Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012) Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner. Men en dag ændres hendes liv totalt... Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i. Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
8826Visninger
AA

1. Farvel

’’Sofiiieeeee?’’ ’’Ja?’’ ’’Kom nu! Ellers kommer du for sent til toget!’’ ’’Jaja. Jeg kommer lige om lidt!’’ Jeg stod på mit værelse, og bare kiggede. Kiggede på skabet, reolen, sækkestolen og min dejlige, bløde seng. Det ville være hårdt at forlade den. Men det blev jeg nød til. Jeg skulle nemlig til Atlanta, Georgia, i U.S.A, for at gå i high school. Selvfølgelig glædede jeg mig, faktisk glædede jeg mig helt vildt. Det ville være SÅ fedt, at komme hjemme fra i et år, møde nye mennesker, få nye venner, bo hos en fantastisk familie og så alle de oplevelser man få ud af det. Men på den anden side... Jeg ville komme til at savne alle mine venner og min familie. Min mor, min far, ja selv min møg irriterende lillebror, min morfar, min farmor….. Ja, jeg ville komme til at savne dem alle sammen. Men nu var det bestemt, og sådan var det bare. ’’Sofiiieeeeeee, kom nu! Ellers køre vi uden dig’’ råbte min mor. ’’Jaja, jeg kommer nu’’ sagde jeg, og lukkede døren og gik ned af trappen, ud af døren, og ned til bilen der ventede. Min mor og far kørte mig ind til Århus hovedbanegård, hvor jeg skulle tage et tog ind til København lufthavn, hvor jeg så skulle taget et fly, der fløj hele vejen over til U.S.A. Bilen var pakkede også kørte vi af sted. ’’Årh, min søde lille pige’’ snøftede min mor. ’’Hvor vil jeg dog savne dig’’. ’’Jeg vil også savne dig mor’’ sagde jeg og kunne mærke tårene komme frem. Jeg prøvede at holde dem tilbage, men det lykkedes ikke, og de banende sig vej, hele vejen ned af min kind . Min mor tog en kleenex og tørrede dem væk. ’’Tak’’ mumlede jeg lavt, og krammede hende. Og som altid stod min far bare og ventede pænt på det blev hans tur. Jeg trak mig væk fra min mor, og så på min far. Jeg kunne se han prøvede at se ud som om han ikke var ked af det, men jeg kendte ham, og vidste han var ked af det, så jeg trak ham ind til mig, krammede ham, og snøftede ’’Jeg vil savne dig far’’, ’’Jeg vil også savne dig skat’’, hviskede han. Vi stod lidt og kiggede på hinanden, os tre, også rev jeg dem begge ind til mig og krammede dem. Så kunne jeg høre toget komme, og jeg kigge efter det. Mennesker farrede ud fra toget, og nogen maste sig ind. ’’Så er det nu’’, hviskede jeg, og så på dem. De smilede, og smilede igen. Jeg gav min mor og far nogen hurtige kys på munden, og begyndte at gå ind i toget, med alle mine kufferter, og tasker. Min far hjalp mig så det gik hurtigere. Så skulle toget til at køre, og dørene lukkede. Jeg kigge ud, og begyndte at vinke. De vinkede, og sendte luft-kys til mig. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, og sende luft-kys tilbage til dem, og så begyndte det at køre. Jeg kunne ikke lade være med at græde, da jeg ikke kunne se dem mere. Jeg tørrede mine kinder, og en tog-mand kom hen til mig for at hjælpe mig med at finde min plads, og med at få plads til alle mine kufferter og tasker. ’’Tak for hjælpen’’ smilede jeg og satte mig ned. ’’Velbekomme’’ smilede han og gik videre. Jeg fandt hurtigt min Ipod frem, puttede høretelefonerne i og satte ’Love me’ med Justin Bieber på, for at få humøret lidt op. Og det hjalp faktisk også.....lidt, måske.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...