Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9059Visninger
AA

15. Katys' familie....

Jeg stod nu udenfor Katys' hus, og bankede på døren. ’’Hej Sofie’’ sagde Kenny og smilede stort da han åbnede døren (Kenny er Katys’ tvillingebror). ’’Hej Kenny’’ sagde jeg og gav ham et hurtigt kram. – Kenny og jeg, var faktisk blevet ret gode venner. - ’’Hvordan går det?’’ spurgte han og smilede. ’’Fint’’ svarede jeg. Vi gik langsomt igennem gange, som førte hen til stuen. ’’Hej Sofie’’ blev der råbte fra alle steder i stuen. ’’Hej alle sammen’’ sagde jeg og smilede. En af Katys’ lillesøstre, kom løbene hen til mig, og sprang op i armene på mig, og jeg svinge hende rundt, imens hun grinede højt. ’’Hej Kacie’’ grinede jeg og stoppede med at dreje rundt, før jeg blev rundtossede. Hun kiggede på mig, og krammede mig, ’’Hej Sofie’’ sagde hun stille med sine lille blide engle stemme. Jeg satte hende ned igen, og hun løb hen til Cassandra, hendes anden lillesøster på 2½, og hun satte sig ned ved det lille bord med alle tallerkenerne, kopperne, nogen små småkager og en kop saftevand ved siden af. ’’Sofie, vil du ikke være med til at lege te selskab?’’ smilede Kacie, ’’Jeg tror ikke jeg kan… jeg skal jo i byen med Katy’’ svarede jeg. Hun kiggede ned og mumlede ’’øv’’. Jeg gik hen til hende og satte mig ved siden af hende, ’’hvad med en anden dag?’’, hun lyst op, og grinede. Jeg rejste mig op, ’’Hej Sofie’’, sagde Katy, og hun kom løbene ned af trappen, og løb hen til mig, og trak mig ind i et kram, ’’Hej Katy’’ sagde jeg og smilede. Jeg trak væk fra hende igen, og lige da jeg havde gjort det, var der et eller andet væmmeligt der prikkede mig i begge sider så jeg farede sammen med et hvin. Jeg kunne høre hen grine højt bag mig, og jeg vente mig om, ’’det er overhoved ikke sjovt det der, Jacob’’ sagde jeg højt og kigge op på Katys’ tårnhøje storbror på 18år. ’’Jo det er’’ grinede han, ’’nej det er ikke’’ sagde jeg stille. ’’Åh kom her, min lille dværg, du må ikke være sur på mig, vel?’’, grinede han, og trak mig ind i et kram og rodet i mit hår. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, ’’hjælp’’. Han slap mig endelig, og jeg gik to skridt bagud, ’’jeg er ikke en dværg’’ sagde jeg ’surt’, ’’jo du er’’ sagde han og smilede stort, ’’det er bare dig der er en kæmpe’’ sagde jeg og prikkede ham forsigtigt i maven. ’’Det kan godt være, men du er stadig en dværg’’ sagde han og prikkede igen. Jeg sukkede, ’’jeg er ikke en dværg. Færdig med den diskussion’’ sagde jeg hurtigt, og kiggede på ham. Han var faktisk ret pæn, høj, tynd, mørkt hår kort hår som han havde fået til at sidde på en måde, så det lignede ’bieber hår', chokoladebrune øjne, også hans søde fregner, som sad over næsen, og lidt over kinderne. Han opførte sig lidt, som en storebror for mig. ’’Skal vi gå’’ sagde Katy hurtigt, og kiggede desperat på mig, ’’okay’’ sagde jeg stille, og smilede. Vi gik hen mød døren, og tog vores sko på, og da jeg lige skulle til at åbne døren, åbnede den selv, og jeg fik en mega chok, og sprang over til Katy, og gemte mit hoved i hendes cardigan. ’’Hvad laver hun?’’ sagde en velkendt stemme, og jeg kiggede forsigtigt op. Jeg så Kevin, Katys’ lillebror på 14år, stå og kiggede undrende på mig. Jeg rettede mig hurtigt op, ’’mig? Jeg laver ingen ting?’’ sagde jeg hurtigt og grinede. ’’Sikkert’’ grinede han, og gav mig et hurtigt kram, ’’Hvorfor bliver du altid forskrækket for mig, når jeg kommer?’’ spurgte han stille, og grinede. Jeg trak på skulderne, ’’du er vel bare meget skræmmende?’’ svarede jeg, med et lille smil. ’’Kom så’’ sagde Katy hurtigt og trak mig ud af huset, ’’Hej hej Kevin’’ sagde jeg hurtigt, lige inden Katy smækkede døren i hoved på Kevin. ’’Er der noget galt?’’ spurgte jeg forsigtigt. ’’Næh.. eller.. jeg er bare lidt sur på Kevin’’ sagde hun stille. ’’Hvorfor?’’ sagde jeg hurtigt, da jeg viste at Kevin var Katys’ ’’ynglings’’ bror. ’’Du ved godt det der med ham, og en pige fra hans klasse, ikke?’’ sagde hun stille, imens vi gik hen af gaden. ’’Jo?’’ sagde jeg stille. Jeg kan huske første gang da hun fortalte mig det. Jeg troede ikke på det, da hun fortalte mig det. Sådan noget troede jeg ikke på han kunne…. Gøre. Han og hans kæreste, havde… Ja…hvordan siger man det? De havde gjort ’’det der’’ i sengen, også da de en dag blev de uvenner, fortalte hun det til hendes mor, som så ringede til deres mor, også kom de også op og skændes, og det var overhoved ikke til at finde ud af. Men så en dag, begyndte de at snakke sammen igen, altså Kevin og han kæreste, og nu er de vist kærester igen. ’’De har gjort der igen’’ sagde hun stille, og kiggede alvorligt på mig. Jeg stoppede brat op, og kiggede lige ud i luften. ’’Hvad har han?’’ sagde jeg stille. ’’Han har gjort det igen’’ sagde hun stille, ’’men mine forældre taler meget om det med ham, og de er ved at løse…. Problemet, Sofie, så det skal nok gå’’ sagde hun, og det beroliget mig. ’’Men alligevel’’ mumlede jeg stille. ’’Bare rolig.. det går nok’’ sagde hun og begyndte at gå igen. Jeg fulgte efter hende, og hun tog mig i hånden, og smilede til mig. Jeg prøvet på at smile igen, men det gik ikke så godt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...