Drengen der ændrede alt.

Sophie er en pige på 16 ½ hun har det rigtig svært fortiden hendes far er død , og Sophie skal bo hos hendes mor og papfar. Hendes pap-far er rigtig ond slår sparker og truer hende.Sophie er ikke som de andre piger, hun er den mere"normale" type de andre går i nedringet tøj, make-up, mærke vare. Der især en pige som hun ikke kan lide og det er Katty hun er skolens 'luder'.Sophie bliver mobbet af de andre..Sophie har det rigtig svært, da hun os har en papsøster som faktisk os er ret ond mod hende.. Sophies store drømme er: få et helt nyt liv. Sophie ender med at prøve at begå selvmord men, en hvis dreng som hun møder og bliver dybt forelsket i kan måske vende hendes verden op og ned på det hele?

7Likes
104Kommentarer
6352Visninger
AA

8. Sms fra Justin

Efter noget tid lød der et skrig mig og Chris skyndte os ned og se hvad det var. Det var Sophies mor der stod id til toilette vi gik over til hende og så Sophie ligge der med blod på sig chris prikkede mig på skulderen og hviskede ”Kig på spejlet” jeg kiggede på spejlet og læste det der stod ’ Det var din skyld det hele, det var hele verdens skyld” omg. Det var jo helt vildt hvad mon der har været sket? ”Det nok bedst i går nu” sagde hendes mor vi sagde farvel og mig og Chris. Gad vide hvor alle de mærker kom fra?
SOPHIES SYNSVINKEL
Jeg blinkede med øjne og vågnede svagt jeg var i et helt hvidt rum ”hvor er jeg?” stammede jeg, det her sted var underligt jeg kunne ikke rigtig se noget andet end alt var hvidt , mit hoved dunkede ret hårdt og jeg havde masser af smerte i kroppen. ”Du er på et hospital” sagde en dame som os var helt hvid eller det lignede det meget. ”Hvad er det?” stammede jeg. Hun svarede ikke, jeg kiggede til begge sider det her var mærkeligt jeg kunne ikke rigtig huske noget. En dame stod og kiggede på mig ”Kan du høre mig?” spurte hun ”Skatter kan du høre mig?” Lige da ordet Skatter kom fik jeg gyselig tanker frem om en mander der slog og voldtog mig og kaldte mig skatter og jeg skreg at han ikke skulle kalde mig det. Jeg havde lyst til at svare damen ondt med at’ du skal sgu ikke kalde mig skatter’ men jeg kunne ikke få et ord frem min hals gjord seriøst ondt. Jeg kiggede på min arm en masse ar og sår og indtørret blod ad, hvor mon det kom fra? ”Kan høre noget?” spurte en læge jeg nikkede som tegn på jeg godt kunne høre noget ”Kan du sige noget?” spurte hun bagefter jeg rystede på hoved jeg kunne bestem ikke tale og især ikke lige nu! Døren åbnede og en mand kom til syne jeg synes jeg havde set ham før. Men hvor det kan jeg ikke lige komme på.
Dagene gik og jeg havde ligget her i 3 ½ uge både Caitlin, Chris, Cecilie, Justin og nogen andre have været her jeg var så småt begyndt at kunne tale og forstå og, se igen. Det var kedeligt at være her, og efter jeg er kommet ud fra det sygehus skal jeg hver uge til psykolog, det gad jeg virkelig ikke. Dagen sneglede sig af sted. Der var en ting jeg ikke kunne holde ud det var: Ingen tror på mig , angående det med at min papfar slår mig og han nægter det os selv.. den lille grimme løgner. Også er der os det at jeg simpelthen ikke kan få Justin ud af mit lille hoved der var bare noget stil fuldt, lækkert, smart, sexet, over ham. Ja jeg vidste godt det var Justin Bieber det fandt jeg ud af, det ret vildt at jeg har selveste mit idol som er Justin Biebers telefon nummer. (EFTER 1 ½ MÅNEDE) Det var i dag jeg skulle udskrives fra hospitalet , det bliver bare så fedt at kunne komme væk herfra selvom det var fint nok at være har ;D. Jeg var lige blevet hentet af min mor vi kørte stille hjemad uden at sige noget, bilen stoppede og jeg gik ud og ind i huset der var helt stille jeg gik oven på. Jeg huskede tydeligt alt hvad der er sket godt vi snart skal flytte men det bare surt John og Sarah skal med ;( klokken var efterhånden 3 og min mobil bippede jeg kiggede på den en sms fra Justin, jeg trykkede åben og læste den #Hej Sophie har, hørt du er blevet udskrive i dag, jeg tænkte på om du skulle noget i morgen? (-:# jeg svarede #Ja jeg er blevet udskrevet dette r dejligt at være hjemme igen, og nej skal ikke noget særligt i morgen..# jeg trykkede send efter ca 5 min. Kom der en sms igen os fra Justin jeg læste den #Fedt kan du så være sammen i morgen?# jeg smilede og svarede #Self. Kan jeg da det :D jeg har altid til mine venner# *Send* lidt efter ringede det på døren nede under gad hvem det var skulle jeg gå ned og se hvem de var?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...