Galskaben

Selvom Saphire og Saffron var tvillinger havde de aldrig haft problemer med at være adskilte. Men da galskabens ramte dem, behøvede de hinanden mere end nogen sinde, men end ikke sammenhold og kærlighed kunne vinde denne kamp!

5Likes
13Kommentarer
2549Visninger
AA

1. Kapitel 1

Selvom Saphire og Saffron var tvillinger havde de aldrig haft problemer med at være adskilte. Men da galskabens ramte dem, behøvede de hinanden mere end nogen sinde, men end ikke sammenhold og kærlighed kunne vinde denne kamp! Og jeg vil nu fortælle deres historie.

Saphire og Saffrons forældre var skilt og mens Saphire boede hos sin far, boede Saffron hos sin mor. Pigerne havde aldrig haft problemer med at være adskilte, og var ulige andre tvillinger ikke afhængige af hinanden. De havde aldrig i sit liv været uvenner, men var heller ikke bedste venner. De levede hver deres liv, og havde egentlig ikke så megen kontakt til hinanden, men alt dette tog en uventet drejning, da Roger Kirby, deres far, blev meldt savnet og formodet død, en dag i oktober. Saphire flyttede nu hjem til sin mor og søster. I vinterhalvåret gik alting relativ fint. Saphire var selvfølgelig meget stille og ked af det over sin fars forsvinding, men af en eller anden grund tabte hun aldrig modet, og var sikker på at han ville vænne tilbage en dag. Sylvia Jenkins, deres mor, var derimod knap så sikker. Selvom hun ikke havde noget imod Roger Kirby, og havde gennemlevet et ægteskab med en graviditet og fødslen og opvæksten af to tvillingepiger, havde Sylvia heller aldrig elsket Roger. Deres forhold kunne til dels sammenlignes med Spahire og Saffrons; ikke særlig tætte, men alligevel tætte nok.

Historien starter en forårsdag i april. Saphire og Saffron kommer begge hjem fra skole og gør den daglige rutine; smider taske og overtøj det første, det bedste sted i entréen så snart de kommer inden for døren, går ind på hver sit værelse og klæder om, går ud i køkkenet og tager en snack, for derefter at sætte sig med deres lektier og se TV (TV’et trækker nok det længste strå). Ud ad til ser alting normalt ud, men dette skal om få timer ændre sig. Saphire har en date med en fyr hun har haft noget kørende med et stykke tid. Hun er næsten færdig med engelsk opgaven, da han står uden for døren. Uden tøven klapper hun PC’en ned, og springer ud af stuen. Hun får lige slynget en bemærkning ud til Saffron om at sige til mor at hun vil være hjemme ved 11 tiden, og Saffron vinker fraværende med hånden efter hende.
Danny er en høj muskuløs fyr med mørkt hår og romantiske brune øjne. Han står henslængt op af havelågen, da Saphire kommer slentrende ned af havegangen. Ude på vejen holder en sort Opel omega og Saphire kan ikke lade vær med at vise sin begejstring.
- Wauw, er det din?
- Min brors, tygger han. Han åbner galant havelågen for hende, og de sætter sig ind i bilen og forsvinder. Saphire sætter sig godt til rette i sædet og sender et frækt smil Danny. Han smiler kækt med en lille trækning i den ene mundvig, før han skifter gear og giver Oplen lidt mere gas. Saphire nyder den luksus det er at date en fyr der har bil. Hun kan mærke hans blik på sig, ud ad øjenkrogen, og hun mærker en lille tilfredsstillelse i maven. Hun har ikke gjort det store ud af sig selv. Jeans og en top, med passende udskæring, og hendes blodrøde hår sat op i en sløset fletning, der falder perfekt ned over den ene skulder. Hendes ir-grønne katteøjne er indrammede af en diskret streg og hun bærer et sæt diskrete øreringe som eneste smykker.
- Du ser godt ud. Hans stemme er indsmigrende og silkeblød, og Saphire nyder komplimentet. Smager på den, og kæler for den, og lader den stryge hende på kinden. Hun får kuldegysninger.
De kører langt, helt ud af byen. Saphire sidder og trommer med fingrende på døren, da hun pludselig lægger mærke til at de holder stille. Hun ser overrasket på Danny. Han har et romantisk glimt i øjet og et selvsikkert smil. Han spænder sikkerhedsselen op og står ud af bilen. Han går om og lukker også op for hende. Hun står ud af bilen, lettere konfus og følger med ham, væk fra bilen.
- Hvor skal vi hen? Spørger hun spændt.
Danny lægger en arm rundt om livet på hende.
- Bare gå en tur. Der er en fantastisk udsigt ud over havet, fra skrænterne af, men de er et stykke inde i skoven.
Han leder hende med sig, væk fra den lille parkeringsplads ved vejen, mellem nogle hybenbuske, og ind i skoven, der mest består af fyr og bøgetræer. De går et godt stykke vej, før de når til skrænten, og som Danny lovede er udsigten prægtig! Den nedadgående sol, trækker rosa, gyldne og blå bånd hen over himlen, hvor aftenstjernen allerede er kommet på. Bølgerne bruser flere meter under dem, mod stenene ved skræntens fod, og i skoven omkring dem blander lyden af skovfugle sig med lyden af mågeskrig og bølgebrusen. Saphire skutter sig. Trods det lune forår, er havbrisen kølig, og hun har ikke taget en trøje med. Som på opfordring læger Danny hånden om hendes skuldre, og selvom hun nyder den nære kontakt imellem dem, kan hun ikke lade vær med at lægge mærke til den pludselig lille alarmerende fornemmelse i hendes baghoved. Hun tager overrasket et tøvende skridt tilbage, og Danny ser overrasket på hende.
- Blæsten er lidt kraftig, så tæt på kanten, skynder hun sig at forklarer, men det var kun en hurtig hvid løgn. Den prikkende fornemmelse i nakken, der genere en forsvarsimpuls i hende, bliver ved med at kilde, og da Danny kommer hen til hende, og lægger armene om hende, vokser den i styrke, til den til sidst når højder på størrelse med en dunkende hovedpine. Saphire føler sig forvirret over denne mærkelige reaktion, og prøver at skubbe sig væk fra Danny, for at få lidt plads, da han er kommet meget tæt på. Hendes overraskelse og forskrækkelse er stor, da hun lægger mærke til at han ikke vil slippe hende. Hans muskuløse arme ligger nu som et jerngreb omkring hendes ryg, og hænderne har lagt sig på hendes bryster. Den ubehagelige fornemmelse i baghovedet fylder nu hele hendes bevidsthed og skriger til hendes hjerne om at komme væk.
- Danny, hvad fanden har du gang i?! Udbryder hun panisk.
Han ser overrasket på hende.
- Vil du være sød at slippe mig!
Det lød mere som en ordre end en forespørgsel, og det var egentlig også hvad det var, men Danny griner bare og presser sin mund mod hendes kind, trods hendes desperate forsøg på at komme fri.
- Kom nu, Saphire, du vil jo gerne! Hvæser han ophidset.
Nu bliver Saphire bange. Hun slår om sig og prøver at få slået en albue end i maven på ham, eller et eller andet der kan få ham til at give slip, men han holder ved, som var han støbt til hende. Hans hænder bevæger sig hen over hendes krop og under hendes tøj, og han er begyndt at kysse hende, på halsen og kravebenet, men da han prøver at kysse hendes mund, mærker Saphire nærmest en flamme blive tændt i sig. Den er meget svag, men den er der, og den forsyner hende med de kræfter som hun har brug for, for at slippe fri.
- Av for satan i helvede! Du bed mig…!?
Dannys greb løsnes, og Saphire smutter ud af hans tag. Han tager sig til munden og tørrer en stribe blod væk. Både hans tunge og læbe bløder. Saphire kan selv smage blodet i munden, men da hun ikke kan mærke noget sår eller smerte, erkender hun forskrækket at det må være Dannys blod, hun har i munden. Og så er det situationens alvor virkelig går op for hende.
I næste nu har Danny nemlig kastet sig over hende, og væltet hende om på jorden, og mens han prøver at rive hendes bukser op, skriger Saphire.
- Så hold dog kæft, for satan! Jeg skal kræftedme lærer dig at bide mig, din kælling!
Det sidste Saphire ser er kanten af skrænten, sten, vand, skum og Dannys rasende, hånende og blødende smil.

Saffron vågner med et sæt. Hun kigger sig chokeret omkring og opdager at hun sidder hjemme i stuen. Alt er mørkt. Kun en læselampe står tændt ovre i hjørnet. Hun ser sine nota-ark og bøger spredt ud over hele bordet. Hun var i gang med den spanske oversættelse da hun faldt i søvn. Hun kan mærke sin arm værke, efter at have støttet sit hoved op af armlænet så længe. Hun har sovet i mindst 4 timer. Den er næsten halv 1. Hun strækker sig og rejser sig op, og går på stive føder ud i køkkenet. Der hænger en seddel på køleskabet.

Hej Saffron.
Så at du sov, så ville ikke vække dig.
Der er dukket noget op på arbejdet, så jeg har måtte tage en vagt i nat.
Der er pizzaer i fryseren. Er hjemme i morgen tidlig.
Knus mor.

Saffron tager sedlen ned, inden hun åbner køleskabet og tager et glas juice. Derefter går hun ind og sætter sig på sofaen. Hun skal til at tænde fjernsynet, da den prikkende fornemmelse starter igen. Hun rykker irriteret på sig, for at komme til at sidde så behageligt som muligt, men den generende prikken bliver pludselig til en ubehagelig stikken. Hun får en underlig boblen og hylen for sine øre og hun får en underlig saltet tangsmag i munden. Hun kan mærke en begyndende prikken i lænden også og hendes eneste tanke gælder faktisk Saphire.
- Saphire, mumler hun træt og irriteret og går oven på, mod hendes værelse. Hvad havde den pige nu gjort. Drillerier var ikke noget pigerne normalt tog sig særlig meget af, for det hørte jo til det at have søskende, men denne gang var hun altså gået for vidt. Hun puffede døren op, ind til værelse med en sagte hvisken.
- Okay, hvad har du så gjort ved mig, din lille…
Det første der overraskede hende var sengen stod tom. Sengetøjet var fuldstændig uberørt, og det næste der skete, virkede surrealistisk og skete nærmest som i trance, men Saffron blev pludselig overvældet af en værkende følelse i benene og i lænden, og hun sank sammen. Smagen af salt og tang tog voldsomt til og hun følte sine lunger brænde, som om de var fulde af syre. Derefter kom det nærmest som et skrig til hende
- SAFFRON!
Et sekund efter var Saffron styrtet ned ad havegangen, og den vej som Saphire 6 timer forinden var kørt ad, sammen med Danny.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...