Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9052Visninger
AA

16. *14:10* - McDonalds...

’’Sofie, jeg er sulten.. kan vi ikke finde et eller andet at spise?’’ sagde hun og kiggede forventningsfuldt på mig. ’’Jo. Jeg er også MEGA sulten’’ sagde jeg højt, og grinede. Vi gik nu inde i et såkaldt ''mall'', og shoppede. Jeg havde faktisk fundet mig to par mega fede shorts, tre t-shirts, en cardigan, og et par ballerinaer.
’’Skal vi ikke gå på McDonalds’’ spurgte Katy, og smilede stort til mig, ’’Jo… hvorfor ikke?’’ grinede jeg, og hun trak mig hen mod McDonalds som lå en etage under.

’’Rolig Katy’’ grinede jeg da hun nærmest løb der hen, og sprang ind af døren, og løb hen til den lille kø. ’’Når du er sulten, går du meget, meget hurtigt’’ sagde jeg forpustede, og hun grinede. ’’Hvad skulle det være’’ sagde ham der stod ved kassen, ’’øhh. En stor pomfrit, en cheeseburger og en mellem cola’’ sagde hun hurtigt, og kiggede på mig, ’’jeg skal have en stor pomfrit, en mcflurry, med smarties og en mellem fanta’’ sagde jeg hurtigt, og smilede. Vi betalte, og ventede på at maden kom. Den kom overraskende hurtigt i dag, og vi gik med hver vores bakke, oven på og satte os ved vinduet. Jeg satte mig så jeg kunne se ud af vinduet, og Katy satte sig over for mig, så hun kunne se alle de andre mennesker der sad og spiste. ’’Syntes du ikke ham der stod i kassen var vildt lækker?’’ sagde Katy og fniste. ’’Øhh.. jeg lagde ikke rigtigt mærke til ham?’’ sagde jeg og skævede til hende. ’’Åh Sofie. Det er bare typisk dig’’ grinede hun. Jeg grinede, og vi begyndte at snakke imens jeg sad og guffede mine pomfritter i mig.

’’BØH!’’ var der en der råbte lige bag ved mig, og prikkede mig i begge sider, så jeg farede sammen, med et lille hvin. Jeg kunne høre en sød latter bag ved mig, og jeg vente mig om, og så at det var Chris der havde gjort det. ’’Chris! Hvor er du dum!’’ sagde jeg højt, og så ’sur’ ud. ’’Jeg ved det’’ grinede han, og krammede mig. ’’Hej Katy’’ sagde han hurtigt, da han enlig havde sluppet mig igen, ’’Hej Christian’’ sagde hun stille og smilede. ''Hvad laver du her?'', ''Vi var sultne... Må vi sætte os her?’’ sagde Chris og smilede. ’Vi’? hvem var ’vi’? Jeg kiggede på dem der stod bag ved ham. ’’Ja. Selvfølgelig’’ sagde jeg hurtigt og smilede til de tre mennesker der satte sig rundt om bordet. ’’Hej jeg hedder Caitlin’’ sagde hende den ene af pigerne, og rakte en hånd ud efter mig. ’’Hej Caitlin. Jeg hedder…’’ hun afbrød mig, ’’jeg ved godt hvem du er’’ sagde hun og grinede. Jeg kigget forvirret på hende og der efter på Chris, ’’Chris har ikke snakket om andre, hele dagen’’ grinede hun og puffede ham i siden. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og Chris rødmede, ’’Caitlin’’ halv hvisket han, og kiggede surt på hende, ’’hvad?’’ sagde hun og så forvirrede på ham, men hun kunne ikke lade være med at grine. ’’Hvor er du dum’’ hviskede han, og kiggede ned i bordet. Jeg smilede til ham da han forsigtigt kiggede op på mig, og han smilede igen. ’’Jeg hedder Christian’’ kom det pludselig, fra ham fyren der også var med. Han rakte hånden ud efter mig, og jeg tog den. ’’Hej Christian’’ sagde jeg og smilede. - Han var vildt lækker! - ’’Og jeg hedder Brogan’’ sagde hende den anden der var med. ’’Hej Brogan’’ smilede jeg, og gav hende hånden. Jeg vidste allerede hvem de var.. men det behøves de jo ikke at vide. Vi sad lidt og snakkede alle sammen, da Caitlin, Christian og Brogan, ville ned og have noget mad. ’’Skal du med Chris?’’ spurte Caitlin, ’’Nej… Jeg stjæler bare resten af Sofies’ pomfritter’’ smilede Chris, og tog en pomfrit. Jeg smilede og skubbede mine pomfritterne over til ham. ’’Tak. Skal du ikke have flere?’’, ’’Nej. Jeg begynder bare på min mcflurry.. skal jeg gemme noget til dig?’’ smilede jeg og tog min mcflurry. ’’Er den med smarties?’’ smilede han, imens han guffede mine pomfritter i sig. ’’Ja?’’ sagde jeg og tog en lille smule af den. ’’Så må du godt gemme noget’’ smilede han stort, og proppede en til pomfrit ind i munden. Katy og jeg, sad lidt og snakkede, imens Chris prøvede på at følge med i vores samtale, da de andre kom igen, med hver deres bakker, og satte sig ned og begyndte at snakke med mig, om alt muligt. Vi havde snakkede og grinede i jeg ved ikke hvor lang tid, da jeg pludselig kunne mærke to hænder, komme omme fra min ryg, og sneg sig rundt om min mave, og holdte mig fast. Jeg kunne med det samme se at det var Justins’ hænder. Han lagde sit hoved på min skulder, og jeg drejede mit hoved, så jeg kunne se ham. ’’Hej Justin’’ smilede jeg, og han smilede igen. ’’Hej smukke’’ hviskede han ind i mit øre så de andre ikke kunne høre det. ’’Hej alle sammen’’ sagde Justin der efter, og de andre svarede igen, ’’Hej Justin’’. ’’Hey, skulle du ikke være sammen med Ryan?’’ sagde jeg forvirrede, da jeg ikke kunne se ham nogen steder. ’’Jo jo. Han er neden under og bestiller noget mad’’ sagde han og slap mig igen, og trak en stol hen ved siden af mig, og satte sig på den. (Det skal lige siges at han satte sig på min højre side). Han tog stille min hånd som lå på mit skød, og tog den, og holdte mig i hånden. Jeg smilede til ham, og han smilede stort igen, ’’hva’… er i kærester eller noget?’’ kom det over fra Christian.
(Christian Beadles kalder jeg Chris, og Christian Fortune for Christian).
Vi kiggede hurtigt på hinanden, og der efter over på Christian. ’’Nej. Vi er bare venner’’ sagde Justin, og smilede sit perfekte smil til mig, og jeg smilede igen. ’’Nårh, okay’’ sagde han hurtigt, og begyndte at snakke med Chris. Justin og jeg sad lidt og snakkede, da han rykkede sin stol helt op af min, så vi sad helt tæt. Side om side. Vi flettede vores fingre, og han smilede stort til mig. ’’Så er maden her’’ sagde en stemme bag os. ’’Hej Ryan'' sagde jeg og smilede til ham. Han smilede, ’’Hej’’. ’’Hej Ryan’’ sagde alle de andre der sad rundt om bordet, og smilede til ham. Han satte sig ned ved siden af Justin og Katy. ’’Hej’’ sagde han stille til Katy, og jeg kunne se Katy rødmede, og de begyndte at snakke. Justin tog en af de burgere der lå på den bakke Ryan var kommet med, og han glemte vist at vi stadig holdt i hånden, for han tog min hånd med op, og begyndte at pakke sin burger op med begge sine hænder plus min. ’’Justin’’ sagde jeg stille, og kiggede på vores hænder. ’’Hvad er der?’’, '’du har glemt at slippe min hånd’’ smilede jeg, og han slap den, ’’nårrh’’ smilede han og tog en bid af hans burger. Jeg overvejede at tage noget af min mcflurry, men da jeg skulle til at tage den, opdagede jeg at den var tom. Jeg kiggede på Chris, ’’du sagde jeg godt måtte resten’’ sagde han og smilede. Jeg smilede igen, ’’det måtte du også’’. Han smilede, og vi begyndte at snakke.

’’Sofie’’ smilede Justin, og rakte en skefuld mcflurry hen til mig. Jeg åbnede munden, og spiste isen der var på den. ’’Mhhh’’ mumlede jeg, og han grinede stille. ’’Er i helt sikre på at i ikke er kærester?’’ grinede Christian, ’’Helt sikker’’ smilede jeg til ham, og han rystet på hoved. Vi havde alle sammen siddet og snakkede i lang tid, og jeg havde snakkede ret meget med Caitlin, og vi havde allerede aftalt at vi skulle være sammen en dag. Brogan var også mega sød, og vi snakkede også ret godt sammen, og Christian. Han var en skøn fyr. Det var som om vi altid havde kendt hinanden. Og jeg var ret sikker på at jeg havde fået tre nye venner. Justin tog mit ene ben, og lagde de over sig, så jeg sad halvt oven på ham. Han holdte sin hånd på mit inder lår, så det ikke gled ned igen. Vi sad rimelig tæt på hinanden nu, og vi sad og snakkede, da min mobil afbrød mig. Jeg sukkede og tog min mobil op af lommen, ’’Hej’’, ’’Hej Sofie’’ sagde Joeys’ stemme. ’’Kan du muligvis komme hjem, og passe Emily?’’, ’’Joey..’’ brokkede jeg mig. ’’Kom nu’’ sagde han bedende. ’’Okay. Jeg skal nok’’ sukkede jeg og kiggede ned i bordet. ’’Tak Sofie. Du er en sveske’’, ’’En sveske?’’ grinede jeg. ’’Ja..hvorfor ikke?’’ grinede han. ’’Fordi svesker er klamme’’, ’’Så, Tak skumfidus. Vi ses’’ , ’’Ja,. Hej hej’’, jeg lagde på og kiggede på Justin. ’’Jeg skal til at hjem’’ sagde jeg stille, og smilede. ’’Ej, hvorfor?’’ sukkede Catlin højt. ’’Jeg skal passe min Emily’’ sagde jeg stille, og hoppede ned fra Justin. ’’Hvem er Emily’’ sagde Chris og Christian i kor. ’’Det er min..’’lillesøster’’ hvis man kan kalde hende det?’’ svarede. ’’Øv’’ mumlede Justin. ’’Så tror jeg også jeg vil til at hjem’’ sagde Katy og smilede. Ryan sukkede, og kiggede på Justin. ’’Vil du med hjem Ryan?’’ spurgte Justin hurtigt, ’’Ja. Men så kan vi jo køre Katy og Sofie hjem’’ smilede Ryan. ’’Jo, ja. Selvfølgelig’’ smilede Justin stort til mig. ’’Super’’ smilede jeg og kiggede på Justin. Jeg gik hen til Christian, Caitlin og Brogan og krammede dem, en efter en, og stoppede ved Chris. ’’Vi ses Chris’’ smilede jeg og trak ham ind i et kram. ’’Vi ses, i morgen’’ sagde han og jeg trak mig væk. Han smilede stort, og jeg rodet ham i håret, ’’nårh ja.. du kommer også’’ smilede jeg. ’’Selvfølgelige gør jeg det’’ grinede han, ’’hvad sker der i morgen’’ spurte Christian nysgerrigt. ’’Sofie skal lære at køre bil’’ smilede Justin, og tog mig i hånden. ’’Og du skal lære hende det?’’ spurgte Christian, og Justin nikkede. ’’Sejt. Må jeg også komme?’’, smilede han, og kiggede på mig. ’’Vi kan vidst ikke være flere i bilen’’ sagde Chris. Han sukkede, ’’nårh, men så en anden dag’’ smilede han, og jeg nikkede bare, ’’Hej hej’’ smilede jeg, ’’Hejhej’’ sagde alle de andre og vinkede, og jeg gik ved siden af Justin, imens jeg holdte ham i hånden. Det var da enligt utroligt, at der ikke var kommet nogen hen til ham, og ville have et billede eller autograf, eller noget andet af ham? Men måske var det fordi de ikke kunne kende ham? Han havde jo store solbriller, en cap, og en stor hættetrøje på.. men alligevel. Jeg hoppede ind i bilen ved siden af Justin, og Katy og Ryan satte sig på bagsæderne. Justin startede bilen, og kørte langsomt, ud på vejen.

’’Ryan. Din mobil ringer’’ smilede Katy, og Ryan tog den. ’’Hej mor’’, ’’Må jeg ikke… hvorfor ikke…. Kom nu… øv… okay så.. ja hejhej’’, ’’det var min mor. Hun sagde jeg skal til at hjem’’ sukkede Ryan, og kiggede på Justin. ’’Hvorfor?’’ spurte Justin. ’’Fordi jeg skal til en fødselsdag, her i aften… men jeg gider ikke’’ sagde han stille. ’’Øv. Hvad skal jeg så lave… min mor er ikke hjemme i dag, og hun kommer først hjem i morgen’’ sagde Justin stille. ’’Du kunne jo sove over ved mig.. hvis du vil?’’ sagde jeg og smilede stort. ’’Må jeg det?’’ smilede han stort, og tog min hånd. ’’Selvfølgelig’’ sagde jeg og flettede mine fingre med hans.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...