Drengen der ændrede alt.

Sophie er en pige på 16 ½ hun har det rigtig svært fortiden hendes far er død , og Sophie skal bo hos hendes mor og papfar. Hendes pap-far er rigtig ond slår sparker og truer hende.Sophie er ikke som de andre piger, hun er den mere"normale" type de andre går i nedringet tøj, make-up, mærke vare. Der især en pige som hun ikke kan lide og det er Katty hun er skolens 'luder'.Sophie bliver mobbet af de andre..Sophie har det rigtig svært, da hun os har en papsøster som faktisk os er ret ond mod hende.. Sophies store drømme er: få et helt nyt liv. Sophie ender med at prøve at begå selvmord men, en hvis dreng som hun møder og bliver dybt forelsket i kan måske vende hendes verden op og ned på det hele?

7Likes
104Kommentarer
6344Visninger
AA

20. -.- (Længeste kap.) Ikke rettet fejl.

Det kunne kun være mig? Jeg kiggede på vejskiltet hvor der stod Duskevej shit!!! Det var sgu da den vej jeg boede på da jeg var lille? Hvorfor var jeg dog kommet tilbage i min fortid? Jeg jo på en måde rest tilbage i tiden? Alting var underligt der gik kort tid og så var jeg tilbage til Egevej mon jeg skulle til cleoyant eller hos en psykolog. Jeg var en lille smule bange. Jeg kiggede rundt for at være sikker på at jeg var tilbage. En bil kom i fuldfart på vejen bilen var vidst en Ford. Den var rimelig sej den lignede Caitlins. Bilen stoppede og vinduet rullede ned og et Caitlins hoved dukkede frem, ”hop ind” sagde hun, jeg gjord som hun sagde. jeg satte mig ind bag ved da Chris sad foran ”Hvor skal vi hen?” spurte jeg ”Bare lidt rundt omkring sagde Cat. ”okay” sagde jeg og smilede svagt. Underligt hun ikke spurte til mit øje, men det gjord Chris efter vi havde kørt lidt rundt. Vi kørte lidt rundt omkring i byen og gaderne. JUSTINS SYNSVINKEL. Det var noget tid siden jeg havde været sammen med Sophie, hun var virkelig en dejlig person, hun kan få alle til at grine hendes smil er fantastisk og øjnene de er så smukke Jeg bobler inden i når jeg er sammen med hende. Hun er bare så dejlig, sandheden er jeg er forelsket i hende det har jeg været i 2-3 måneder. Jeg ved ikke hvorfor jeg sådan lige pludselig har fået følelser for hende? Hun er bare.. bare så elegant , gud hvor jeg dog elsker hende, problemet er hun skal flytte. Jeg er virkelig knust over det. Men jeg bliver nød til at sige det inden hun rejser. Jeg sukkede og tog min Iphone frem og skrev til Chaz #Yooey main, whats up? # jeg klikkede send og efter kort tid kom der et svar tilbage #Yoo due ikke såé meget, er du stadig vild med hende der Sophie?# jeg læste den flere gange for mig selv. Men efter 5 min. Svarede jeg #Ja..# der gik ikke engang 2 min. Før et svar kom #Når okay, held&lykke du, vi ses på søndag# hvad mente han med held&lykke…?måske.. nej arrh jeg måtte bare glemme det han skrev. ”Der er mad” råbte min mor” ”Jeg kommer nu” sagde jeg og gik ned og satte mig. Jeg spiste ikke særlig meget ”Er der noget galt skat? Du har jo næsten intet spist?” spurte min mor Pattie bekymret ”Nej jeg har det fint mor, tak for mad” sagde jeg og rejste mig. ”Jeg går en lillet ur” sagde jeg uden at tage jakke eller noget på selvom det er var lidt koldt. Jeg gik udenfor og gennem gaderne det var dejligt med en lille gå tur ”Se det er JUSTIN BIEBER” skreg en pige på de ca. 12 år vil jeg gætte til. Hun kom over til mig ”Må jeg får din autograf?” spurte hun nervøst ”Self.” sagde jeg ”har du noget at skrive med?” ja” hun fandt en kulpind og et stykke papir jeg skrev min autograf og gav den så til pigen hun lyste os i et smil ”TAK” sagde hun ”Så lidt” sagde jeg og smilede til hende hun virkede flink nok. Hun begloede nærmest den der autograf, hendes mor stod ved siden af hende ”Må jeg få et billede?” spurte hun ”ja da” sagde jeg .Jeg lagede min arm om hende og hendes mor tog et billede . Hun smilede stort og kiggede på mig. Jeg kunne se hun var helt oppe at køre over at have mødt mig. ”Det er bare for vildt det her” sagde hun. Jeg grinede svagt ”Jeg forstår dig godt” sagde jeg til hende. Vi snakkede i ca. 3 minutter Flink fan jeg har, må jeg sige. Jeg elsker virkelig os mine fans, de har støttet mig i gemmen det jeg har gjort osv. Tiden gik og klokken var mange lad mig se den var allerede 19:28 vildt. En bil kom kørende det lignede Ford. Og lidt Caitlins bil bilen stoppede og vinduet rullede ned ”Justin vil du ikke med ud og køre en tur?” spurte Chris ”Jo men er klokken ikke mange?” sagde jeg. ”Tjo men hvad så?” sagde han. jeg satte mig ind, og mødte et sødt smil nemlig Sophies smil, jeg smilede tilbage og kiggede på hendes øje ”Hvad er der sket?” spurte jeg hun kiggede på mig og sukkede ”lang historie” sagde hun bare. ”Når okay” sagde jeg. Mig Chris, Sophie Vi snakkede imens Caitlin kørte forsigtigt gennem ind smal sti. SOPHIES SYNSVINKEL. Det var dejligt at se Justin igen, jeg havde virkelig savnede ham han spurte pludselig ”Hvad er der sket med dit øje?” jeg svarede bare kort og enkelt ”Det en lang historie”. Vi havde kørt så længe fra Caitlin bad mig hoppe ind i bilen og indtil nu, at vi kunne have kørt helt til Italien! Jeg overdriver måske lidt meget! Men det føles sådan . jeg kiggede hen på dejlige Justin, tænk jeg skulle væk fra min bedste ven? Det var bare ufatteligt? Om 2 dage var jeg flyttet.. så var jeg pist væk. Jeg kiggede ud gennem vinduet og kunne mærke en gloede på mig og det var Justin. Jeg kiggede hen på ham men han skyndte sig at kigge ned? Hvad var der gal med ham? I ca. 2 ½ måned har han været total underlig. Han var da ikke vild med mig? Nej det kunne han simpelthen ikke være det er jeg ret sikker på han ikke er. Jeg kender ham for godt. Men jeg havde da os følelser for ham engang? Det kan jeg huske, men det var kun falske følelser bildte jeg mig selv ind. Og måske har han os bare falske følelser? Det tror jeg!!!! Det bildte jeg mig selv ind. Jeg sagde ikke rigtig noget det var bare de andre der snakkede. ”Du er helt stille” sagde Caitlin ”i know” sagde jeg ligeglad og kiggede stadig ud af vinduet. Hvorfor skal alting være så besværligt? Vi stoppede ved mit hus ”Skal du af nu?” spurte Caitlin ”Det ved jeg ikke” sagde jeg ”Når men så køre vi barre videre” sagde hun. Efter 7 minutter bippede min mobil #Hvor er du henne?# fra mor #Er sammen med C&C&J.# håber hun forstå hvem det er..jeg trykkede send. Efter et par minutter #Hvem er det?# #Caitlin & Christian &Justin# og så sendte jeg den. Efter 1 min. #Okay, skat du skal være hjemme senest kl. 02:00# #ja ja# skrev jeg bare og sendte den. De andre snakkede stadig, men jeg snakkede ikke med dem, hehe jeg havde ikke lyst. Jeg kiggede på himlen og der kom en sky som lignede min rigtig far. en tåre trillede ned af min kind, jeg bed mig læben for ikke at græde!! Jeg måtte bare ikke græde.. jeg kæmpede for ikke at græde. Men det var svært!! Meget svært endda, de andre snakkede og snakkede indtil Caitlin kom ind på nået jeg ikke vil have ”I ved godt at Sophies far ikke er hendes rigtige far?” ”Er det ikke?” sagde Justin og Chris i munden på hinanden. Da hun sagde det blev jeg inderligt sur! jeg skulle bare af nu!! Jeg åbnede døren selvom om hun kørte ”Hvad laver du?!!!” ”luk den dør” sagde Caitlin ”Stop bilen!” sagde jeg hårdt. Hun stoppede op og jeg gik ud og smækkede bil døren hårdt i og gik så hjem! I jeg var midt i en eller anden by. Så det var svært at finde hjem de andre tilbød mig at kære mig hjem, men jeg svarede dem ikke. Hvordan kunne bare stå der og tale om min far når hun har lovet at holde det hemmeligt indtil den dag jeg selv siger det! Jeg fatter hende ikke?! Hun lovede men hun har bevist man ikke kan stole på hende! Jeg var både sur, ked af det, men os meget vred. Hun lovede!!!! Hun lovede det virkelig men holdt det ikke.. jeg er skuffet, jeg troede virkelig hun kunne holde på en hemmelighed. Jeg stoppede ved natklub og gik ind ”Hey du er du ikke for ung?” sagde en vagt ”Jeg er 16!” sagde jeg surt og gik ind. Jeg bestilte en drink og drak den. Og kiggede på de andre der var her inde. Jeg drak 3 genstande en dreng og en pige kom hen mod baren og gæt hvem det var? Nemlig Sarah og Nicola i ”Hvad laver du her søs? Spurte Sarah ”Drikker mig stiv ” sagde jeg koldt Seriøst?” spurte hun ”ja-da” sagde jeg ironisk ”Fedt” sagde Nicolai jeg kiggede på ham ”Kæft i er dumme” ”Hvorfor det?” spurte Sarah ”mhh det er storesøstre bare” ”Men Nicolai er ikke din bror eller søster?” sagde hun ”nej men han gav mig et sæbeøje” sagde jeg ”Når ja undskyld” sagde Nicolai ,jeg svarede ham ikke men rejste mig bare og gik ud og så gik jeg så videre hjemad men der var langt hjem. Måske lidt for langt at gå.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...