Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9065Visninger
AA

30. Bedste kæreste, min bedste ven

’’Godmorgen’’ sagde en blid stemme, og jeg kunne mærke armene omkring mig, trak mig ind, til dens varme, bløde krop. Jeg puttede mit hoved ind til kroppens varme bryst, og gabte. En hånd gled forsigtigt ned igennem mig hår, og ned til min hage, hvor den forsigtigt løftede mig hoved. Jeg åbnede langsomt mine øjne, og de blev mødt af verdens største smil, ’’Godmorgen’’ smilede jeg.
Han smil blev større, og smilet kyssede blidt mine læber.
’’Tak for i går’’ smilede han, og jeg kunne ikke lade vær med at grine let, ’’Selv tak’’. Jeg kunne mærke sommerfuglene komme tilbage, da jeg kom til at tænke på i går. Men jeg kom også til at tænke på noget andet...
’’Justin…’’ sagde jeg stille og kiggede på ham, ’’Ja?’’ smilede han, ’’Jeg kom til at tænke på noget…’’, ’’Jeg gjorde ikke noget forkert, vel?’’, ’’Nej nej. Overhoved ikke!’’ smilede jeg, og han åndede lettet op. ’’Der gjorde du mig helt nervøs’’ smilede han, og begyndte at nulre mit hår. ’’Nej det er noget andet…’’ sagde jeg, og han stoppede med at nulre mit hår, og kiggede alvorligt på mig. ’’I går sagde du, at jeg var den eneste ene!?’’, ’’Ja?’’, ’’Det lyder dumt, men hvad mente du med det?’’ spurgte jeg forsigtigt. Han kiggede på mig, og trak vejret dybt, ’’Jeg tror du er den eneste ene, for mig!’’ sagde han, med et lille smil. Jeg kiggede undrende på ham, som et tegn på at han skulle forklarer det tydeligere.
’’Ja. Eller, det er lidt svært at forklare… Men når jeg er sammen med dig, er det som jeg er hel’’. ’’Sammen med dig, kan jeg være mig selv. Jeg er altid glad når jeg er sammen med dig, og du får mig altid til at smile’’ smilede han stort, og tog en hånd op på min kind, og nussede den stille. ’’Du betyder utroligt meget, og jeg tror du er den person, det er meningen jeg skal være sammen med resten af mit liv. Jeg ved godt det lyder underligt, men det tror jeg virkelig det er dig. Det kan godt være du ikke har det på samme måde, men en dag, er jeg sikker på du vil komme til at føle det samme, som jeg føler om dig, og jeg tror på at du en dag vil forstå mig… Jeg elsker dig!’’ smilede han, og kyssede mine læber. Han slap dem langsomt igen, ’’Jeg ved ikke hvad jeg skal sige?’’ sagde jeg forsigtigt, og kiggede ned.

Jeg var blevet fuldstændig forvirrede, men på samme tid, meget rørt, over det han havde sagt til mig. Jeg var faktisk meget, meget rørt over det han havde sagt, og inde i, smilede jeg helt op til ørene.
Men jeg var utrolig forvirret, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg elskede ham, selvfølgelig gjorde jeg det, det var der ingen tvivl om jeg gjorde.

’’Det er okay’’ smilede han, jeg ville også selv blive ret overraskede hvis jeg var dig!’’ smilede han og grinede let. ’’Men Justin. Det var store ord, det der! Og jeg kan bare ikke forstå, at der er en der har sagt dem til mig!? Hvorfor lige mig?’’, ’’Fordi du er elskede!’’ sagde han, og lavede han perfekte smil, ’’Fordi jeg elsker dig!’’. Han kyssede mig forsigtigt igen, og smilede.
*Bank bank*, vi kiggede hen på døren, ’’Hvem er det?’’ råbte Justin, ’’Det er mig! Må jeg komme ind?’’ sagde Ryans’ stemme fra døren. Vi kiggede hurtigt på hinanden, og sprang op fra sengen, og farede rundt, for at samle tøj sammen, og få noget på. ’’Hallo? Er i der?’’, ’’Jaja. To sekunder!’’ råbte Justin, og væltede i det han var ved at tage bukser på, og det resulterede i jeg var ved at dø af grin. ’’Jeg kommer altså nu!’’, ’’Nej!’’ råbte jeg, da jeg ikke rigtig havde fået mere tøj på, end undertøj, men Ryan hørte ikke efter og åbnede døren. Jeg kastede mig ned ved siden af sengen, og rullede under den. Jeg kiggede forsigtigt ud under tæppet, og kiggede på Justin der var ved at dø af grin, ved synet af mit, lettere elegante rullefald, og Ryan der bare stod og kiggede mistænksomt på os. ’’Hva’…’’ sagde Ryan og lukkede døren, ’’Er du nøgen eller noget?’’ smilede han, jeg trak hoved ind under sengen, og stak det ud igen, ’’Nej, kun halvt!’’ smilede jeg, og kiggede på Justin, som smilede stort, imens han blev fuldstændig rød i hoved. ’’Det må jeg se!’’ smilede Ryan, og gik hen imod mig. ’’Over mit lig!’’ råbte Justin og løb hen, og sprang op på Ryans’ ryg, så han var ved at vælte. - Totalt drengerøve! Jeg greb chancen, og kravlede ud på den anden side af sengen, og trak tæppet ned, og rullede mig ind i det. Og da Justin havde lagt Ryan ved og var ved at ’tæske’ ham, løb jeg ind på badeværelset, med mit tøj i favnen, og tog det hurtigt på.
Jeg tog hurtigt et par shorts på, og trak en af Justins’ t-shirts over hoved, og gik hen til døren og lyttede, men der var helt stille. Var de gået, ude mig?
Jeg åbnede forsigtigt døren, men fik et kæmpe chok, da Justin og Ryan sprang i hoved på mig, imens de skreg ’’BØH!’’.
Jeg skreg, og satte mig ned, og gemte mit hoved væk, bag mine hænder. De skreg af grin, imens jeg bare sad der, ’’Hallo! Det var overhoved ikke sjovt det der!!’’ sagde jeg bestemt, og kiggede ’surt’ på dem. ’’Årh søde skat, blev du forskrækket?’’ smilede Justin, og satte sig på hug foran mig. ’’Ja’’ smilede jeg, og Justin trak mig op igen.
’’For resten, jeg skulle sige fra Scooter at, bussen kører om en halv time, så i skal til at gøre jer klar’’ sagde Ryan. ’’Om en halv time?’’ spurgte Justin og Ryan nikkede, ’’Men vi har jo ikke en gang fået morgenmad!’’ brokkede han sig. ’’Justin vi finder nok ud af noget. Ellers har en madpakke fra i går, jeg ikke har fået spist endnu’’ smilede jeg og begyndte at pakke mine ting sammen.
*I BUSSEN*
’’Så, hvad har du?’’ spurgte Justin og satte sig ved siden af mig. Jeg rodede i en af mine tasker, og fandt en af mine mange plasticposer med mad i. ’’Øhm. Jeg har nogle æbler’’ sagde jeg og gav Justin et, ’’Også har jeg også nogle boller, nogle grønsager… mere frugt, og noget chokolade’’ smilede jeg og tog et æble. ’’Vi kommer i hvert fald ikke til at sulte, lige foreløbigt’’ smilede Justin og tog en bid af hans æble. ’’Nej. Og det der er bare halvdelen, af hvad jeg havde med. Ryan blev lidt sulten, på vej i flyet, og han fandt min mad. Men altså, du kender Rachel! Man kommer ikke til at sulte, når man er ’’i familie’’ med hende!’’ smilede jeg, og tog en bid af mit æble. ’’Jeg kom til at tænke på noget’’ sagde Justin og kiggede på mig, ’’Sig frem!’’ smilede jeg. ’’Det er bare. Du taler aldrig rigtig om dine forældre, og jeg ved næsten ikke noget om dem!?’’ sagde Justin.
Jeg kunne mærke et lille sug i maven, og jeg fik en klump i halsen. ’’Er der noget galt?’’ spurgte Justin og tog mig hånd. ’’Nej nej. Overhoved ikke!’’ sagde jeg med et lille smil. ’’Det er bare.. I starten snakke jeg meget med dem over webcame, men jeg gør det ikke så meget mere, fordi jeg fik dårligt, hver gang jeg snakkede med dem. Og faktisk fik jeg også tit hjemve, og fik lyst til at tage hjem, selv om jeg selvfølgelig ikke havde gjort det…’’ sagde jeg stille.
’’Nåår’’ sagde Justin stille, og jeg kunne se på ham, at det måske ikke havde vært en særlig god ide at begynde at snakke om dem. ’’Det må du undskylde. Det var ikke meningen at det skulle gøre dig ked af det!’’ sagde han og lade hans arme omkring mig, og trak mig helt ind til mig. ’’Det gør ikke noget…’’ sagde jeg stille, og prøvede på at synke klumpen i mig hals, men det lykkedes ikke. Til gengæld kunne jeg mærke den vokse. Det havde vært så lang tid siden jeg havde snakket med mine forældre, og bare tænkt på dem, for der havde vært så meget andet at tænke på, her på det sidste. Og nu da Justin nævnede dem, begyndte jeg at savne dem.
’’Har du din computer med?’’ spurgte jeg og prøvede at holde tårnene tilbage. Jeg trak mig lidt væk fra Justin og kiggede ham i øjnene, han nikkede, ’’Må jeg låne den?’’ spurte jeg, ’’Selvfølgelig må du det!’’ sagde Justin, og jeg kunne se på ham, at han var ked af det, over det han havde sagt, også selv om jeg havde sagt at det ikke gjorde noget. Han gav mig den hånden ’’Det må du altså undskylde’’, ’’Justin. Det gør ikke noget’’ smilede jeg, og gav ham et kys på paden. ’’Jeg går lige ind og snakker, jeg kommer og henter dig’’ smilede jeg og jeg gik ind i et meget lille værelse, der var i bussen, hvor Justin havde en seng. Jeg satte mig ned, med computeren, og gik på Skype.
’’Hej mor’’ smilede jeg, da min mor kom op på skærmen, ’’Hej skat’’ smilede hun stort, ’’Hvordan har du det?’’ spurgte hun, og nu kunne jeg for alvor mærke tårerne komme, og lige pludselig, var mine øjne kæmpe vandfald der bare ikke ville stoppe igen.
Jeg havde overhoved ikke kontrol over det, og jeg troede ikke jeg var så ked af det.
’’Jamen.. hvad er der?’’ spurgte min mor, og så helt forskrækket på mig. ’’Jeg har det godt!’’ hulkede jeg, og prøvede på at smile, ’’Men jeg… jeg savner dig!... jeg savner jer!’’. ’’Årh lille skat. Det skal nok gå!’’ trøste min mor mig, og det jeg trængte allermest til lige nu, var et kram fra min mor.
Jeg tørrede mine øjne, og tog mig sammen, ’’Ja. Det skal nok gå’’ sagde jeg for mig selv, og kiggede derefter på min mor igen. Hun smilede stort, og jeg smilede igen.
’’Men hvordan går det. Hvor er du henne?’’ smilede min mor, og jeg kom til at tænke på, at jeg aldrig havde fået fortalt hende at jeg havde fået en kæreste, og at den kæreste var Justin.
’’Lige nu, sidder jeg i en bus’’ smilede jeg, og min mor kiggede undrende på mig. ’’Det ligner nu mere et soveværelse’’ sagde hun, og jeg nikkede, ’’Ja.. men altså, det er en lang historie’’ smilede jeg, ’’Og der er faktisk noget jeg har glemt at fortælle dig!’’ smilede jeg, og min mor kiggede forventningsfuldt på mig. ’’Jeg har fået en kæreste!’’ sagde jeg hurtigt, og smilede stort. Min mor måbede, men smilede også på samme tid, og jeg nikkede, ’’Og faktisk, er det hans tourné bus vi sidder i lige nu!’’, ’’Tourné bus?’’, jeg nikkede, ’’Faktisk vil jeg meget gerne have at du møder ham! To sekunder, mor. Jeg henter ham lige!’’. Jeg lagde computeren fra mig, og gik hen og åbnede døren. ’’Justin’’ smilede jeg, og Justin kiggede på mig. ’’Kom!’’ smilede jeg, og Justin smilede stort. ’’Jeg vil gerne præsentere dig for, min mor’’ smilede jeg og tog ham i hånden.
Vi satte os på sengen, og jeg tog computerne op. ’’Mor. Det her er min kæreste, Justin’’ sagde jeg på dansk og smilede. ’’Justin, det her er min mor’’ sagde jeg igen på engelsk, og Justin hilste på min mor. ’’Hej. Jeg hedder Justin, Justin Bieber’’ smilede han stort, og kiggede på mig.
*1 time senere*
’’Din mor er virkelig sød!’’ smilede Justin, og kiggede på mig. Jeg smilede, ’’Ja’’.
’’Hey kom her!’’ smilede Justin, og jeg rykkede tættere på Justin, og lagde ham ned, og kravlede oven på ham. ’’Kan du give mig et kys?’’ spurgte jeg og bed mig selv i læben. ’’Nej!’’ svarede Justin og smilede, mit yngling smil. Han fik os til at rulle rundt, så det var ham der kom til at lægge øverst og mig nederst. ’’Jeg kan ikke give dig et kys!’’ smilede han, og jeg kiggede skuffet på ham. ’’Jeg kan give dig en million’’ smilede han stort, og begyndte at kysse mine læber, hele mit ansigt, og ned langs min hals. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, da han kysse mig ned langs min hals, og han kiggede smilene på mig, og kysse mine læber. ’’Jeg elsker dit grin!’’ smilede han, og trillede ned af mig.
Han lagde sig helt op af mig, og lagde hans hoved på mit bryst. Jeg lagde forsigtigt en arm omkring ham, og kunne ikke lade vær med at smile, da han kiggede smilede, op på mig. Han puttede sig ind til mig, og lukkede hans øjne, og gabte. ’’Er du træt?’’, ’’Jeg er totalt smadret efter i går!’’ smilede han, og nu når jeg lagde mærke til det, var jeg også ret træt.
Jeg kunne mærke Justins’ vejrtrækninger blev langsommere, og han begyndte at lave nogle små snorkelyde.
- Hvor var jeg dog heldig. Jeg havde verdens bedste kæreste, verdens bedste ven, og han elskede mig mere end noget andet, i hele verden. -
’’Jeg elsker dig, Justin’’ sagde jeg stille, og smilede da jeg så, Justin smile i søvne. Jeg trak forsigtigt et tæpper over os, og puttede mig ind til Justin. Jeg lukkede langsomt mine øjne, og få minutter efter, faldt jeg i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...