Drengen der ændrede alt.

Sophie er en pige på 16 ½ hun har det rigtig svært fortiden hendes far er død , og Sophie skal bo hos hendes mor og papfar. Hendes pap-far er rigtig ond slår sparker og truer hende.Sophie er ikke som de andre piger, hun er den mere"normale" type de andre går i nedringet tøj, make-up, mærke vare. Der især en pige som hun ikke kan lide og det er Katty hun er skolens 'luder'.Sophie bliver mobbet af de andre..Sophie har det rigtig svært, da hun os har en papsøster som faktisk os er ret ond mod hende.. Sophies store drømme er: få et helt nyt liv. Sophie ender med at prøve at begå selvmord men, en hvis dreng som hun møder og bliver dybt forelsket i kan måske vende hendes verden op og ned på det hele?

7Likes
104Kommentarer
6361Visninger
AA

19. Minder og et nyt hemmeligt sted.

Vi havde ikke opdaget at Nicolai og Mike stod og gloede på os. ”Go’ røv Sophie har” hviskede Mike til Nicolai som nikkede svagt, både Cecilie og jeg havde hørt det. Hun var ved at flække af grin ”Det ikke sjovt!” sagde jeg til Cecilie. ”Nej ‘nej okay” sagde hun efter noget tid spillede The Voice: Mr. Saxobeat. Vi sang så højt vi kunne fordi vi elskede den og for at irritere Nicolai og Mike ”Kan i ikke synge lidt laver?” råbte Nicolai surt ”Næhhh!” sagde jeg ”Skal du svare igen?” råbte han tilbage ”Ja det skal jeg da!” sagde jeg ligeglad. EFTER 1 time. Klokken var 17:57 dagen var gået hurtigt.. men vi havde hyggede os ret så meget. ”Kan du ikke spøger om du må sove her?” spurte Cecilie. ”okay” #Jeg sover hos Cille# skrev jeg og var ligeglad om jeg måtte eller ej. Efter to min. Min mobil brummede en sms fra mor #Self. Må du det skat. Knus mor# ”Jeg måtte godt” vi jublede af glæde ”Når hvad skal vi lave?” spurte Cecilie ”Se porno” sagde Nicolai og smilede frækt til os. ”Jaja den er god med dig” sagde Cecilie og hentydede til sin storebror. ”Vi trænger til noget luft, kom ” sagde jeg og trak Cecilie med udenfor. Vi gik langs en sti. EFTER 1 ½ uge. Der var kun 3 dage til jeg skulle flytte jeg var virkelig ked af det min hverdag var helt knust jeg skulle væk fra mine venner og min bedsteveninde og bedste ven. Jeg sad og stirrede ud af vinduet der havde jeg gjort i en halv time. Imens tårrene strømmede ned af mine kinder jeg kunne ikke fatte jeg skulle flytte, det ville blive så skrækligt. ”du kan ikke sidde her og græde hele dagen” sagde John Jeg valgte ikke at svare ham. Min mobil ringede og jeg kiggede på displayet det vat Christian. Jeg tog den ”Det er Sophie” sagde jeg ”Hej Sophie det er Christian kan du komme over til mig og Caitlin?” sagde han ”tja..” sagde jeg ”Er der noget galt?” spurte han ”Det bare… ikke noget” sagde jeg ”Eh okay?” sagde han. ”Men kommer du eller hvad?” sagde han ”Måske” sagde jeg ”okay” sagde han bare, jeg lagde på og gik ind i stuen. Jeg kiggede ud af vinduet og så en pige og dreng holde i hånd mens de gik. Hvorfor er alt så svært? Der er jo ingen der kan lide mig? Men hvis de kan hvorfor mobber alle mig så? Alle sådan nogen tanker fløj rundt i hovedet på mig. Var jeg unormal? Jeg har jo skiftet stil..? jeg sukkede og tændte tv’et og så tv avisen.. gab det var kedeligt skulle jeg ikke bare gå over til Cat. Og Chris? Jeg løb udenfor og kiggede ned af hver vej(Håber i forstår) tiden gik og jeg kunne ikke beslutte mig for hvad for en vej jeg skulle tag. ARRH min krop begyndte at stivne og jeg frøs jeg rystede og alt blev sort hvad, hvor er jeg? Jeg drejede rundt om mig selv 1000 gange ”FAR?” skreg jeg ”Så så skat far er lille her” ”Min fod” skreg jeg og græd ”Far se en sommerfugl” sagde jeg glad ”Må jeg ikke få en kat?” alle de minder med min far jeg har haft dukkede op. Jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller grine. Det var bare så så vandvigtigt hvordan kan de bare dukke op? Alle mulige minder fra jeg blev født til min far døde. Efter et sekund var alt normalt hvorfor sker det nogen gange? Jeg har jo prøvet det før.. men hvorfor skal det ske? Jeg sukkede dybt og valgte at gå til venstre det var køligt men dejligt jeg har da aldrig gået her før? Og jeg har boet her i 14 år? Hvor fanden var jeg henne? O.M.G. siger jeg bare, det her er mystisk husene var anderledes og nummeret på huset var et helt andet tal og der stod vejen hed Duskevej og før hed den Ellevej. Fuck jeg var bange… jeg så en mor og en far med en barnevogn Det var sgu da min mor og og og… min far?!!! i barnevognen sad en lille pige på 2 år? Det kunne kun være..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...