I skyggen af berømmelse(JB)

Jazmyn er blevet 10 år og er meget mere nysgerrig. Hendes liv har ændret sig meget gennem de sidste år, nemlig da hun er blevet mere kendt. Men ikke fordi hun har noget talent, men fordi at verdens største sanger for øjeblikket er hendes storebror: Justin Bieber. - Følg med i min lille fortælling om hendes liv og hvordan hun har det. Det hele er digtet også hendes alder, men jeg ville skrive noget andet. Jeg har intet imod Justin Bieber, men nogen steder står der at han opføre sig lidt åndsvagt.

21Likes
650Kommentarer
4453Visninger
AA

2. Et nej er et nej

Vi var samlet hele familien, min mor, far, Jaxon, Justin og mig. Jeg sad spændt og ventede på den store overraskelse han havde. Regnen udenfor havde stoppet og solen var kommet frem.
”Justin fortæl” sagde min far, da der havde været stilhed.
”Jo jeg skal på en større tourné og jeg vil gerne have jer alle sammen med, især Jazmyn og Jaxon” sagde han hurtigt og så over på mig og efter bedende på hans min far.
”Det ved jeg simpelthen ikke endnu Justin” sagde min far og kiggede på min mor. Tænk at Justin ville have mig med på hans tourné, det betød vi kunne være sammen mere.
”Jeg tager med lige meget hvad” sagde jeg hurtigt. Nu var jeg også 10, så det ville jeg godt kunne, hvis Justin passede på mig.
”Det har vi to ikke talt om” sagde min mor til mig. Min mor behandlede mig altid, som om jeg var yngre end jeg var, hvor min far sagde ja til de fleste ting. Imens Justin og min far snakkede videre, tog jeg Jaxon med op til hans værelse. Da han var fire år yngre end mig, legede han stadig med legetøj – men det var også noget jeg gjorde, bare ikke så tit som ham. Han tog sit tog frem og kørte rundt med det på tæppet. Jeg sad bare og beundrede hans søde bevægelser med armen. Jeg elskede Jaxon ubeskrivelig højt, han betød bare så meget for mig. Han var den person jeg altid kunne komme til, hvis mine forældre ikke var hjemme og Justin var i udlandet. Tanken om kuverten fyldte mine tanker ekstremt, jeg ville for alt i verden gerne vide hvad der stod på det kort, selv om jeg vidste at det ikke var til mig. Tænk hvis min far havde skrevet nogen virkelig søde og fine ord, men Justin og Pattie aldrig havde fået dem?
”Jazmyn!” blev der råbt nede fra stuen. Hurtigt tog jeg Jaxons lille hånd og gik ned til stuen. Justin var der ikke mere, kun min mor og far sad i stuen. Jeg tog Jaxon op på mit skød og satte mig ned. Mine forældre sad med et sørgmodigt ansigtsudtryk og ventede hele tiden på at den anden skulle starte.
”Jazmyn” begyndte min mor stille. Jeg lod vær med at sige noget, men ventede på at de forsatte;
”Du kommer ikke med på tournéen” sagde min far hurtigt. Kunne jeg ikke komme med? Jeg ville så gerne være sammen med Justin, så meget som muligt.
”Hvorfor ikke?” spurgte jeg dem, med tårer i øjnene. Jeg kiggede over på min mor, hun forstod mig altid. Hun kiggede bare ikke på mig, men kiggede på hendes mobil. Jeg sukkede og kiggede på min far.
”Det er et for stort ansvar for Justin” sagde han uden en tøven.
”Hvor er i dumme” sagde jeg højt og placerede Jaxon i min fars skød. Jeg løb hen og tog billedmappen og forsatte hen til mit værelse. Hurtigt satte jeg mig i min seng, som desuden var alt for lille, og ledte efter kuverten. Jeg fandt den hurtigt og puttede den i min bukselomme. Da jeg var ti havde min mor og far, strengt forbudt mig at gå udenfor huset, uden en voksen, men det her skulle jeg bare. Jeg listede ud til gangen, så jeg kunne se ind i stuen. De sad der stadig alle sammen, min mor skrev på mobil og min far legede med Jaxon. Jeg løb hen til døren og åbnede den. Jeg hørte et lille smæk, men forsatte ned mod fortovet. Heldigvis regnede det ikke, så der var ikke stor sensynlighed for at jeg ville blive syg. I forbifarten, havde jeg glemt at tage min jakke på, men det var heldigvis ikke særlig koldt. Jeg løb indtil jeg kom til Justins kæmpe hus. Da jeg endelig nåede døren bankede jeg hurtigt på. Jeg hørte endelig skridt der indefra komme nærmere døren.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...