Till The World Ends (JDB)

Payton Williams, er en pige på 17 år, som har en masse venner, en stor fantastisk familie. men hun kan ikke bare være en normal teenager, fordi hun har et barn: Sophia Williams .. og faren Derrick skred da barnet blev født. Så nu er Payton helt alene med sin lille Sophia 1 år gammel. hun har kun støtte fra sine, familie og venner. Men når hun måske engang møder en dreng, kan de så acceptere at hun har en baby??

4Likes
40Kommentarer
2587Visninger
AA

2. En snak med en søster, og en underlig baby ;)

Jeg gik forpustet op, ad de mange trapper, i vores opgang. Nu slæbte jeg også, på en masse indkøbsvarer såeh.... Stille og roligt låste, jeg min dør op, og gik ind. Med det samme jeg kom ind, kunne, jeg høre en baby grine, jeg smilte for mig selv. Hurtigt stilte jeg varene, ude i gangen, og løb ind i stuen og, så min søster, holde Sophia i sne arme, og lave underlige andsigter. Jeg havde fået min søster Annabelle på 20 år til at, passe hende idag, da jeg ikke havde, tid til at hente hende fra vuggestuen. Hun var til meget hjælp. Og jeg kunne snakke med, hende om alt! "heeej" sagde jeg og smilte. Annebelle kiggede hurtigt, over på mig og hendes læber trængte, op i et smil. "hej payton" sagde hun og gav mig, Sophia. "Sophia har du savnet mig?" sagde jeg med en sjov stemme. "gaga" sagde hun. jeg grinte "har i hørt Lady Gaga?" spurgte jeg og grinte af min egen vits. "Ja faktisk" sagde Annabelle. Jeg brød ud i et stort grin og faldt ned på gulvet. "Moooar sjov" sagde Sophia. Faktisk havde hun næsten lige lært at tale sådan rigtigt. Eller rigtigt og rigtigt. "når hvordan gik det på arbejdet?" spurgte Annabelle. Jeg sukkede "fint" sagde jeg bare, mens Sophia legede med mit hår. hun grinte "det lyder da som en fantastisk dag" sagde hun med sarkasme. "jaja det er jo ikke dig der har et lorte job" jeg mente det ikke ondt bare teoretisk set. "jeg har intet job" sagde Annabelle." jeg bor stadig, hos vores forældre", sagde hun og blinkede. " hmm men, det heller ikke dig, der har en baby, og det koster ret, meget at give, den føde, og jeg vil ikke putte det på mor og far!". Hun kiggede medelinde på mig, og nikkede. For når alt kom til alt, havde vores familie, ikke særlig mange penge, at gøre godt for.



"Når bliver du og spiser?" spurgte jeg Annabelle, for sjette gang, men hun var optaget, af Sophia til, at høre efter. Jeg viftede en hånd foran hendes andsigt, og endelig reagerede hun. "hvad?" spurgte hun. Jeg sukkede "bliver- du-og-spiser" sagde jeg langsomt og sagde ordene med omhu. min søster grinte ad mig og rystede på hoved. "neej jeg må heller se at komme hjem ad, far skal vise mig, noget fra hans arbejde, sagde hun og rullede med øjnene. Jeg grinte, vores far havde altid ville have at, Annabelle skulle blive en læge ligesom ham. Men Annabelle, ville hellere være en forfatter. Ja hun nød rigtig meget at skrive, og hun var kræftfedme også god til det. "held og lykke "sagde jeg og blinkede til hende. "tak du" sagde hun sjovt. Hurtigt kyssede hun, Sophia på kinden, og væk var hun. "når Sophia, vil du med mor på legepladsen inden, vi spiser?. "JA! råbte hun sødt. Jeg grinte" okay, men lad os så få nået, tøj på". Hurtigt tog jeg en lille sommerjakke fra knagen til Sophia. Og en lang let forårs jakke, til mig. Så begav vi os, ud i det køllige sommervejr, hen til den lokale park.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...