Mere mellem himmel og jord (Engle og Dæmoner)

14 årige Marcus går i 8'ende klasse, og er en populær og sjov dreng. Men da den smukke og gådefulde Melissa en dag begynder i hans klasse, forandres hans liv for altid. Ikke nok med at han er vanvittigt forelsket i Melissa, føler han også at de to har noget mere tilfældes end han lige kan sætte fingeren på.
Men Melissa gemmer på en hemmelighed, og det er op til Marcus om han vil acceptere den, og om vil acceptere sig selv. Melissas hemmelighed gælder nemlig ikke kun sig selv.

3Likes
7Kommentarer
2457Visninger
AA

7. Fanget

Marcus's første indskydelse var, at tage Melissa i hånden, og flygte. Væk fra dæmonen. Men han kunne intet gøre, blot sidde og se til, da drengen kom hen mod dem. Han skævede til Melissa. Hun så ikke bange ud, kun sammenbidt, og viljestærk. Drengen nærmede sig, og stillede sig foran Melissa og kiggede nysskerigt ned på hende. "Jeg har ledt efter jer" Sagde han hvislende, og viste en glimt af sine lynene hvide tænder. Marcus rømmede sig. Han var nødt til at være modig, og stærk. "Jamen du fandt os" Han ville have lydt mere barsk, men han stemme rystede. Drengen emmede af faretruende energi, og en næsten synlig rød aura. Ingen tvivl. Han måtte være en dæmon. Drengen buggede sig ned og rakte hånden frem mod Melissa. "Jeg har vidst ikke fået presenteret mig. Jeg hedder Damon. Og du er?" Han gjorde en sigende bevægelse mod Melissa. "Jeg hedder Melissa" Sagde hun varsomt, men rakte ikke Damon hånden. Drengen trak hånden til sig, og så lidt irreteret ud. Marcus kunne langsomt mærke vreden tage til. Hvad ville denne dreng Damon? Og var det hans rigtige navn? Hvorfor følte både ham og Melissa at han var så stor en fare for alle? Hvad kunne en Dæmon gøre så mange engle? Skulle de kæmpe? Spørgsmålene hobede sig op inden i hovedet på ham, og han lagde kun snildt mærke til at Damon vendte sig mod ham. Hans kolde øjne søgte Marcuses, og han kneb dem sammen. Damon var uden tvivl efter Marcus, og ville kun gå efter Melissa for at gøre ham vred. Marcus tog en dyb indånding, og præsenterede sig. "Jeg hedder Marcus, dejligt at møde dig" Han fremtvang et stift smil, men rakte ikke hånden frem. Drengen måtte ikke vide at han vidste hvad han var. Damon sendte ham et skævt smil. "Og du ved allerede hvem jeg er" Hans øjne glimtede faretruende. Marcuus mærkede rædslens kolde fingre komme og stryge ham ned ad ryggen, så han vendte sig om mod Melissa og sank. "Jeg tror hellere at vi må komme videre" Sagde han koldt og rejste sig op. Benene sov efter at have siddet på hug i så lang tid. Melissa rejste sig også op. "Ja" sagde hun bare og sendte Damon et koldt blik. Han hævede øjenbrynet og sendte hende et skævt smil. Melissa fnøs. "Kom Marcus" De vendte sig for at gå, men noget greb fat i dem bagfra. Marcus forstod det før han så det, men alligevel vendte han sig om. Damon havde fat i både ham og Melissa, og stod nu og grinede ondskabsfuldt. Bag ham tonede hundredevis af dæmoner frem. De var ikke kommet for at vise nåde. Det var uden tvivl kommet for at kæmpe. For at udslette Marcus og Melissa.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...