Get up

jeg er en pige på 16, som har haft mange op og ned ture i mit liv. jeg er gymnast, det har jeg været i mange år, i Danmark. men så beslutter mine forældre sig for at vi skal flytte... hvordan vil det mon gå mig i et helt nyt land.

0Likes
3Kommentarer
1030Visninger
AA

1. Den sidste dag i mit gamle liv

I dag er det tirsdag, det er mega kedeliget, jeg er lige blevet færdig med en Tysk time. jeg hedder Menlinda, jeg er 16 år og går i 10 klasse.
jeg har frikvater i hele 20 minutter, jeg har ikke rigtig nogen venner her på skolen, jeg har generalt ikke nogen venner. jeg har min træner, min kæreste og min far. jeg er gymnast, eller som nogen siger, så er jeg en hardcore gymnast, det kommer fra, at jeg for to år siden begyndte at lave gymnastik, bare for sjov, men min træner fandt meget hurtigt ud af jeg var meget god, jeg har hyppermobile led, det vil sige at jeg er meget smidig, men tro mig det er ikke altid særlig godt at have.

tilbage til de lange 20 minutter, hvad laver en pige (uden venner)???
her er svaret, jeg sider for mig selv på en bænk helt nede i den anden ende at skolegården, så der ikke er andre der kan se mig. Helt her nede(kun 30 meter væk) sider jeg og skriver, i min dagbog. der står godt nok ikke noget intersandt, det er mere noter fra træning, koragrafi og sådan noget, jeg tror også at der er nogen notater til en matematiktime jeg havde for en månede siden.

endlig nu ringer klokken, jeg har det beder i timeren, jeg laver ikke rigtig noget, men jeg får gode karaktere aligevel. den her pine som jeg skulle overståes er Fransk. i tænker nok at "det er da ikke normalt at have fransk?" det er det heller ikke, men jeg går på en international skole, alle er dansker, men vi har mange sprogfag, (og så var det den eneste skole, hvor de ville lade mig få fri til træning)

I dag i fransk hørte vi nogen ordsprog og der var en som jeg bare ikke kan lægge fra mig igen, det lyder: à l'automne n'est pas à l'échec (at falde er ikke at fejle).
så var der to minutter til jeg havde fri... gud det er nogen lange minutter.
endlig ringer klokken og jeg går ud mod min cykel, men den er der ikke, jeg kigger rundt, hvis det nu bare var mig som havde glæmt hvor jeg havde sat den. jeg kigger helt hend i den ende, hvor parkeringspladsen er, selv om jeg ved at jeg aldrig ville sætte den der. der holder min fars bil, han sider i føresædet og på sædet ved siden af sider Johnas (min kæreste). jeg ser også at min cykel er bundet godt fast bag på bilen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...