Mit liv var et helved... og så kom du<3

Maria's liv starter med at være godt og perfekt, men så sker den ene ulykke efter den anden og det ender med at hun glemmer alt og alle. Men så starter den her fyr at dukke op alle mulige steder, og hun kan ikke slippe følelsen af at havde mødt ham før...

1Likes
6Kommentarer
1405Visninger
AA

1. Perfekt liv.. indtil nu..

Jeg havde det helt prfekte liv! jeg var populær, drengene sværmede om mig, og jeg var meget køn hvis jeg selv skulle sige det. Men ALT DET ændrede sig da jeg kom hjem og så min mor og far sidde og snakke alvorligt i sofaen.
"Hvad er der galt?" spurgte jeg uheldigvis.
"øhm, skat" sagde min mor trist. "Far er blevet fyret fra sit arbejde"
"ej, det er jeg virkelig ked af far!" sagde jeg og gik over og krammede ham.
"skat, det er ikke kun det" begyndte min far. "Jeg har fået arbejde i U.S.A" sagde han med et lille smil.
Jeg var chokeret. Hvordan kunne han smile?! det var jo forfærdeligt!!
"HVAD?!" skreg jeg da jeg kunne finde min stemme igen.
"slap nu af skat.." begyndte min far, men jeg afbrød ham.
"NEJ, jeg vil ikke slappe af?! vil du bare have at jeg skulle flytte fra mine venner og veninder?! altså det er selvfølgelig godt for dig at du har fået et nyt arbejde, men hvad med mig?!"
"ja, jeg ved det godt skat. Men vi tænkte lidt på at du kunne tage en ven med, men vi kunne ikke finde en lejlighed der var stor nok" sagde han trist.
"Jamen, tak fordi at du sagde det! nu har jeg det jo MEGET bedre!" sagde jeg ironisk, imens jeg styrtede op af trappen og smækkede med døren.
Jeg satte mig til at tudbrøle, og tænkte det igennem. jeg kunne ovehovedet ikke finde på et ordentlig svar, så jeg ringede til min bedste veninde, Jessica, og fortalte hende alt.
"HVAD?! du kan sgu da ikke bare flytte fra mig!?" skreg hun ind i telefonen.
"jeg har ikke noget valg søde skat" sagde jeg med tårer i øjnene.
"Du bliver jo nødt til at gøre det, du vil jo ikke være i vejen for din fars karriere" sagde hun.
"Og, desuden, med dit udseende og personlighed, for du masser af nye venner der hvor du skal hen!" Jeg grinte lidt af hende. hun vidste altid hvordan hun skulle muntre mig op.
"Tak skat, du er virkelig til meget hjælp. Hvad skulle jeg gøre uden dig?"
"ja, jeg ved godt jeg er fantastisk!" sagde hun og jeg grinte af hende.
"jeg bliver nødt til at gå skat, vi ses"
Jeg lagde på. Og nu sidder jeg så her og er sur og ked af det...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...