I skyggen af berømmelse(JB)

Jazmyn er blevet 10 år og er meget mere nysgerrig. Hendes liv har ændret sig meget gennem de sidste år, nemlig da hun er blevet mere kendt. Men ikke fordi hun har noget talent, men fordi at verdens største sanger for øjeblikket er hendes storebror: Justin Bieber. - Følg med i min lille fortælling om hendes liv og hvordan hun har det. Det hele er digtet også hendes alder, men jeg ville skrive noget andet. Jeg har intet imod Justin Bieber, men nogen steder står der at han opføre sig lidt åndsvagt.

21Likes
650Kommentarer
4449Visninger
AA

5. Min storebror - Justin Bieber

Der var endelig gået to uger og jeg havde fået pakket, godt nok ved hjælp fra min mor. Det var helt vildt at Justin ville komme omlidt og vi så skulle på tourné sammen, det var helt uvirkeligt. Endelig kom dyttet uden fra huset og jeg krammede min mor, da min far og Jaxon ikke var hjemme. Jeg gik ud i det varme vejr, da solen skinnede. En solsort fløj hen til dens rede, som den var ved at bygge. Varmen varmede mine bare arme, det var herligt.
”God rejse” sagde hun og jeg fik det sidste kram af hende, i noget tid. Justin kom ud fra bussen og krammede mig.
”Er du klar?” spurgte han og smilede glad til mig. Jeg nikkede til ham og han tog min kuffert. Han smed den ind i et kæmpe rum, hvor der lå andre tasker. Bagefter tog han min hånd og vi gik sammen op i bussen. Der var en masse mennesker, som jeg ikke kendt. Den eneste jeg kendte var Justins mor, Pattie – mon hun havde set kortet?
”Hej Jazmyn” sagde hun med en hård stemme. Jeg vidste at hun ikke brød sig særlig meget om mig, da min far havde fundet en ny kone.
”Hej” sagde jeg med en sød stemme, men hun ignorerede mig. Egentlig havde jeg det fint med det, jeg ville hellere snakke med Justin. Heldigvis kunne jeg sidde ved siden af ham. Det var dejligt at jeg endelig kunne være sammen med Justin – min storebror.
”Glæder du dig” spurgte jeg ham. Han nikkede og smilede. Jeg forstod ham godt, han skulle jo nærmest hele verden rundt.
Vi havde siddet i bussen i flere timer nu, vi skulle ret langt, havde jeg fået at vide. Mig og Justin havde spillet spil på hans mobil, det var virkelig hyggeligt. Lige nu var vi ved et stoppested, da nogen skulle på toilettet og andre bare trængte til luft. Justin havde spurgt mig om jeg ville have noget luft, men jeg havde sagt nej tak. Justin var derfor selv gået ud og jeg sad nu og kiggede på ham igennem vinduet. Han stod og snakkede med en mand. Jeg vidste ikke hvem han var, men han havde vel noget med Justin at gøre. Justin havde bare det perfekte liv, han levede sin drøm. Jeg ville gerne en dag leve min drøm, jeg vidste bare ikke hvad den var endnu.
Vi var på farten igen. Justin havde denne gang sat sig ved siden af en anden og jeg skulle sidde ved siden af Pattie. Ikke hvad jeg helst vil, men bedre end en fremmed. Efter en lang pause afbrød Pattie pludselig;
”Jeg vil gerne sige tak” sagde hun.
”Hvorfor?” spurgte jeg, selv om jeg havde en anelse.
”Du ved kortet, det betyder meget, at du fandt det” sagde hun og smilede til mig. Tænk at du hun smilede til mig, det var jeg meget glad for. Jeg nåede ikke at svare hende, da bussen stoppede med et ryk. Udenfor var der en kæmpe bygning, hvor Justin skulle holde sin koncert. Alle menneskerne i bussen begyndte at gå ud, undtagen Justin som kom over mod mig og Pattie. Han tog min hånd og sammen gik vi mod bygningen. Pattie kom traskende bag os, hvor måtte hun være stolt.
Efter en lang dag med et masse prøver, for Justin, var der kun få minutter til han skulle på. Han stod og snakkede med Pattie, som hele tiden rettede på hans tøj. Jeg sad på en stol, som jeg skulle igennem forløbet. Jeg glædede mig meget til at høre Justin gøre det han elskede.
”Justin det er om tre minutter” blev der råbt. Pludselig gik alle personerne hen og samlede sig i en gruppe. Jeg vidste ikke hvad det var, men pludselig begyndte de at be. Jeg følte mig utilpas ved bare at sidde her, så jeg gik hurtigt over og maste mig ind.
Vi blev færdige med at be og Justin rystede over hele kroppen. Som støtte gik jeg over til ham og krammede ham. Det var et lidt mærkeligt kram, da han var så meget højere end mig.
”Justin så er det nu” blev der råbt. Justin kyssede min kind og gik så ud på scenen. Alle fansene begyndte at skrige, det var meget højt. Jeg gik hen til min stol og sad og beundrede Justins stemme.
Justin kom pludselig ud og tog min hånd, hans hånd var lidt svedig, men det var det værd. Hans fans jublede som vilde ude fra salen og efter at have fået stille på sin mikrofon, gik han der ud – med mig. Alle fansene jublede endnu mere, da vi kom der ud.
”Jeg vil gerne præsentere min lillesøster Jazmyn” råbte Justin og trykkede min hånd hårdere. Nogen af pigerne sagde søde lyde og andre skreg bare stadig. Da vi havde stået det lidt tog Justin mig op på hans skulder, så nu sad jeg der og så ud over hele salen.
”Er i klar til en sidste sang?” spurgte Justin og pigernes skrig blev højere. Så med mig på skuldrene begyndte Justin at synge;
”You’re my baby, baby, baby oh”. Pigerne gik amok og sang med. Det var dejligt at sidde på skuldrene af Justin – min skønne elskede storebror.

Slut
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...