One Night Stand (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2011
  • Opdateret: 15 maj 2011
  • Status: Igang
Cady Jones er en 16 årig pige fra Atlanta og er bedste veninder med Caitlin Beadles. Det er snart påske, og Caitlin fortæller Cady, at en speciel person vil komme på besøg. Cady hader ham overalt på jorden, men mon hendes gamle fortid vil lave om på det?

531Likes
408Kommentarer
116620Visninger
AA

1. En 'god' overraskelse

Jeg stod og fandt mine bøger, i mit gule grimme skab. Matematiktimen skulle ligeså stille til at indtage min første time i dag. Jeg lagde mine bøger fra weekendens lektier, ind i skabet og lukkede det. Så tog jeg min taske og lagde bøgerne i. Jeg fik banet mig vej, igennem mængden af trætte elever, og gik hen til matematiklokalet. Da jeg kom derhen, gik jeg ind af den gule slidte dør. Der var ikke mange i klassen. Kun omkring tre personer, og det var ikke lige dem jeg havde det mest personlige forhold til. Jeg satte mig bagerst i klassen på en stol og ventede på, at Caitlin kom. Jeg så ned på mit ur, der sad på håndleddet. Klokken var tre minutter i otte. Som sædvanlig kom jeg for tidligt. Selvom jeg ikke var typen, der kom til tiden... i hvert fald ikke altid. Men i dag, var åbenbart en udsædvanlig dag. Ifølge Caitlin. Hun havde noget virkelig godt at fortælle mig. Så på grund af hende, havde jeg været på skolen i en halv time nu. Og på en mandag endda? Mine tanker blev afbrudt, da klokken ringede. Jeg tog mine bøger op fra tasken og lagde på bordet. Jeg så op og henne ved døren og så, at elever kom ind ad døren og fandt sig en plads. Deriblandt var Caitlin. Hun så ned på mig og skyndte sig herhen. ”Heej!” grinede hun. Jeg smilede hurtigt. ”Godmorgen,” svarede jeg. Hun satte sig ned ved siden af mig, og tog sine bøger frem. ”Nå...” begyndte jeg. Hun så på mig og smilede normalt. ”Hvad ville du fortælle?” spurgte jeg. Hun smilede spændt. Jeg så nervøst på hende. Jeg hadede virkelig, når hun gjorde det! Enten betød det godt, ellers betød det dårligt! ”På fredag, ikk?” svarede hun. Jeg nikkede langsomt med hovedet. ”Så kommer Justin!” hvinede hun. Jeg lavede store øjne og åbnede munden, imens Caitlin sad og jublede. Hun mente Justin. Som i Justin Bieber, den verdenskendte sanger. Åh gud. ”Det mener du ikke, vel?” spurgte jeg dumt. Hun nikkede hurtigt. ”Caitlin, du ved jeg ikke kan fordrage ham,” mumlede jeg. Hun sukkede. ”Ja. Men vær nu lidt glad på mine vegne... Jeg har ikke set ham i næsten et år,” svarede hun og smilede lidt. Ja, han havde være på tourné i et år. Gid han bare ville være det resten af livet! Jeg så dumt på hende, men tvang så et smil frem. ”Okay. For din skyld,” sagde jeg. Hun smilede taknemmeligt. Klokken havde lige ringet ud til frikvarter og jeg pakkede mine bøger sammen. Fransktimen overstået! Nu mangler jeg kun de tre andre. Suk! Jeg rejste mig op fra stolen og satte kurs mod døren, med Caitlin i hælene. Vi skulle hen til kantinen og spise frokost. Vi stoppede hurtigt ved skabene, smed vores bøger derind, og fandt dem vi skulle bruge i næste time. De kommende timer, havde vi dog ikke sammen, desværre. Jeg fandt bøgerne til biologi. Et af mine hadefag! Jeg vendte mig om mod Caitlin. Vi havde været ret heldige at få tildelt skabe ved siden af hinanden. ”Skal vi gå hen og spise?” spurgte jeg. Hun nikkede og tog sin taske med. Vi gik hen til kantinen og stillede os i kø. Jeg købe en sandwich og en vand. Det gjorde Caitlin også. Så gik vi hen og fandt et bord, i den overfyldte kantine. Vi satte os ned. Jeg pakkede omhyggeligt min sandwich pænt ud. ”Hvor lang tid skal han være her?” spurgte jeg og hentydede til Justin. ”Cady, han bor her din nød,” svarede hun og sendte mig et fjoget smil. Jeg sukkede lydløst og tog en tår af min vand. ”Skal han ikke på tourné?” spurgte jeg med et lille håb i stemmen. Hun rystede på hovedet. ”Det har han jo lige været. Så nu skal han lave et nyt album,” svarede hun uden reaktion på min uhøflige snak. Jeg nikkede kort. Øv. Dumme ham. Nu tænker du nok, hvorfor Justin og jeg ikke kan lide hinanden. Svaret er; lige da jeg var flyttet til Atlanta for to år siden, lærte jeg lynhurtigt Caitlin at kende. Vi blev hurtigt bedste veninder, og jeg må indrømme, at jeg faktisk har været lidt af en drukmås... Det var også derfor, at jeg flyttede tilbage til min far, her i Atlanta. Min mor kunne ikke rigtig styre mig. I hvert fald ikke i forhold til min far. Nå, men Justin var så hjemme i en måned, fordi han syntes, at jeg var dårligt selskab for Caitlin. Han mente, at jeg gik ud og drak mig fuld hver weekend, og festede hele tiden. Det gjorde jeg kun før i tiden! Min opførsel var blevet meget bedre, siden jeg flyttede til Atlanta igen. Jeg var stoppet med at ryge, drikke, og lave ballade. I Florida på min skole, var jeg kendt for at lave ballade hver eneste time. Min mor vidste intet til det til at starte med, men da hun en dag opdagede, at jeg stod og røg sammen med nogle veninder, og så flippede hun sidelænds. Da hun opdagede, at jeg gjorde det igen og igen, sendte hun mig hen til min far at bo. Så nu bor hun alene med mine to søskende. Anyway, Justin var så besøg hos Caitlin, imens jeg var der, og et af de første ord, han sagde var; hvad laver hun her? Og der flippede jeg ud! Jeg havde i forvejen ret svært ved at styre mit temperament der, så der gik det helt galt. Tjaa, vi flippede lidt ud på hinanden, og så fortalte han, at jeg havde alt for dårlig indflydelse på Caitlin, så der blev et mega skænderi ud af det. Caitlin blev mega sur. Og siden den dag, talte vi næsten ikke sammen. Det gør vi stadigvæk ikke... Caitlin syntes, at vi begge er platte, men det må hun da om. ”Ej, jeg kan seriøst ikke vente!!” udbrød hun. Jeg nikkede og pakkede folien fra min sandwich sammen. ”Det kan jeg godt høre. Men regn ikk' med, at jeg skal se ham!” sagde jeg bestemt. Hun muggede lidt. ”Du kan idet mindste sige hej?” spurgte hun. Jeg så dumt på hende. Hun smilede bare forsøgende. ”Caitlin, hvorfor skulle jeg sige hej? Skulle jeg bare komme hen til ham; Hej Justin! Hvordan går det?” sagde jeg dumt. Hun fniste lidt. ”Det havde jeg nu ikke helt tænkt... Men okay!” Jeg sukkede. ”Rolig nu, jeg havde bare tænkt, at vi alle tre kunne lave en hyggedag?” sagde hun og smilede stort. ”En hyggedag?” Jeg gloede olmt på hende. Hun nikkede ivrigt. ”Nej tak du,” svarede jeg bare. Hun stønnede irriteret og højlydt. ”Kom nu Cady! Så slem er han ikke,” sagde hun. Jeg himlede højt med øjnene. ”Så siger vi det...” mumlede jeg. ”Kom nuuuuuu!” bad hun. ”Caitlin, der er stadigvæk fire dage, til han overhovedet kommer,” svarede jeg. ”Og hvad så?” spurgte hun og så lidt irriteret på mig. ”Det kan være, at hans fly styrter ned?” sagde jeg håbende og smilede stort. Hun gloede dumt på mig. Jeg sukkede bare. ”Fint!” Jeg kunne ikke sige nej til Caitlin. Hun har gjort så meget for mig. Hun har altid været der, da jeg havde problemer med rygningen og sprutten. Så jeg følte, at jeg skyldte hende noget. ”Tak, tak, tak!” Hun stillede sig op og gav mig et kæmpe kram. Et kort øjeblik, føltes det som om, at alle i hele kantinen gloede på os. Pinligt! Endelig fri! Jeg var på vej ud mod parkeringspladsen med Caitlin, ved min side. Vi gik og snakkede om påskeferien. Altså, det var påskeferie i næste uge. Endnu en grund til, at Caitlin vil hive mig over og møde hám. ”Nå, vi ses i morgen,” sagde jeg. Hun smilede og nikkede. ”Sikker på, du ikke vil med hjem til mig?” spurgte hun for hundrede gang. Jeg nikkede lidt. ”Biologiprojekt...” mumlede jeg. En af de mest nederen ting!!! ”Øv. Men så ses vi vel i morgen. Du skriver senere, ikke?” Jeg nikkede og smilede. Vi krammede hurtigt og tog vores cykler. Vi boede desværre i hver vores retning, så vi kunne ikke følges. ”Ses!” råbte jeg og kørte af sted. Jeg nød det dejlige forårsvejr. Solen skinnede, og man kunne allerede rende rundt i shorts – hvilket jeg også gjorde. Jeg stoppede hurtigt op og satte så min iPhone til headsettet og spillede Tonight. Jeg satte mig op på cyklen igen og cyklede hjem med et kedeligt eftermiddagshumør. Jeg nåede min vej og cyklede op af den. Jeg stoppede ved mit hus og parkerede cyklen foran. Jeg tog min taske op af kurven og smuttede op til hoveddøren. Jeg låste den op, da jeg vidste, at min far ikke var hjemme. Han var højesteretsdommer, så jeg manglede i hvert fald ingenting, derfor boede vi også i et enormt hus – til gengæld plejede der bare at bo fem personer. Jeg smed min taske inde i gangen og tog mine sneakers af. Så tog jeg min sommerjakke af, hang på en bøjle og gik ind i stuen. Jeg tog min iPhone op af min lomme. Ingen beskeder. Jeg lagde den derned igen og gik ud i køkkenet og tog mig et æble. Så gik jeg op på mit værelse og satte mig ved skrivebordet. Jeg tændte min MacBook. Jeg gloede kort ud af altanen og tog så en bid af mit æble. Jeg så på skærmen og skrev hurtigt min kode. MacBooken startede stille op, så jeg benyttede mig lejligheden til at gå ud og trække lidt frisk luft. Jeg rejste mig op med æblet i hånden og gik hen og åbnede altandøren. Jeg stillede mig ud på min altan og kiggede hen til min nabo. Der boede en dreng på min alder. Brad, hed han. Jeg havde ikke set ham helt så meget, men nogle gange hilste vi da hurtigt på hinanden, hvis vi mødtes. Jeg fjernede blikket og kiggede ud på vejen. Der var ingenting. Kun en gang imellem kørte nogle enkelte biler. Jeg gik ind på mit værelse igen og satte mig ved MacBooken. Jeg loggede hurtigt på nettet, og åbnede mit Word-dokument. Jeg skulle skrive om fisk. Nederen! Fordi at vores 'dejlige' biologilære var syg, skulle vi lave et helt projekt om det. Jeg var sammen med Emma og Claire, og nu havde vi så delt underemnerne lidt op, så jeg skulle fortælle lidt om guldfisk. Ikke det fedeste, men okay. Jeg gik ind på google og skrev 'guldfisk' i søgefeltet. Hurtigt kom en masse hjemmesider frem. Jeg begyndte at læse nogle af dem. Indtil hoveddøren gik op nedenunder. Jeg rejste mig op fra stolen og bevægede mig ned. Min far stod i køkkenet og lagde noget mad ind i køleskabet. ”Hej far,” sagde jeg. Han vendte sig om og så på mig. Et smil trængte på. ”Hej skat,” sagde han og stillede en mælk på hylden. ”Hvorfor er du så tidligt hjemme?” spurgte jeg. Han plejede altid at komme sent hjem, så derfor undrede jeg mig lidt. ”En sag blev aflyst. Så jeg fik fri lidt før,” svarede han og lukkede døren til køleskabet. ”Hvordan har din dag været?” spurgte han. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Normal...” svarede jeg. Han nikkede. ”Jeg er ikke hjemme i aften, da jeg skal til møde,” sagde han så. Nu nikkede jeg. ”Skal jeg så selv lave mad?” spurgte jeg. ”Ja. Jeg har bare købt noget, så du kan lave spaghetti,” svarede han og smilede lidt. ”Okay. Ehm, jeg går op og laver lektier.” Jeg gik ovenpå igen og satte mig til at stene computer. Eller, jeg lavede lektier. ”Cady, jeg kører nu!” råbte min far nedenunder fra. Jeg kiggede op fra computerskærmen. ”Okay, vi ses!” råbte jeg tilbage. Jeg hørte hoveddøren gå op, og i igen. Så så jeg ud af vinduet. Der var helt mørkt. Jeg så på klokken og lagde mærke til, at den allerede var halv otte. Det havde jeg slet ikke lagt mærke. Åbenbart havde jeg alt for travlt med guldfisk. Nu havde jeg også skrevet tre sider om dem! Jeg sad lidt og stenede på skærmen, da jeg besluttede mig for at lave mad. Jeg rejste mig og bedrog mig nedenunder. Så gik jeg ud i køkkenet og tændte for lyset. Jeg begyndte at lave spaghetti med kødsovs. Det er nok den ret, jeg får allermest. For det første, er jeg ikke ret god til at lave mad, og for det andet, så laver jeg det altid, når far ikke er hjemme. Da maden var færdig, spiste jeg det foran fjernsynet. Jeg Desperate Housewifes. Det sluttede lige da jeg havde spist. Jeg gik ud og skyllede min tallerken af, og satte den i opvaskemaskinen. Jeg kiggede hen på klokken. Halv ti. Jeg var lidt træt, så jeg besluttede mig for at gå i seng. Jeg gik ovenpå og ud på badeværelset. Hurtigt børstede jeg mine tænder. Så redte jeg hurtigt mit hår og satte det op i en knold. Jeg gik ind på mit værelse og hen til mit klædeskab. Der fandt jeg et par shorts og en top. Jeg skiftede hurtigt mit tøj og lagde det andet i vasketøjskurven. Så gik jeg ind på værelset igen og lagde mig ned i min dejlige dobbeltseng. Jeg lagde hurtigt min iPhone til opladning og satte alarmen til. Jeg skrev hurtigt godnat til Caitlin og slukkede så lyset, hvorefter jeg faldt i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...