One Night Stand (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2011
  • Opdateret: 15 maj 2011
  • Status: Igang
Cady Jones er en 16 årig pige fra Atlanta og er bedste veninder med Caitlin Beadles. Det er snart påske, og Caitlin fortæller Cady, at en speciel person vil komme på besøg. Cady hader ham overalt på jorden, men mon hendes gamle fortid vil lave om på det?

531Likes
408Kommentarer
116970Visninger
AA

5. Én dag?

Harry Potter sluttede, og jeg kiggede hen på Justin i smug. Han kiggede uheldigvis allerede på mig. Vi kiggede begge hurtigt væk og lod som ingenting. Jeg så på klokken. Kun halv fem. Jeg sukkede og så ud af vinduet. Det var helt lyst.
”Hvad skal vi nu?” spurgte jeg og kiggede hen på Justin igen. Han trak på skuldrende.
”Vi kunne gå ud og bade?” spurgte han. Jeg løftede øjenbrynene.
”Har i pool?” spurgte jeg. Han nikkede.
”Det havde i da ikke sidst, jeg var her.”
”Nej, men nu har du heller ikke været her i over et år, så...”
”Men jeg har intet badetøj,” sagde jeg så. Han nikkede lidt.
”Kan du ikke bare bade i undertøj?”
Jeg lavede store øjne.
”Nej tak!” svarede jeg højt.
”Hvorfor ikke?” spurgte han. Jeg sendte ham et 'hvorfor-tror-du-blik'.
”Måske fordi, at jeg ikke vil vise mig foran dig i undertøj?!” svarede jeg indlysende.
”Årh, hold dog op. Jeg så dig nøgen i gå...
”Lad være med at blande det ind i vores samtale, tak!” afbrød jeg.
Han grinede lidt. Jeg himlede med øjnene, og rejste mig. Så gik jeg udenfor og om i haven. Wow! Big pool! Den så mega dejlig ud, med lyseblåt vand. Helt indbydende. Jeg kunne høre, at der kom nogen herud, så jeg vendte mig om, og så Justin. Han havde kun badebukser på. Han gik ud og så på mig.
”Vil du bare blive her?” spurgte han. Jeg skævede til ham, men svarede ikke. Jeg gav ham elevatorblikket, og jeg kan ikke lide ham, men han havde faktisk en ret pæn overkrop. Jeg sukkede og vendte mig om. Jeg kunne høre ham grine lidt. Jeg kunne føle hans blik hvile på mig.
”Glo væk,” sagde jeg og tog mine shorts af. Godt, at jeg havde sort undertøj på! Så tog jeg min top af, og vendte mig om. Justin stod bare og kiggede ned i vandet. Så havde han da ikke kigget på mig heldigvis. Jeg gik hen til kanten og sprang ned i vandet. Så dykkede jeg op igen og fjernede mit våde hår fra ansigtet. Jeg kiggede på Justin. Han så forbløffet på mig.
”Hvad?” spurgte jeg og svømmede lidt væk. Han rystede på hovedet og blærede sig med en salto. Jeg himlede bare med øjnene og så op på den skyfrie, blå himmel. Lige pludselig blev der sprøjtet vand på mig. Jeg kiggede hurtigt hen på Justin.
”Stop!” sagde jeg og spyttede vandet ud af munden. Han begyndte at grine højlydt. Jeg svømmede hen og overfaldt ham. Han væltede nærmest ned på bunden med mig på ryggen. Jeg klamrede mig nærmest til hans krop, da vand ikke er min bedste side. Hans mave var dejlig blød, samtidig med, at jeg kunne mærke hans mavemuskler. Jeg kom til at ånde under vandet, hvilket var meget dumt, så jeg svømmede hurtigt op til overfladen og hostede som en sindssyg idiot. Justin kom op til mig, imens han grinede. Jeg kunne ikke rigtig se det sjove... Ellers er det måske bare fordi, at jeg ikke kan lide vand...?
”Det var din egen skyld,” sagde han. Jeg gav ham et dræberblik. Han tog uskyldigt armene op og smilede svagt. Jeg rystede på hovedet og svømmede hen til kanten.
”Hey, er der noget galt?” spurgte han og svømmede hen ved siden af mig.
”Nej,” mumlede jeg. Han så bekymret på mig. Jeg kiggede hurtigt væk. Han skal sq da ikke vide, at jeg ikke kan lide vand!!! Det ville være pinligt!!!!!!!!
”Jo der er. Cady, godt nok kan vi ikke lide hinanden, men vi har set hinanden en del gange efterhånden, og jeg kan se, at der er noget galt nu,” svarede han. Dumme dreng! Eller. Kloge. Men han er dum, for han kunne se det på mig. Jeg vendte mig om og svømmede hen til stien, hvor jeg derefter gik op. Selvfølgelig fulgte han efter. Argh! Stop Justin! Jeg gider ikke sige, at jeg ikke kan lide vand. Eller. Jeg kan godt lide vand, men ikke når du drukner mig.
”Cady.”
Jeg gik hen og samlede mit tøj op. Så begyndte jeg at gå indad. Med Justin i hælene. Kunne han ikke bare blive ude og bade? Jeg stoppede lige foran døren, da jeg jo var våd, og det ville måske være lidt uhøfligt bare at gå ind. Justin kom hen og stillede sig lige foran mig.
”Justin...”
Jeg holdte en pause. Han så opmærksomt på mig. Hvad filen skulle jeg sige? ”Jeg kan ikke lide vand, og det føltes som om, du dræbte mig lige før, derfor er jeg en kylling og hopper op af vandet?” Ehh, det ville nok lyde ret så dumt!
”Kom nu Cady. Bare sig det,” afbrød han. Jeg sukkede.
”Justin, jeg er ikke særlig vild med vand... og...”
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle fortsætte med.
”Og du blev lidt bange, da jeg tog dig med ned på bunden,” afsluttede han. Jeg så forbløffet på ham, som om, han havde læst mine tanker. Så nikkede jeg flovt.
”Hey, det er okay. Det skulle du bare ha' sagt,” sagde han og smilede støttende. Jeg kiggede overraskende på ham. Jeg havde troet, at han ville bryde ud i grin og drille mig med det resten af livet, nu da vi ikke var venner...
”Tjaa...” mumlede jeg flovt. Han smilede stadigvæk bare.
”Syntes du ikke, at det er pinligt?” spurgte jeg dumt. Han rystede hurtigt på hovedet.
”Cady, der er mange der er bange for vand. Og fordi, at du er en af dem, vil jeg da selvfølgelig ikke drille eller mobbe dig med det resten af livet,” svarede han. Jeg smilede og nikkede.
”Tak Justin. Du er en god v...”
Jeg stoppede i sætningen. Vi var ikke venner!
”En god hvad?” spurgte han smilende.
”Ehh... ikke noget,” svarede jeg hurtigt. Han så såret på mig, men smilede stadigvæk.
”Okay,” mumlede han bare. Jeg smilede hurtigt.
”Skal vi gå ind?” spurgte han så. Jeg nikkede og vendte mig om. Jeg var okay tør nu, så jeg trådte bare ind.
”Har du et håndklæde, som jeg måske må låne?” spurgte jeg lidt genert.
”Ja selvfølgelig.”
Han gik ud på deres badeværelse og kom tilbage med to store håndklæder. Det ene gav han mig, og den andet brugte han selv. Jeg smed mit tøj i sofaen og tørrede mig.
”Jeg går lige ovenpå og tager mig et bad,” sagde Justin. Jeg vendte mig hen mod ham.
”Okay,” svarede jeg og så ham gå ovenpå. Jeg tog mig selv i at glo efter ham, så jeg gloede hurtigt væk igen. Jeg må være syg i bolden... Jeg tror efterhånden, at Justin faktisk er en god person, også selvom, jeg ikke kunne døje ham for en dag siden. Måske skulle vi bare lære hinanden at kende..? Ellers skulle jeg måske bare holde mine tanker for mig selv. Der er intet Justin og jeg. Altså i vennesammenhængen, ikke kærestesammenhængen, nej, kærester! Nej!!! Kun venner. Tror jeg. Måske? Måske ikke... Jeg sukkede og tog mit tøj på udover min top udover min våde bh. Fedt. Nu lignede det, at jeg havde patmælk over det hele... Min bh var ligesom våd efter vandet... Jeg skulle lige til at tage mine shorts på, da jeg tænkte, at det nok ikke var det bedste... Så ville det bare ligne, at jeg havde tisset i bukserne. Jeg håber ikke, at Justin har noget imod, at jeg render rundt halvnøgen i hans hus. Jeg satte mig ned i sofaen og håbede på, at den ikke ville blive våd. Så spekulerede jeg ellers over mit og Justins forhold. Altså... Måske skulle jeg bare blive venner med ham? Men på den anden side... Det kunne måske være, at jeg ville blive overfaldt af journalister..? Eller.. det ved jeg ikke. Jeg sukkede og lænede mig tilbage og så ud af vinduet. Det var blevet lidt mørkt. Så røg mit blik hen på det store sølv ur, som hang på den hvide væg ved siden af et billede af Justin som baby. Klokken var halv fem. Jeg kiggede ned på billedet. Hvor var han dog sød. Den gang. Måske også nu... Men ikke ligeså meget!!!
”Er du sulten?” afbrød Justins stemme mig. Jeg vendte mig om og rejste mig. Han kiggede ned af mig. Jeg havde ikke helt tænkt, at jeg faktisk kun havde trusser og en top på. Jeg rødmede lidt og satte mig så ned, så han ikke kunne se min underdel. Justin blev bare ved med at kigge på mig, nok fordi, at han ventede et svar.
”Ehm, en smule,” svarede jeg og kiggede ordentligt på ham. Han så faktisk sød ud med vådt hår. Så havde han et par almindelige cowboybukser og en hvid t-shirt på. Jeg rystede hurtigt på hovedet af mig selv.
”Okay. Skal jeg bestille en pizza?”
”Det kan du da godt,” svarede jeg og smilede lidt. Han skal ikke tro, at jeg er sådan en mopset ko. Han smilede igen og fandt sin iPhone frem. Så ringede han vist og bestilte. Han kom ind i stuen lidt efter og satte sig i den anden sofa. Han kiggede hen på mig.
”Hva... hvad skal vi lave?” spurgte han. Jeg trak på skuldrende.
”Vi kunne... lære hinanden bedre at kende?” forslog jeg. Bare for ikke at virke kold. Måske ville jeg i virkeligheden gerne kende ham rigtigt, i stedet for at få alt at vide via sladderblade.
”Okay,” svarede han og smilede stort. Jeg satte mig godt til rette i sofaen og tog en pude og lagde i mit skød og støttede albuerne på.
”Okay, hvis vi stiller et spørgsmål hver, så svarer vi også. 100% ærlig?” sagde han. Jeg nikkede.
”Du starter,” sagde jeg. Han nikkede og tænkte lidt, tror jeg.
”Jeg lægger ud med et let et. Hvornår har du fødselsdag?” spurgte han. Jeg smilede lidt.
”9 juli 1994,” svarede jeg. Han nikkede og smilede igen.
”Okay min tur...” mumlede jeg. Hmm, hvad skal jeg spørge om? Jeg ved jo godt, at han har fødselsdag den 1. marts 1994.
”Ehh, hvad er din livret?” spurgte jeg dumt. Han grinede lidt og det smittede åbenbart, så jeg grinede også.
”Spaghetti,” svarede han, som om jeg var dum. Jeg følte mig også en del flov. Alle folk ved det nok – på nær hans fans, men ja...
”Det smager også godt!” indskød jeg. Han erklærede sig enig ved at nikke. Vi stoppede med at grine.
”Okay... Må jeg ikke høre noget om din familie? Altså, jeg ved, at dine forældre er skilt, men jeg har ikke rigtig hørt det grundlæggende,” sagde han. Jeg nikkede lidt.
”Vil du høre noget om personerne?” spurgte jeg.
”Du kan også fortælle mig noget om din baggrund?” spurgte han og smilede lidt. Jeg nikkede lidt. Min baggrund var ikke det, jeg var mest for at tale om, men jeg ville gerne være ærlig.
”Jeg har næsten altid boet i Atlanta. Til at starte med, boede jeg godt nok meget i udkanten. Der gik det forrygende. Jeg havde venner, kærester, en dejlig familie. Men så sagde min mor dagen før min 13 årig fødselsdag, at hende og far skulle skilles. Jeg kan huske, at jeg græd. Og jeg græd virkelig meget. Jeg troede, at det gik så godt mellem mor og far, men den dag... Det var virkelig et helvede. Jeg har altid hørt, om folk der var kede af det, når deres forældre skulle skilles, men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive en af dem. Anyway, efter en lang diskussion, om hvor jeg skulle bo, blev det til min mor. Jeg ville helst ikke forlade mine søskende. Så jeg flyttede med til Florida, Miami, hvor min mor havde købt et enormt hus. Jeg faldt hurtigt til, men så begyndte jeg vist at omgås med de forkerte mennesker...”
Jeg tog ind dyb indånding og kiggede hurtigt på Justin. Han sad opslugt og fulgte med. Jeg fortsatte;
”Jeg begyndte at gå til fester, drikke, ryge og nogle enkelte gange... tog jeg.. stoffer.”
Jeg snakkede lidt lavt, da jeg ikke syntes, at det var det bedste emne, vi havde gang i.
”Efter nogle uger, hvor jeg intet spiste, jeg var aldrig hjemme og næsten hele tiden skæv, sad jeg og røg hash sammen med en 'veninde' på en station. Lige pludselig kom min mor. Hun havde lige været på arbejde og skulle med metroen hjem. Hun så mig og... stirrede bare chokkeret på mig. Så tog hun fat i mig og hev mig med hjem. Der fik jeg den største skideballe, du nogensinde kan forstille dig. Min mor græd og jeg låste mig selv inde på mit værelse i flere dage. Så en dag gad jeg det ikke mere. Jeg kan tydeligt huske, at jeg pakkede en stort taske og klatrede ud af huset. Jeg stak af og boede hos en veninde. Sammen begyndte vi igen at ryge og drikke. Uheldigvis, eller heldigvis nu, fandt min mor os. Gina, som min tidligere veninde hed, stak af og los mig blive i stikken. Jeg blev endnu en gang taget med hjem. Dér sagde min mor stop. Hun ville ikke have mig mere. Så hun sendte mig hen til min far. Jeg havde ikke rigtig vendt mig af med min rygevane, så jeg røg stadigvæk, og det pissede min far af. Han råbte og blev hele tiden sur på mig, og jeg græd bare hver aften, da jeg ikke ville være der. Jeg var så bange... for alt. Jeg havde låst mig inde på mit værelse og skrev alt muligt lort om min familie til andre... Så begyndte jeg på skolen. Jeg mødte Caitlin. Så lærte vi efterhånden hinanden at kende. Jeg fortalte hende alt om mit liv, og hun besluttede sig for at hjælpe mig igennem det hele. Det tog ca. et halvt år, så var hele trængen væk...” sagde jeg. Jeg stoppede helt med at snakke og så afventende på Justins reaktion. Han sad og tyggede på det, jeg havde sagt, kunne jeg se.
”Wow...” mumlede han. Jeg grinede lidt. Han nikkede lidt og tænkte imens, kunne man se.
”Du har da oplevet en masse,” sagde han. Jeg grinede lidt mere.
”Måske... Men det har du da også,” svarede jeg. Han grinede lidt.
”Det har jeg vel,” smilede han. Jeg smilede igen og kiggede hen på klokken. Fem. Det ringede pludseligt på.
”Skal jeg åbne?” spurgte jeg. Jeg hentydede til, at Justin var kendt, og måske ville han jo ikke have, at alle vidste, at han boede her? I don't know?
”Det må du gerne. Her.”
Han rakte mig nogle penge. Jeg rejste mig op og gik ud i gangen og åbnede. En dreng lidt ældre end mig, stod og studerede mig grundigt. Jeg lavede en hostelyd, så han kiggede op på mig. Han rødmede kunne jeg tydeligt se. Weird...
”Øhm, her,” sagde han smilende og gav mig pizzaen.
”Takker,” svarede jeg og smilede svagt. Jeg gav ham nogle penge, lukkede døren og vendte mig om. Jeg opdagede, at Justin stod i gangen og kiggede til. Han begyndte at grine højlydt. Jeg gloede bare dumt på ham.
”Hvad?” spurgte jeg.
”Du...”
Han grinede endnu mere. Jeg rystede på hovedet og gik ind i køkkenet og lod Justin dampe lidt af. Jeg kunne høre ham flække af grin, imens jeg skar pizzaen ud. Jeg begyndte lidt at fnise af ham. Idiot... Jeg satte pizzaen og to tallerkner over på bordet. Justin kom ind lidt efter.
”Nå smarte. Hvad flækkede du af grin over?” spurgte jeg. Han grinede lidt, men stoppede heldigvis igen.
”For det første, du kaldte mig lige smarte – det griner jeg ikke over, men du kaldte mig smarte, nå, men ham drengen, han gloede mega meget på dig.”
Han gav mig elevatorblikket. Jeg kiggede ned af mig selv. Der var sq da intet galt... Fuck! Jeg havde ingen bukser på?! Derfor gloede han sådan. Jeg klaskede mig selv en i panden. Justin grinede lidt igen.
”Typisk mig...” mumlede jeg. Han kom hen og lagde armen om mig.
”Det går nok,” grinede han. Jeg smilede hurtigt og gik hen og satte mig i min sofa. Så tog jeg noget pizza og begyndte at spise. Det samme gjorde Justin. Vi sad lidt i stilhed.
”Okay, min tur. Ehm, fortæl noget om din karriere,” sagde jeg og smilede. Justin begyndte at fortælle om hele hans tur fra Canada til Atlanta, også til hele verdenen. Om hvordan han egentlig helt rigtig blev kendt, hvordan det var, og hvordan det er. Jeg sad bare og spiste imens. Sådan sad vi i lidt tid, hvor vi bare spurgte om nogle småting, som yndlingssange og alt det der. Jeg tror, at jeg begyndte at ændre mening om ham. Han virkede faktisk rigtig sød.
”Nå, men det er min tur til at spørge dig,” sagde jeg og smilede. Han nikkede og tyggede.
”Hmm... hvordan ser du på mig?” spurgte jeg nysgerrigt. Jeg kunne tydeligt se, at han ikke havde lyst til at svare. Spændende! Han tøvede lidt.
”Jeg syntes, at du er en venlig person. Du kan godt være en smuuule irriterende og spille lidt kostbar,” svarede han. Jeg gloede ondt på ham, men han sendte mig bare et uskyldigt smil. Egentlig blev jeg ret skuffet. Spørg ikke hvorfor... Jeg kiggede ned i gulvet.
”Tak for det,” mumlede jeg stille. Jeg kiggede op og mødte hans blik. Hans var som en fortryllet drøm. Smukt, varmt, sødt... Jeg kiggede hurtigt væk. Jeg kan ikke lide Justin! Eller, kun lidt. Som ven. Ej, hvordan kan jeg egentlig bare ændre mening om ham? På fucking en dag?
”Ej Cady. Du er en rigtig sød person. Og jeg ville bare ønske, at vi måske kunne være venner, i stedet for at være uvenner...” sagde han så. Jeg så hen på ham. Hans læber var trængt op i et smukt smil. Jeg smilede hurtigt igen.
”Okay,” svarede jeg.
”Så nu vil du gerne?” spurgte han. Jeg nikkede bare lidt.
”Du ville ikke i middags,” mumlede han.
”Justin, jeg kendte dig ikke. Altså, på én dag, er du gået fra at være verdens største idiot, til en sød dreng, som jeg faktisk syntes rigtig godt om.”
Hans læber trængte op i et strålende smil. Jeg smilede forsigtigt igen og kiggede væk.
”Nå, har det ikke noget med mine evner i sengen at gøre?” drillede han. Jeg kiggede med store øjne på ham. Hvorfor vil han ikke bare glemme det?!
”Nej!” svarede jeg hårdt. Han spillede sur.
”Så du syntes faktisk, at jeg er elendig?” spurgte han. Wtf? Kunne vi ikke ligge det emne væk, og bare glemme det hele? Og hvorfor syntes han ikke, at det var pinligt at tale om?
”Det.. vil jeg helst ikke udtale mig om,” mumlede jeg. Han sukkede.
”Så jeg er elendig. Fedt.”
Wow, den dreng tager tingene seriøst. Problemet er, at jeg ikke tør at sige, at han faktisk var god...
”Justin. Din kommende kæreste skal nok blive glad for det.. du gør og hvordan du er når i har... ja,” sagde jeg hurtigt. Han kiggede op på mig. Så smilede han uhyggeligt.
”Du syntes, at jeg er god!” sagde han højt. Jeg stirrede bare på ham og mærkede at mine kinder blev lidt røde.
”Nej,” svarede jeg og gloede væk.
”Jo, du gør. Og du sidder og rødmer!”
Pinligt!! Argh! Hmm, han sagde jo egentlig også noget i morges.
”Du sagde også, at jeg var god!” svarede jeg igen. Han stoppede sit flabede smil og kiggede væk. Nu fik jeg et smil på læben. Haha!! Jeg fnes lidt.
”Okay, vi er lige gode om det,” sagde han roligt. Jeg nikkede.
”Okay. Til det seriøse igen...” mumlede jeg.
”Min tur. Hvor mange kærester har du haft?” spurgte han. Jeg lavede en grimasse, da han ikke behøvede at vide det.
”Ehm, 3,” svarede jeg dumt. Han nikkede.
”Vil du udtale dig om sagen?” spurgte han psykolog-agtigt. Jeg grinede lidt.
”Okay. Den første hed Matthew, den anden hed Dean og den tredje hed Lucas,” svarede jeg.
”Ehm, Matthew, havde jeg i femte klasse, og vi slog op... Dean flyttede til LA og Lucas... var ikke noget for mig,” sagde jeg. Han nikkede og smilede.
”Hvad med dig?” spurgte jeg.
”Et par stykker. Eh.”
Player, tænkte jeg.
”Bare rolig, ikke over 100 eller sådan noget,” skyndte han sig at sige, da han så mit ansigtsudtryk. Jeg nikkede.
”Jeg tror omkring 5,” sagde han så.
”Og hvad hed de?” spurgte jeg. Jeg så med det samme på ham, at han ikke havde lyst til at tale om dem.
”Det kan være lige meget. Men Caitlin. Hun har jo været min kæreste,” svarede han. Jeg nikkede igen.
”Men vi slog op, da jeg blev kendt...” mumlede han.
”Savner du hende?” spurgte jeg. Han rystede en enkelt gang på hovedet.
”Jeg ser hende mere som en ven end som kæreste nu.”
Jeg nikkede og smilede lidt. Så gabede jeg lidt.
”Er du træt?” grinede han. Jeg smilede og nikkede lidt.
”Du må godt sove her, hvis du vil?” sagde han og smilede håbende.
”Tja, det vil jeg da godt. Men har du så ikke en oplader som jeg må låne til min iPhone?” spurgte jeg.
”Jo selvfølgelig. Ehm, vil du sove på en luftmadras eller i min dobbeltseng med mig?” svarede han. Ehh... Hvad skulle jeg svare.
”Jeg er lidt ligeglad... Det må du bestemme,” svarede jeg tøvende. Han smilede lidt.
”Så sover du hos mig! Det er da dejligt at ligge sammen med en god veninde.”
Jeg smilede og tog min iPhone op af lommen. Jeg skrev hurtigt til min far, at jeg blev her til i morgen. Det havde han heldigvis intet imod.
”Ehm Justin, hvad med ting.. tandbørste. Tøj?”
Han tænkte lidt.
”Vi har nogle nye tandbørster. Ehm, kan du ikke låne noget tøj af mig?” svarede han.
”Jojo,” svarede jeg kort. Han nikkede og slukkede for lyset.
”Kom.”
Vi gik ovenpå og ind på hans værelse. Jeg kiggede på hans seng, og fik nogle billeder i hovedet. Føj! Jeg rystede på hovedet og fulgte ham hen til hans skab. Han fandt en sort almindelig t-shirt. Jeg vendte mig om og tog min top af. Så tog jeg t-shirten på. Den gik mig idet mindste ned til lårene, så man kunne ikke se så meget... Til gengæld skulle jeg sove med Justin... Jeg sukkede og gik ud og børstede tænder. Nu har jeg åbenbart officielt fået min egen tandbørste! Colgate! Og den er lilla!! Cool! Jeg gik ind på Justins værelse igen og smed mig på hans varme seng. Han havde lige redt den god. Eller, lagt puderne ordentligt og alt det der. Jeg kravlede under dynen og lagde mig godt til rette. Den madras er sq god! Jeg ventede på, at Justin kom ind. Han kom dumpende ind lidt efter, kun iført boxershorts. Okay Justin? Jeg skævede hurtigt til ham og det så han åbenbart... Han gik i hvert fald hen og fandt en sort t-shirt og tog den på. Heldigvis. Han kom hen og lagde sig ned ved siden af mig. Wow, dette føltes mærkeligt... Jeg vendte mig om, så jeg lå på siden og så på ham. Han kiggede også på mig.
”Okay Cady. Jeg er nødt til at få det på det rene...” startede han.
”Vi er venner ikke?” spurgte han. Jeg smilede stort.
”Jo, det er vi vist,” svarede jeg. Han nikkede.
”Må jeg så ikke få et kram?” spurgte han. Jeg grinede lidt og krammede ham hurtigt. Han var dejlig varm... Jeg kunne blive hans favn hele dagen. Jeg trak mig væk og gabede igen.
”Nå, men jeg lægger mig til at sove,” sagde jeg. Justin nikkede og slukkede sin natlampe. Jeg vendte mig om, så jeg lå og kiggede ind i væggen.
”Godnat Cady,” sagde Justin.
”Godnat Justin,” svarede jeg og lukkede øjnene. Jeg kunne høre, at han lagde sig tættere på mig, og pludselig kunne jeg mærke han ånde i min nakke. Han rørte mig ikke eller noget, kun hans ånde i min nakke fortalte mig, at han havde krøbet stille herhen og lagt sig helt tæt på mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...