Kærlighed er den bedste medicin (JDB)

Stella Smith er en 16 årige pige, der har anoreksi. Hun mistede sin far da hun var 13 år og hendes mor arbejder hele tiden. Hun er bedsteveninder med Caitlin Beadles og rigtig gode venner med Justin Bieber, Payton Rae Burrows og Christian beadles.
Kan Stella klare sig selv, eller når hun grænsen, hvor hun er blevet for svag?
Finder folk ud af at hun har anoreksi?

25Likes
161Kommentarer
5535Visninger
AA

9. Caitlins synsvinkel


-------------- Caitlins synsvinkel --------------------------------


Jeg prøvede at tænke tilbage på i går. Havde Stella virket underlig? Jeg kunne ikke huske noget som helst fra i går. Jeg kiggede hurtigt hen på Payton, der også så blank ud. Vi havde vidst begge to fået lidt for meget at drikke. Vi sad nu på Atlanta hospital, hvor Stella var blevet indlagt. Jeg gyser stadig ved tanken om, at min bedsteveninde er blevet indlagt, fordi hun var ude og kaste op, da hun var fuld, og så var hendes spiserør lige ved at springe!! Hvorfor havde Stella ikke fortalt mig, at hun havde Anoreksi? Hvordan kan en fantastisk pige som hende, have det så dårligt med sig selv, at hun bliver nød til at stikke fingeren i halsen hver gang, hun har spist noget og ellers sulte? Min bedste veninde! Tankerne fløj rundt, men blev afbrudt af min mor, der kom gående stresset ind med en mobil telefon i hånden
”Jeg har lige snakket med Pattie. Justin vil stadig ikke herover” sagde hun trist.

Jeg bed mig i læben og kunne mærke tårerne presse på. Jeg havde allerede grædt utallige tårer, og det begyndte, hver gang jeg tænkte på, at jeg måske mistede Stella. Vi havde alle prøvet at snakke med Justin og prøvet at overtale ham til at komme herover og støtte Stella, men han har nægtet hver gang. Jeg vidste, at Stella ville elske, hvis Justin var her, når hun vågnede. Hvis hun vågnede.
”Lad mig prøve at ringe til ham igen!” Sagde jeg bestemt og rejste mig op med min mobil i hånden.

”Hallo” Svarede Justin surt. ”Hvorfor gider du ikke komme herover?” Spurgte jeg med det samme uden at hilse. Jeg kunne høre han sukkede dybt og svarede ”Jeg… Jeg kan bare ikke gøre det!” Jeg kiggede tomt ud i luften. Hvad mente han med det? ”Jo du kan!! Det vil betyde så meget for Stell.” Han irriterede mig! Hvordan kan man kysse en pige, tage af sted til Canada, efterfølgende bliver pigen indlagt, og så gider man ikke komme? ”Jeg vil gerne være der for hende. Men jeg kan ikke klare, at hun har gjort det mod sig selv!! Jeg har tænkt mig at blive en uge længere i Canada, for at komme væk fra alting. Jeg håber du forstår, at jeg elsker hende mere end noget andet, men jeg kan ikke klare, at hun har gjort det her!! Jeg har brug for at være alene. Vi ses Caitlin, jeg skal smutte! Hils Stella, når hun vågner” ”Hvis hun vågner” Hviskede jeg tilbage, og lagde på. Forstod jeg hvad han mente?
Ville jeg gøre det samme?

”Kommer han?” Spurgte Payton trist. Jeg rystede stille på hovedet, og satte mig ned på en stol.
Vi sad alle ude på gangen, uden for Stellas værelse, hvor hun lå og så småt var ved at vågne.
Efter jeg selv blev indlagt, har jeg aldrig kunnet lide hospitaler. Det bringer dårlige minder frem!
Jeg husker tydeligt, da jeg så Stella ligge ude på mit badeværelse. Jack var kommet hen til mig, da jeg stod og dansede. Han sagde ikke noget, men tog min arm, og hev mig med op på mit toilet.
Jeg var meget fuld, men vidste godt, at det her var vigtigt. Inde på mit toilet sad Christian og grad med Stella liggende i hans skød. At se hendes bevidstløse ansigt ligge i hans skød, startede en masse tårer som trillede ned af mine kinder. Han havde åbenbart lige ringet efter vores forældre, og de kom 5 minutter efter. Payton var også kommet op og sad også og græd. Vi lignede begge to vaskebjørne, men det betød ikke noget. Alting gik så hurtigt, at jeg ikke kan huske andet, end at vi kom på hospitalet, og vi har siddet her på gangen siden. ”Hun rør på sig nu, og I kan gå ind og se til hende” Afbrød en kvindelig læge, tavsheden. Vi kiggede alle op og begyndte stille at rejse os for at gå hen mod hendes dør. Christian kom hen til mig og tog mig under armen. Han kunne åbenbart se, at tårerne snart startede med at løbe igen.

Vi gik ind i et hvidt værelse, der var ingen farver ud over et lilla tæppe, der lå over Stella. Og der lå så Stella, med en masse nåle og ledninger stukket i sig og en maskine ved siden af sig, som sagde en masse biblyde og viste en ujævn linje. Jeg gættede på, det var den maskine, der viste, at hendes hjerte stadig slog. Jeg kiggede rundt på de andre. Stellas mor stod og græd, som hun havde gjort hele dagen. Jeg kiggede hen på min mor, Christian, Payton og Jack, de stod også alle og græd. Jack græd ikke helt, men stod og trøstede Payton. Jeg kunne også godt selv mærke, at tårerne trillede ned af mine varme kinder. Mit syn røg hurtigt tilbage på Stella, som rørte på sig og sagde lyde ”Stella?” Spurgte jeg, med håb i stemmen.…..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...