Kærligheden har sin pris.


5Likes
49Kommentarer
1940Visninger
AA

1. Chloes synsvinkel

Jeg blev kørt hen til mit nye ’hjem’ nemlig mit college. Der skulle jeg bo i fire år sammen med min aller bedste veninde, ISabella. Jeg holder virkelig af min bedsteveninde – det er hende jeg snakker med alt om – hun er verdens dejligste pige, for jeg ved hun lytter til mig når jeg har problemer, hun er der altid for mig og hun støtter mig igenmen alt. Jeg skulle bo et sted langt fra mit hjem disse år. Jeg er helt sikker på jeg nok skal få hjemve – men når Isabella er her, er jeg helt sikker på at jeg nok skal få det godt. Jeg sad og hørte lidt musik på min iPod, mens jeg tænkte på hvordan et collage liv er. Var det det samme som High School, med klike opdeling og man ikke måtte gå med nogle der var yngre end en selv? At man blev stemplet som nørd, hvis man gik en smule op i lektielæsningen og om man var for meget hvis man havde lidt mere foundation på, end alle de andre? Jeg vidste ikke rigtigt hvad et college liv var – folk var helt sikkert mere modne her – mere end de var i High School. - Det håber jeg da i hvert fald. I High School, var jeg bestemt ikke den populære pige. - Tværtimod, jeg blev stemplet som nørd, efter et par uger i High Schoolen, da nogle piger ikke brød sig om mig.

Så ankom jeg – til mit nye hjem, der hvor jeg skal bo de næste mange år – her skal jeg blive klogere, og derefter komme på universitetet – selvom College er ret dyrt – måtte jeg nød til at sætte penge tid siden – for folk har sagt college årene er de fedeste år – nogensinde. Jeg gik ind på mit værelse; jeg havde været her før, men havde aldrig sovet her i en nat eller noget. Jeg tog mine kasser med ind, for jeg skulle pakke ud. På værelset lå der fire senge, jeg kendte ikke mine to andre ’room-mates’. Jeg ville dog ikke tænke mere over det og tog alle mine ting frem – mit lyserøde sengebetræk, mit gamle computer og mine små pynte ting. Nu vær min del af værelset pyntet op – med de ting jeg holder mest af – mine billeder og lyserød. Alle de ting jeg har taget med har en vist betydning for mig. De viser folk hvordan jeg er. Jeg er faktisk en meget girly pige. Jeg er den stille pige, som altid gør hvad jeg får at vide, jeg går meget op i mine lektier – men det er der kun en grund til. Jeg lovede min mor, før hun gik bort, at jeg skulle være advokat – det ville jeg holde fast i. Jeg havde store drømme – jeg ville være USA’s Præsident – jeg havde store drømme – og jeg ved at det aldrig ville lykkes – derfor ville Jura være det oplagte for mig. Jeg var ikke den type piger som tænkte på drenge hele tiden, tværtimod – jeg var meget stille og gik meget mere op i skolen end i noget andet – udover at bruge min tid på Isabella, men vil det ændre sig, fordi vi er kommet på college? Jeg ved ikke rigtigt hvad det er jeg håber på.

Mens jeg sad i mine tanker kom en pige ind, hun havde langt mørkebrunt hår, hun var solbrun og mellemhøj. ”ISABELLA!” Sagde jeg og gik hen og krammede hende, hun gav slip på hendes taske og krammede mig. ”Hvad så, hvordan går det?” Spurgte jeg. ”Jeg har lige set verdens lækreste fyr!” Råbte hun nærmest – ”Hvordan ser han ud? Fortæl mig det hele.” Sagde jeg. - Det var bare sådan noget Isabella og jeg havde sammen - vi skulle dømme fyrene - sammen. ”Han var høj, og havde krøllet hår.” Sagde hun og lød næsten helt forelsket.”Han røg.” - ”Ad” Fnøs jeg. Cigaretrøg var noget af det værste jeg kendte til.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...