Justin, du er dejlig.

Historien handler om en af Justins venner :). - jeg vil egentlig ikke sige for meget, da det vil ødelægge historien for jer OG undskyld for der muligvis går lidt tid imellem jeg sætter nye kapitler ind.

3Likes
38Kommentarer
2249Visninger
AA

1. "Far, Vil du ikke nok stoppe?"

Jeg kiggede ned på mit danskhæfte, jeg havde kraset Justin, Christian, Ryan og Chaz ind på forsiden, med en kuglepind. Jeg var Justin Biebers bedsteveninde hvis man kunne kalde det, det. Jeg var også rigtig gode venner med Christian, også Ryan og Chaz, men dem så jeg sjællendt fordi de boede i Canada. "Neveah, følger du overhovedet med i timen?" Spurgte min lærer Mr. Johnson strengt. Jeg opfattede ikke rigtgt det var mig han talte til, så jeg fortsatte med at kigge på mit hæfte. "Neveah Elizabeth Smith, kan du svare mig?" Spurgte han vredt og slog i bordet foran mig. Jeg fik et stort chok. "Uhm, ja.. Selvfølge Mr. Johnson," svarede jeg nervøst og undgik hans blik. "Virkelig? Hvad er svaret så?" "Øh, 242?" Hele klassen begyndte at fnise. "Nej, Spørgsmålet var hvem der skrev Romeo og Julie? Og sidst jeg tjekkede hed Shakespear ikke 242, EFTERSIDNING!" Fnyste han og fortsatte med at undervise. Fuck. Hvis jeg kom forsendt hjem ville min far flippe skråt, ok det gør han alligevel, men det er værre hvis jeg kommer sendt hjem, men i det mindste var det påskeferie, så der ville gå noget tid før det ville ske igen.

Jeg trak vejret dybt inden jeg drejede nøglen om og trådte ind i gangen. "NEVEAH ELIZABETH SMITH, HVOR HAR DU VÆRET?" Råbte min far, som allerede stod klar i gangen. Han stank af øl og var tydeligvis fuld. "Jeg fik eftersidning," stammede jeg og undgik hans blik. "Kom her din lille luder," han trak mig med ind på hans værelse, og i kan sikkert godt regne jer til hvad der skete, så det vil jeg helst ikke gå i detaljer omkring. "Far, vil du ikke nok stoppe?" Hulkede jeg da han slog mig, fordi jeg prøvede at komme væk fra ham. Det gjorde ham bare endnu vredere så han slog endnu hårdere. Jeg var ufattelig ked af at det var min far der overlevede ulykken og ikke min mor. Min mor var så forstående og hun elskede mig, i modsætning til ham. "Vil du så ikke i det mindste lade værre med at ramme mig i ansigtet? Det er så svært at dække," stammede jeg, og var bange for hans reaktion, men hans svar var nok da han gav mig et knæ i maven og derefter begyndnte at tage tøj på igen, derefter var han ude af værelset. Så snart han var væk satte jeg mig på sengen og hulkede, smerten var ulidelig, da jeg var faldet lidt ned begyndte jeg at tage mit tøj på igen, og så skyndte jeg mig ind på mit eget badeværelse for at tage et bad.
- Hvorfor mig? - Hvorfor har jeg sådan en far? - Kan mor mon se os? - Hvordan kunne hun efterlade mig her, med ham? - Ville han nogensinde stoppe?
Tankerne fløj rundt i mit hovede mens jeg stod under det dejlige varme vand. Der var en del af de 'fattigere' på skolen, som var jaloux på mig fordi jeg boede så flot. Ja vi har aldrig manglet noget, udover kærlighed, det manglede helt klart. Jeg slukkede for vandet og begyndte at tørre min krop og bandt derefter et håndklæde stramt om brystet, derefter slyngede jeg et om håret. Jeg hadede mit spejlbillede, jeg var ufattelig grim, og alle sårerne gjorde mig langt fra kønnere. Jeg havde halvlangt helt glat mørkebrunt, næsten sort, hår som stoppede lige under brysterne. Mine øjne var grønne, med en lillesmule orange-gult rundt om pupillen og så var min hud lidt lysebrun. Ufatteligt grim, ikke? Jeg sukkede og gik ind i mit walk in closet for at finde noget tøj. Jeg fandt et par hvide stramme jeans, en hvid tanktop og en hvid cardigan. Jeg havde en del mærker på halsen, både nye og gamle, så jeg valgte også et hvidt tørklæde. Det var sådan frynset, eller hvordan man skulle sige det. Jeg tog mit tøj på og smed håndklæderne og det gamle tøj til vask, derefter gik jeg ud på badeværelset. Jeg sukkede da jeg så mit spejlbillede, jeg hadede mit udseende. Jeg lagde et dækkende lag foundation og pudder, ikke fordi min hud var uren, den var nemlig ren nok, men for at dække de blå mærker jeg havde i ansigtet. Egentlig var de mere gul-grønne en blå. Derefter lagde jeg lidt blush, noget rosa lipgloss og så lidt rosa øjenskygge og noget sort mascara. Jeg var lidt mere tilfreds med mit udseende, når jeg havde make up på. Da jeg var helt tilfreds med makeuppen børstede jeg mit hår og flettede pandehåret tilbage og satte det med et spænde. Så var jeg klar til at tage over til Justin, Chaz og Ryan ville komme på besøg fra Canada, Så Christian og jeg skulle sov hos Justin imens de var her. Det var ufatteligt svært at overtale min far til at lade mig tage afsted, men det var sket tilsidst. Jeg glædede mig ufatteligt meget til at se dem igen, og til at slippe for min far.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...