Fra Had Til Kærlighed - JDB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2011
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Igang
Paige er Caitlin Beadles bedste veninde og Caitlin snakker ikke andet om at hun glæder sig til at se Justin igen efter hans My World Tour, men der er bare lige så det, at Paige ikke særlig bryder sig om Justin, eller den han er blevet til, efter han er blevet kendt.
Men efter Justins vender tilbage fra sin My World Tour, sker der en masse ting, som måske kan få Paige til at ændre sin mening om ham, eller måske ikke ;-) Hvem ved?

97Likes
444Kommentarer
21144Visninger
AA

14. Justins synsvinkel

Hvad havde jeg gang i? Jeg havde lige stået og indrømmet overfor Paige, at jeg kunne lide hende! Og for et par timer siden, sagde jeg det stik modsatte til Selena. Jeg var virkelig i en stor dilemma, og jeg vidste ærligtalt ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde det forskelligt med de begge to. Paige fik mit hjerte til at banke hurtigere end nogensinde, og få mig til at smelte, hvor Selena derimod fik mig til at smile og føle mig som den heldigste fyr i hele verden. Men hvem ville ikke være stolt over at kalde Selena Gomez for deres kæreste?
"Justin!" sagde Paige og viftede en hånd foran mit ansigt. "Ja?" spurgte jeg og kom tilbage til mig selv. "Det bedste er altså at glemme det her?" sagde hun usikkert. Jeg rystede på hovedet. "Jeg har jo fortalt dig, at jeg ikke ville glemme det!" svarede jeg hårdt og irriteret. "Jamen jeg siger det er det bedste, okay?! Du har en kæreste, og jeg vil ikke være den der ødelægger det. Forresten, så hader vi to også hinanden, ikke?" - "Jeg hader dig ikke" sagde jeg og fastholdte vores øjenkontakt. "Justin hold nu op! Før du kom hertil, hadede du mig, ligeså meget som jeg hadede dig" svarede hun irriteret. "Som du siger: hadede. Det er i datid" jeg svarede kort og enkelt, men jeg mente det. Det så ud som om det irriterede Paige grænseløst, at jeg blev ved. "Jeg forstår dig ikke, Justin. Jeg sværger, jeg forstår dig ikke" sukkede hun. "Hvad forstår du ikke?" spurgte jeg. Hun rystede kort på hovedet af mig, og valgte ikke at svare mig. I stedet gik hun ind på Caitlins værelse.

"Hvad har du tænkt dig at gøre?" spurgte Christian mig, da jeg kom ind på værelset. Jeg trak på skuldrene og lagde mig ned i hans seng. Da jeg kom til Georgia, var det ikke meningen at jeg skulle forelske mig. Jeg skulle have tilbragt tid sammen med nogle af mine bedsteveninder, og bare gøre ting. "Kan du lide Paige, sådan lide lide?" blev han ved. Jeg nikkede sagte. "Så gør det forbi med Selena. Hun fortjener det jo ikke, Justin?" - "Det er lettere sagt end gjort" var mit svar. Det passede jo også. Mere blev der ikke sagt om det. Vi lagde emnet bag os og fortsatte med vores spil. Forhåbentligt ville alt blive lettere, når jeg ville tage hjem i morgen.

Næste morgen vågnede jeg meget tidligt om morgenen. Jeg rejste mig op fra min senge madras og gik ned i køknet iført et par shorts og bar mave. Jeg satte mig i sofaen og tændte den, og så tv, meget sagte. Jeg gned mine øjne lidt, for at vågne. "Sover du ikke?" spurgte en pige stemme cirka efter et kvarter og jeg kiggede op og mødte Caitlin. Svagt rystede jeg på hovedet. Hun dumpede sig ned ved siden af mig. "Du er sikker på, at du tager hjem i dag?" spurgte hun. Jeg nikkede. "Vil du fortælle mig den rigtige grund?" endnu engang nikkede jeg. "Selena .. " startede jeg, men Caiitlin afbrød mig. "Jeg vidste det!" sagde hun irriteret. "Jeg vidste at det havde noget med hende at gøre!" - Jeg trak bare på skuldre, og fortsatte, da hun stoppede med at tale. "Selena er bange for at jeg har fået følelser for Paige og vil ikke have jeg ses så meget med hende. Men hun havde intet med mit valg om at tage hjem idag at gøre" - "Det har du jo?" svarede hun usikkert. "Ja, men jeg er bare så forvirret.." sagde jeg med en trist stemme og begravede mine hænder i mit ansigt.

Jeg lagde de sidste ting i bilen, og kiggede mig tilbage. Christian, Paige og Caitlin stod der og ventede på at jeg snart ville køre. Der ville forhåbentligt gå lang tid før jeg kom til at se dem igen, men det var vel også bedst. Det bedste var at ikke se Paige... Som hun bad mig, ville jeg prøve at glemme det der skete, men jeg vidste at det ikke var muligt. Hvordan skulle jeg dog glemme hende? Jeg krammede dem en efter en, og da jeg kom til Paige, rakte hun bare hendes hånd frem og tvang et smil frem. "Farvel" sagde hun. Jeg trykkede hendes hånd i min, og gjorde noget uventet. Jeg krammede hende.."Nej, vi ses" hviskede jeg i hendes øre. Hun fik kuldgysninger, men rystede alligevel smilende på hovedet af mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...