Den hjemsøgte pige!

Historien kommer af at jeg en gang havde en drøm om den her pige der var hjemsøgt, og her forleden dag drømte jeg om hende igen, og derfor valgte jeg det skulle være det min movellas konkurrence historie skulle handle om :D

3Likes
12Kommentarer
1782Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Er jeg hjemsøgt?

Jeg kunne mærke en anderledes følelse, det følelses som om der var nogen efter mig, men hver gang jeg vendte mig om var der ingen, hvad skete der her? Jeg kunne ikke forklare følelsen. Det følelses bare som om der gik en bag mig, men der var jo ingen, kunne det være et spøgelse? Nej de fandtes jo ikke. Hmm hvem hvad kunne det så være? Jeg blev lidt bange. Kunne det være en morder? Nej, ellers ville jeg jo kunne de ham, hmm. Jeg kunne ikke komme på hvad det kunne være, så jeg satte i løb og håbede på at jeg kunne løbe fra det, men jo hurtigere jeg løb jo mere blev jeg overbevist over at det var noget inden i mig, for lige meget hvor hurtigt jeg løb var følelse så sæt på mig som hvis jeg gik. Jeg løb hjem og ind på mit værelse, jeg kiggede mig i spejlet og så mig selv, en helt almenlig pige. Men var den tid slut nu? Nej, jeg er sikkert bare træt. Jeg lag mig på min seng og prøvede at sove, men jeg kunne ikke, det var som om jeg var bange for meget, bange for ikke at vågne op igen. Jeg lå oppe halvdelen af natten, og da jeg blev vækket af min mor spurgte hun mig, hvorfor jeg havde tegnet med en rød tus på vinduet, jeg satte mig op og kiggede på vinduet, jeg havde da ikke tegnet på vinduet, jeg kiggede på hende og trak op skuldrene, hun rystede på hovedet og gik ud af mit værelse, jeg rejste mig og gik hen til vinduet, jeg kiggede lidt på det og så gik jeg gik jeg ud på badeværelset, men jeg havde det ikke godt med at gå i bad, jeg følte en stod og kiggede på mig, jeg følte jeg ikke var alene. Men jeg blev jo nød til det.
Jeg tog i skole og alle kiggede på mig, hvorfor vidste jeg ikke. Min veninde Sarah kom hen til mig i frikvarteret, hun sagde at jeg så træt ud og spurgte om jeg ikke havde sovet i nat. Jeg tænkte over om jeg skulle forklare dem det hele eller om jeg bare skulle lyve og sige at jeg bare ikke kunne sove. Jeg valgte det sidste, hun ville jo tro jeg var blevet sindssyg, men det var jeg måske også. Jeg havde ikke lyst til at være sammen med nogen, jeg var bange for der er var ved mig også kom over til dem, men det var svært. Alle mine veninder ville jo være sammen med mig, jeg kunne næsten ikke holde det ud, jeg var bange. Jeg stikker hænderne i min jakkelomme og kan mærke et stykke papir i min ene lomme, jeg hev det op og så der stod noget på det, der stod: Dette er kun lige begyndt, vi har meget foran os, men bare rolig vi gør ikke din familie og dine venner noget. Jeg blev bange og gik væk fra de andre, men jeg nåede ikke langt, jeg vendte mig om og kiggede på dem, ”hvem har skrevet det her? Hvem det end er, er det ikke sjovt.” De kiggede på mærkeligt på mig og der vidste jeg det ikke var nogen af dem, ”lige meget.” Sagde jeg og kiggede rundt i skolegården. Okay er jeg hjemsøgt? Ja det er den eneste mulighed, så det må begynde der findes spøgelser eller ånder.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...