumt at du knytter et ALT for stærkt bånd mellem dig, og Justin. Altså, jeg siger ikke noget med at i ikke må bliver ’bedste venner’ eller noget…. Jeg syntes bare det er dumt, hvis i blev….. ja…kærester’’ og han kiggede flovt ned på sine hænder, da jeg kiggede med store øjne, og med åben mund. Jeg begyndte at grine let, ’’Alex! Vi bliver ikke kærester…. Vi kender jo knap nok hinanden!’’ smilede jeg og tog hans ansigt op, så jeg kunne se ham dybt i øjnene. ’’Jamen, jeg så bare at i…kyssede’’ sagde han stille, og kiggede spørgende på mig. Det gav et sug i maven da han sagde ’kyssede’. ’’Jeg har også tænkt mig at sige at vi bare skal være venner, og lære hinanden at kende først, også smile og håbe på at han forstår’’ smilede jeg, og jeg kunne se han smilede. ’’For resten, Katy kommer snart, også skal vi en tur i biografen, men hun sagde noget med at hun gerne ville snakke med dig først?’’ smilede han. ’’Okay, så vil jeg gøre mig klar. Jeg skal jo, måske, også være sammen med Justin’’ smilede jeg stolt. Alex kunne ikke lade vær med at grine, også rejste han sig, og gik ud. Jeg tog et par hvide shorts, og en stram, sort t-shirt ud af skabet, og tog det på.
Da jeg sad ved mit lille ’’sminke bord’’,og var ved at tage mascara på, bankede det på døren. ’’Kom ind’’ råbte jeg, og jeg så Katys’ smilende ansigt, komme forsigtigt frem, bag døren. ’’Hej’’ smilede jeg, og nærmest kastede mig i et kram. Hun grinede, og krammede igen. Hun satte sig derefter på min seng, og trak sine ben op til sig, og jeg satte mig ned igen, og gjorde det sidste færdigt.
Da jeg var færdig, vente jeg mig, og kiggede på hende, og hun smilede stort. ’’Hva’…Glæder du dig, til at komme i biografen med Alex?’’ smilede jeg, og hun rødmede. ’’Ja’’ grinede hun. Jeg satte mig ved siden af hende. ’’Du kan godt lide ham ikke?’’ smilede jeg og blinkede med øjet. Hun nikkede, og gemte sit hoved i sine hænder. Jeg grinede, og hun kiggede smilede på mig. ’’Jeg snakkede med Alex i morges, han sagde noget med en dreng….og dig’’ smilede hun. Jeg nikkede og blev tomat rød i hoved. ’’Det er……’’ og mere nåede jeg ikke at sige før hun afbrød mig, ’’Hey…søde. Jeg ved godt hvem det er’’ smilede hun. ’’Gør du?’’ , ’’Ja, jeg ved godt i er i familie med ’’Bieber’’ '' smilede hun. Vi sad og snakkede om festen i går, og hun kunne ikke lade vær med at smile. ’’Men skal i så være samme i dag?’’ smilede hun. ’’Gud! Jeg skal også havde skrevet til ham’’ sagde jeg chokerede. ’’Hvor mange er klokken?’’ spurte jeg hurtigt. Hun kiggede på sin mobil, ’’den er 12:03’’ . ’’Er den allerede så mange?’’ jeg tog hurtigt min mobil, og trykkede nummeret, og den ringede langsomt op. –Jeg havde simpelthen ikke tid til at skrive! – ’’Hej det er Justin’’ sagde en sød og dejlig stemme, og jeg kunne ikke lade vær med at smile.
Mig : Hej det er mig
Justin : Hej… søde…. Kunne du være sammen i dag?
Mig : Selvfølgelig.
Justin : Fedt, skal jeg komme at hente dig?
Mig : Øhh… det må du da gerne, men jeg kan altså også bare komme hjem til dig hvis….
Justin : Nej! Nu kommer jeg og henter dig…. ’Grinede han’.
Mig : Okay så, ’og jeg grinede igen’
Justin : Skal vi sige om 20 minutter?
Mig : Klart!
Justin : Så ses vi
Mig : Ja
Justin : Hej hej…..søde
Også lagde han på. Jeg kunne ikke lade vær med at lave et lille ’hvin’ og Katy begyndte at grine. ’’Han kommer om 20 minutter’’ smilede jeg stort. ’’Fedt!’’ smilede hun tilbage.
De 20 minutter varede en evighed, og det var ikke til at holde ud. Jeg sad nu, ned i stuen, og kiggede desperat på uret, og sad og vippede frem og tilbage. Jeg kunne simpelthen ikke sidde stille. Rachel kom ude fra køkkenet, og kiggede undrende på mig. ’’Jeg venter bare’’ smilede jeg til hende, hun nikkede bare, ’’på?’’ sagde hun tøvende. ’’Nårrrh ja! Jeg har jo glemt at fortælle dig, at jeg skal være sammen med Justin i dag’’ smilede jeg. ’’Okay, det gør du bare’’ smilede hun og gik tilbage til køkkenet.

Endelig bankede det på døren, og jeg farede ud imod den, så hurtigt jeg kunne. ’’Hej’’ sagde jeg halv forpustede, men jeg blev skuffede, da jeg bare så at det var avis drengen, der stod der ude. ’’Hej Sofie’’ smilede han, og gav mig en lille håndfuld reklamer. ’’Hej Max’’, sagde jeg skuffede. ’’Hvad er der galt?’’ spurte han forvirrede, ’’du plejer altid at være så glad når jeg kommer’’ grinede han, - Max var på alder med mig, og jeg var faktisk blevet rigtig gode venner med ham, da han næsten kom hver eneste dag, med reklamer. Han så faktisk ret godt ud, men han var bare ikke min type, og for det andet….så var han…bøsse… men jeg elskede ham som ven, og det vidste han – ’’Selvfølgelig er jeg glad for at se dig’’ smilede jeg og gav ham et hurtigt kram. ’’Men?’’ spurte han og så på mig. – Det var som om han kunne læse mine tanker - ’’Jeg ventede bare på en anden’’ smilede jeg. ’’Uhh, er det en fyr? ’’ smilede han. Jeg grinede, ’’Ja, men han er til piger’’ grinede jeg og puffede ham i siden. ’’ØV ALTSÅ!’’ sagde han højt, og rigtig bøssede, og gjorde de der underlige bøssede bevægelser med hænderne, så jeg kunne ikke lade vær med at grine. ’’Åh, du så sjov’’ smilede jeg og rodede ham i håret. ’’Hey! Ikke rør håret’’ sagde han ’surt’ og begyndte at sætte det igen. Der var en masse voks i, men selv om jeg ødelagde det, så det godt ud. Pludselig var der en bil nede på vejen der dyttede, og vi kiggede forskrækkede, på den MEGA fed bil der holdte der. Jeg kunne høre motoren bliv slukkede, og døren åbnede forsigtigt. ’’Fed bil’’ mumlede Max. ’’Ja. Men jeg skal af sted nu’’ sagde jeg hurtig og tog mine sorte ballerinaer på, da jeg så det var Justin der kom ud af bilen. ’’Nu?’’ , ’’Ja! Jeg bliver jo hentede nu’’ smilede jeg stolt. Max så måbende på mig, og vendte sig rundt, også Justin, der stod lænede op af bilen og vinkede til mig. Max kiggede igen på mig med store øjne. ’’Et det JUSTIN BIEBER du skal ud med?’’, ’’Ja... det kan man godt sige. Men du må ikke sige det til nogen!’’ sagde jeg alvorligt. Jeg gav ham et hurtigt kram, og et lille kindkys, og smuttede hurtigt forbi ham, og gik ned mod Justin. Max så måbende efter mig, og vinkede langsomt igen da jeg vinkede til ham, og jeg kunne se Rachel komme frem i døren. ’’Hej Justin’’ smilede jeg, og han gik langsomt hen mod mig, og rakte sine arme ud, som et tegn på et kram. Jeg halv løb hen til ham, og krammede ham i lang tid. Jeg så op på ham, men stadig med armene om ham, og han havde stadig sine om mig. Han smilede, og tog mig i hånden, åbnede døren for mig, og jeg satte mig ind. ’’Fed bil’’ smilede jeg og han tog nogen vildt fede solbriller på, ’’Tak’’ grinede han, og han startede motoren, og kørte forsigtigt ud på vejen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...