Set-up kærlighed

Kærlighed. "En varm inderlig følelse af hengivenhed og respekt over for et andet menneske." De to kendtes - William og Brianna - veje krydses uventet, da deres managers har fået en lys idé. For hvem er ikke vilde med tanken om to elskede kendte, der elsker hinanden?

4Likes
25Kommentarer
2269Visninger
AA

1. Bare et foreslag

Jeg sad og bladrede igennem et typisk gossip-blad. Alt om de kendte. Hvem der blev skilt, hvem blev gift, hvem der var ude og gå med deres hund, hvem der kunne lide tyggegummi med pebermyntesmag. Alle sådan nogle ting. Jeg skimmede siderne op til flere gange, for at sikre mig, at de ikke havde puttet et åndssvagt billede ind af mig, der lige var stået op og fanget gennem vinduet, eller mig i et uheldigt tidspunkt, med en mystisk grimasse klistret på ansigtet. Selvfølgelig kunne det ske for alle kendte. Det skete faktisk for alle kendte. De havde alle prøvet at blive sat på forsiden med et underligt billede og blive leet af resten af dagen. Men det betød ikke, at jeg var god til at tackle sådan nogle billeder.
Min manager, Laura, sad med benene over kors i den anden lænestol i sin højtaljede, sorte nederdel og pillede ved sin dyre guldhalskæde, hun – indlysende nok – havde hængende om halsen. Hun sad og tappede med en kuglepen på en blok, hvor hun havde skriblet en masse ting ned med sin elegante, men punktlige håndskrift.
”Okay, kom så med det,” sagde jeg utålmodigt. Jeg kunne altid mærke, når hun havde noget at fortælle, som hun ikke var helt sikker på, at jeg ville blive begejstret for. Hun blev altid så underligt stille og ville helst trække det i langdrag, så jeg fik det at vide en dag før det skete. Hun kastede et blik over på mig, men vendte så blikket tilbage på blokken. Yderst interessant blok.
”Hmm…” lød det fra hende.
”Sig det så. Jeg lover at være positiv, uanset hvad det er.” Den virkede nogle gange.
”Tvivlsomt,” svarede hun. Det måtte være meget slemt denne her gang. Ærligt talt, jeg var begyndt at blive nervøs nu.
Vi sad lidt i tavshed. Jeg var ikke typen, der tiggede.
”Ser du… Jeg har snakket med Williams manager…” begyndte hun pludseligt. Jeg afbrød hende omgående.
”Wow, stop lige et øjeblik. William? William Connor?” Jeg hævede et øjenbryn. William Connor var en kendt, for ikke at nævne hot, sanger og pianist, som de fleste piger faldt i svime over. Jeg kunne godt lide hans musik og havde da et par CD’ere stående. Ikke at jeg var fuldstændig besat, men jeg havde da intet imod ham.
”Den selv samme,” svarede Laura og så ud til at more sig lidt. ”Men, som sagt, jeg snakkede med hans manager, og vi blev enige om, at det ville være god omtale, hvis I nu lod som om…” Hun tog en dyb indånding og førte pegefingrene sammen, så de stødte mod hinanden. ”Du ved… Hvis I nu lod som om, at I datede lidt. Bare et forslag, selvfølgelig!” Det sidste var sagt i hast, som om at det ville have en effekt på min beslutning. Hvilket det absolut ikke havde.
”Laura,” begyndte jeg venligt, eftersom jeg havde lovet mig selv, at være positiv omkring det hele. ”Jeg bryder mig ikke om, at lade som om, jeg kan lide nogen. Slet ikke på kæreste-måden. Eller lyve overfor alle mine fans.”
”Men,” indskød hun, ”Det ville være perfekt reklame for dit nye album og du ville måske tiltrække en masse nye fans. Plus, det er måske kun tre-fire uger.”
Jeg lagde armene over kors. Hun sukkede. ”Overvej det i det mindste,” sagde hun.




”William?” En mørkhåret kvinde så over på den tyve år gamle mand, der havde slænget sig i en sofa, opslugt af en bog.
Jeg reagerede ikke, da hun kaldte mit navn. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun bed sig let i læben, før hun tog en dyb indånding og prøvede igen. ”William?” Denne gang lidt højere. Jeg så op fra bogen og sendte hende et smil.
”Ja?” spurgte jeg venligt. Hun var netop lige blevet hyret som min nye manager og virkede lidt usikker omkring mig. Egentlig var det en smule irriterende, men jeg prøvede ikke at vise det. Hun skulle vel bare lige ind i jobbet.
”Jeg blev ringet op her til morgen,” fortalte hun og rømmede sig let. ”Af Brianna Madisons manager.”
”Nej det siger du ikke,” svarede jeg og vendte tilbage til bogen, efter hurtigt at have fundet det sted, jeg var kommet til. Faktisk kunne jeg ikke huske Brianna Madison. Jeg havde hørt hendes navn, men kunne ikke rigtig sætte et ansigt på.
”…tre-fire uger bare. Ville det være okay?”
Jeg trak på skulderen. Havde ikke lige helt hørt efter. ”Fint,” svarede jeg. ”Sæt det ind i kalenderen et sted, ikke?”
Hun trippede lidt fra den ene fod til den anden. ”Virkelig? Jamen det kommer altså til at fylde ret meget,” forsøgte hun at gøre mig opmærksom på. Jeg nikkede bare.
”Det er helt okay,” svarede jeg. Normalt var jeg ikke så uopmærksom. Jeg hadede bare at blive forstyrret, når der var noget andet, der optog mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...