Når det skærer i hjertet

En lille novelle jeg skrev i oktober 2010. Det er min anden novelle, men den første jeg selv er tilfreds med.

0Likes
0Kommentarer
1222Visninger
AA

1. Solen skinner


Solen skinner.
Trafikkens lyde er overalt.
Mennesker har travlt. Deres ansigter røber deres egne problemer, som de går og slås med.
Børn der ikke vil samarbejde, irriterende chefer der kommanderer rundt med en, almindelige mennesker, der bekymrer sig om de næste regninger, og om politiet mon så at de kørte for stærkt.
Deres problemer er minimale i forhold til hendes. Det synes hun bare ikke selv. Hun nyder hendes liv.
Alle de mennesker suser forbi bilens siderude.
En lækker bil er det. Kostede mange penge. Porsche, Ferrari og Bentley.
De har det hele. Hvorfor behøve noget andet?
Tegnebogen i orden, så skulle der ikke være nogle problemer. Alligevel er der det.
Pigen sidder på bagsædet og nægter at tale med sine nye "forældre".
Hun har besluttet sig for at kalde dem Rynkedutterne.
De er pisse gamle, tænker hun, og ser udtryksløst på dem.
Røber ikke sine tanker.
"Du skal nok blive glad for dit nye hjem" Siger manden der kører bilen, sender hende et prøvende smil, og får ikke nogen reaktion til gengæld. Rettet er blevet gjort fedtet af hans hænder. Så nervøs er han, tænker hun med et blegt smil i øjnene.
Altid den samme smøre.
Tavsheden trykker, som en sko der er for lille.
"Det er rigtig flot" Siger den fine dame med en snert af stolthed i stemmen. Det er garanteret helt lyserødt som hendes åndssvage frakke, der ligger henslængt over hendes skuldre, tænker pigen.
Hendes kun sekstenårige ansigt, lader et glimt af foragtelse skinne igennem.
Disse mærkelige og ligegyldige væsener har taget alt fra hende, siger den unge teenagers hjerne til hende.
Endda hendes mest elskede genstand. Ikke hendes mor, ej heller hendes far.
De er jo døde for længst. Nogle gange tænker hun, at hun også ville være krydset over.
Meget nemmere, simpelthen.
Nej, hendes mest elskede genstand er kniven.
Og så hendes hjerne. Den fortæller hende vidunderlige ting, og åbner døre for hende.
Hvis bare hun kunne finde ud af at bruge den.
Skidt pyt med kniven, hun kigger på sine nye papforældre, sådan én er nem at få fat i.
Dog var den forrige kniv helt fantastisk, men en kniv er en kniv.
Bare den er skarp.
"Så, nu er vi der snart" siger kvinden med sin lidt skingre stemme.
For første gang på turen smiler pigebarnet stort og ægte.
Ægteparret tænker at teenageren endelig har affundet sig med sin skæbne, og smiler selv stort.
Den afskyelige dame tripper på sine høje hæle, utålmodig med at komme ind i dagligstuen, slappe af, og måske læse et sladderblad eller to.
Manden åbner bagsmækken og begynder at trække bagagen ud, sådan som en rigtig gentlemand vil gøre det.
"Du finder selv hen til huset skat, ikke også?" Siger han til den sekstenårige.
Han skulle ikke kalde hende skat, og damen skulle ikke få lov til at slappe af.
De skulle vide bedre.
De ville ikke holde længe, vidste pigen.
Igen smiler hun stort.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...