One Night Stand (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2011
  • Opdateret: 15 maj 2011
  • Status: Igang
Cady Jones er en 16 årig pige fra Atlanta og er bedste veninder med Caitlin Beadles. Det er snart påske, og Caitlin fortæller Cady, at en speciel person vil komme på besøg. Cady hader ham overalt på jorden, men mon hendes gamle fortid vil lave om på det?

530Likes
407Kommentarer
115473Visninger
AA

6. Basket!!!

Jeg åbnede øjnene og kiggede direkte ind i den hvide væg. Det var mørkt, men jeg kunne godt tyde lidt lys fra gardinernes skæringspunkt på vinduerne. Jeg kunne føle en ånde i min nakke, nogle hænder placeret ved mine skuldre og et ben henne ved mit. Justin. Jeg lå lidt og gloede ind i væggen, da jeg ikke turde vende mig. Det var bare så uhyggeligt, at han lå så tæt på mig. Og en smule ubehageligt. Jeg havde ikke rigtig lyst til at vække ham eller rykke ham vågen. Så jeg lå bare musestille og stirrede på væggen. Hyggeligt. Min fod begyndte at klø, og jeg havde virkelig meget trangt til at klø igen. Men så ville jeg ligesom vække ham. Jeg bed mig blidt i tungen for at holde igen. Men det ville altså ikke gå. Jeg vendte mig forsigtigt om og til min store overraskelse, stirrede jeg direkte på Justin. Han lå ikke mere end 3 centimeter fra mig. Jeg stoppede hurtigt med at kigge på ham og koncentrerede mig i stedet for om min kløende fod. Jeg tog langsomt min hånd ned og min fod lidt op, så den ramte Justins ben, som lå ret så meget i vejen. Jeg skævede hurtigt til ham. Han lå stadigvæk bare stille. Jeg bed mig i læben og trak min fod helt op til mig. Så kløede jeg til! Det var dejligt. Jeg stoppede, da jeg kunne mærke neglene bore sig ned i min hud. Det kløede heller ikke mere. Jeg prøvede at lægge min fod tilbage, men uheldigvis skulle jeg absolut lige dunke ind i Justins ben. Han begyndte at rykke sig lidt. Jeg sank en klump og lagde mit ben der, hvor jeg nu havde ramt. Hans ben var dejlig varmt... Jeg kunne mærke, at han lagde sit andet ben over mine, og nærmest viklede sine ben rundt om mig. Ret uhyggeligt. Hvad vil han ikke sige, når han vågner? Jeg kiggede op på ham. Han lå og småsnorkede lidt. Det var ret sød. Jeg smilede lidt og lukkede så øjnene. Det var jo ikke hver dag, man kunne nyde sådan en nat... Jeg sukkede. Jeg håbede altså ikke, at jeg var ved at blive forelsket i Justin. Altså, han er jo mega sød. Og sjov. At han er pæn, skader da ikke, men han er jo kendt, og det ville aldrig gå og desuden, tror jeg bare, at vi holder os som venner! Ja! Det gør vi jo!!! Jeg smilede lidt.
”Cady?”
Jeg åbnede hurtigt øjnene.
”Ehh,” sagde jeg og rødmede. Argh! Jeg havde lige siddet og smilet for mig selv, som om jeg havde haft en eller anden våd drøm. Klamt!
”Godmorgen,” sagde han træt og smilede svagt.
”Godmorgen,” svarede jeg hurtigt og smilede igen. Gad vide, om han havde lagt mærke til hans og mine ben, der var viklet ind i hinandens som en omgang kludermor?
”Har du sovet godt?” spurgte han og fangede mit blik med hans flotte brune øjne.
”Ja tak,” mumlede jeg og løsrev mig hurtigt fra hans blik. Det gjorde mig bims i låget.
”Hvad med dig?” spurgte jeg. Han nikkede smilende. Mit blik vaklede lidt ned til dynens fodende. Jeg kiggede forsigtigt op på Justin. Han lagde vist mærke til det, for han fik lidt røde kinder og viklede hurtigt benene ud af mine.
”Undskyld...” mumlede han flovt og lagde sig lidt længere fra mig. Jeg nikkede bare og kiggede op i loftet. Det var helt hvidt og kedeligt. Jeg tænkte lidt over, hvad jeg skulle sige.
”Ehm, skal vi ikke stå op?” spurgte jeg og kiggede over på Justin. Han kiggede åbenbart stadigvæk på mig.
”Jo, det kan vi godt,” svarede han. Jeg fjernede dynen og gik ud af sengen. Jeg begyndte at gå hen mod døren, da jeg tydeligt kunne mærke hans blik på mig. Jeg kiggede tilbage på ham, imens jeg blev ved med at gå, og bank! Great! Jeg var gået ind i døren. Jeg tog min hånd op til min pande og ømmede mig.
”Er du okay?” spurgte Justin hurtigt. Jeg vendte mig om mod ham, svarede ikke, men smuttede hurtigt ud af døren. Fuck, hvor pinligt! Jeg skyndte mig nedenunder. Jeg fandt mine shorts inde i sofaen og tog dem hurtigt på. Så lukkede jeg knappen. Skulle jeg bare gå, eller skulle jeg gå op til Justin og gøre mig selv til grin igen? Ingen af delene. Han kom selv gående ned af trappen iført et par sorte shorts og en blå G-Star t-shirt. Han så på mig, imens han gik.
”Hva', er du okay, eller hvad?” spurgte han og kvalte et grin.
”Ehhh, ja,” svarede jeg og rødmede af røv til meget. Jeg vendte mig om, så han ikke kunne se det. Han gik hele vejen ned til mig og gik lidt tættere på, men stoppede op en halv meter foran.
”Vil du have noget morgenmad?” spurgte han og sendte mig et strålende smil, der afslørede flotte hvide tænder.
”Ja tak,” svarede jeg og smilede svagt. Han vendte sig roligt om og vandre stille ud i køkkenet. Jeg fulgte usynligt efter. Han gik ud i det store køkken og vendte sig om mod mig.
”Hvad vil du have?” spurgte han. Jeg trak på skuldrende.
”Hvad har du?” svarede jeg og smilede lidt.
”Ehm. Vi har...”
Han begyndte at lede i skabene.
”Boller. Cornflakes. Øhm, chokopops,” sagde han og ledte videre.
”Justin det er fint. Jeg tager bare cornflakes,” svarede jeg. Han stoppede med at lede og vende sig smilende om mod mig.
”Er det fint nok?” spurgte han. Jeg nikkede.
”Okay. To sekunder.”
Han fandt to skåle og skeer, cornflakes, sukker og noget mælk. Så stillede han det på en bakke og tog den hænderne.
”Kom,” sagde han. Vi gik ind i deres spisestue, og Justin begyndte at dække bordet. Han tog tallerknerne og skeerne og satte det, så vi kom til at sidde overfor hinanden. Jeg gik hen på den anden side af bordet, og satte mig der. Justin satte sig ned og smilede til mig.
”Bare tag,” befalede han. Jeg nikkede, tog nogle cornflakes og hældte op i skålen. Så gav jeg dem tl ham. Han øsede op til sig selv, imens jeg kom sukker og mælk på. Så tog jeg skeen og begyndte at spise. Jeg kiggede på Justin, der var i færd med at tygge. Jeg grinede lidt, da han spildte mælk ned af hagen. Det så sjovt ud. Han kiggede op på mig og smilede sjovt.
”Hov,” mumlede han. Jeg grinede lidt mere og lagde min ske på skålens kant. Kunne jeg dog ikke bare sige et eller andet, som måske kunne få en samtale i gang?
”Er det rigtigt, at du en gang gik hen og snavede en fremmed, gammel mand, da du var fuld til en fest?” spurgte han. Jeg stoppede med at spise og kiggede ned i bordet. Kunne vi ikke bare undgå disse pinlige samtaler???
”Ja,” svarede jeg så. Jeg kunne mærke min kinder blev varme.
”Hvor ved du det fra?” spurgte jeg nysgerrigt. Han trak på skuldrende og spiste.
”Justin. Seriøst, hvor ved du det fra???”
Så vidt jeg ved, var det da kun Caitlin og Christian der vidste det. Altså hendes bror.
”Ehmm... du ved til festen i fredags. Caitlin blev ret fuld og fortalte nogle hemmeligheder om dig,” svarede han stille. Jeg lavede store øjne, og blev straks nevøs. Hvis hun har sagt noget.... ARGH!
”Hvad har hun mere fortalt?” spurgte jeg hurtigt.
”Ehmm... hun fortalte, at du engang havde sendt din bror til New York med toget, fordi du skulle til fest, og ikke gad passe ham...”
Okay, ikke pinligt.
”Og?” spurgte jeg. Det var selvfølgelig dér han blev mega rød i hovedet. Caitlin. Hun kan bare vente sig!!!
”Hun fortalte mig om dit privatliv...” mumlede han. Jeg så indtrængende på ham. Det var et eller andet pinligt, tror jeg! Eller, jeg er 100% sikker.
”Som hvad?” spurgte jeg skingert. Han kiggede forsigtigt op på mig.
”Dine private sager...” svarede han usikkert. Jeg rynkede pande. Private sager? Wtf?
”Menstr...”
Mere noget han ikke at sige, for jeg vendte hele ansigtet væk. Har Caitlin siddet og remset op om det? Jeg er død! Så har hun nok fortalt om det mindre uheld, jeg havde for et halvandet år siden, hvor mig og min menstruation absolut ikke var gode venner!
”Okay, du har vist fattet det,” sagde han stille og lagde hagen på håndfladen. Jeg skævede til ham.
”Du sladrer ikke til nogen!” sagde jeg lidt hårdt.
”Nej, selvfølgelig ikke,” svarede han hurtigt. Jeg kiggede ham ind i øjnene. Indenunder de sorte pupiller, kunne jeg se loyalitet. Jeg smilede taknemmeligt.
”Så, ikke mere akavet snak!” sagde han højt. Jeg nikkede og smilede stort.
”Okay. Hvad skal vi lave i dag?” spurgte han. Jeg så undrende på ham.
”Vil du tilbringe endnu en dag med mig?” spurgte jeg. Han smilede stort.
”Tja...”
”Vil du gerne bruge endnu en af dine dyrebare fridage, på at være sammen med mig?” spurgte jeg igen. Han grinede lidt, som om jeg var fatsvag. Men helt ærligt. Han kunne tilbringe dagen sammen med en milliard andre piger, men vælger mig?
”Øhm, okay,” sagde jeg dumt og smilede skævt.
”Hvad har du lyst til?” spurgte han. Jeg tænksom, og tænkte, sjovt nok.
”Vi kunne spille basket?” spurgte han og smilede. Jeg løftede øjenbrynene og rystede på hovedet.
”Hvorfor ikke?” spurgte han uforstående. Han ville vist meget gerne spille.
”For... jeg kan ikke finde ud af det...” mumlede jeg. Han grinede lidt.
”Cady! Jeg lærer dig det da bare. Kom!”
Han tog fat min hånd, og trak mig ned fra stolen. Jeg skulle til at give lidt slip, men han holdte bare fast i den, som om han var bange for, at jeg ville stikke af. Vi gik ud i gangen og tog sko på, imens han stadigvæk holdte min hånd, stramt og fast! Jeg tog fat om den igen og fulgte lydigt med udenfor. Det var ret varmt... Han tog mig med om i haven, også ved en lille basketballbane. Den vidste jeg til gengæld godt, at de havde. Han slap min hånd, som var blevet lidt svedig, og gik hen og fandt en boldt. Yes! Tid til, at gøre sig til grin! Jeg skar lidt tænder, imens Justin kiggede på mig.
”Kommer du?” spurgte han. Jeg tøvede.
”Justin, jeg kan ikke finde ud af det,” svarede jeg og gik lidt tættere på.
”Det kommer du jo heller aldrig til, hvis ikke du prøver?” sagde han og skulle til at kaste bolden. Jeg tog hurtigt hænderne op foran ansigtet. Han grinede lidt.
”Rolig nu. Okay. Hvad er det du ikke kan finde ud af?”
Jeg tog hænderne væk og gik helt tæt på.
”Alt,” mumlede jeg.
”Alt?” spurgte han. Jeg nikkede.
”Sport er ikke lige... min bedste side,” svarede jeg og smilede svagt. Han nikkede lidt.
”Men jeg lærer dig det!”
Han stod fast besluttet, så jeg ville ikke sige nej. Måske er det her min eneste chance for at blive godt til et eller andet andet, end at æde hamburgere?
”Okay. Hvis du går lidt tilbage.”
Jeg trådte nogle enkelte skridt væk og kiggede bare på ham. Det her føltes som om, jeg skulle til eksamen!
”Så griber du!”
Han kastede bolden. Jeg turde ikke gribe, så jeg trådte et skridt til siden. Justin begyndte at grine.
”Er du bange for bolden?” grinede han. Jeg nikkede flovt og hentede den. Så kastede jeg den tilbage til ham. Det troede jeg i hvert fald. Jeg kastede alt for langt, så den landede i poolen. Justin vendte sig om og så efter den. Så vendte han sig om mod mig igen.
”Du skal øve dine afleveringer!”
Han tog en anden basketball og driblede lidt. Også scorede han. Blæremås. Han vendte sig om mod mig og smilede stort.
”Prøv,” sagde han. Jeg gik hen til ham og fik bolden i hænderne. Så tog jeg mine hænder op og kastede/tyrede bolden. Nej, hvor er jeg dum! Jeg kastede bolden ud OVER rækværket.
”Av for fanden!” kunne jeg høre en råbe. Jeg vendte mig hurtigt om mod Justin. Han stod med det samme udtryk i ansigtet, som jeg gjorde. Det vil sige et 'ups-udtryk'. Bolden kom pludseligt flyvende tilbage igen. Justin fik hurtigt fat på den.
”Justin, jeg tror bare, at vi dropper det her,” sagde jeg undskyldende. Han smilede lidt.
”Nej. Lad være med at give op! Kom, lad mig vise dig, hvordan du gør,” svarede han. Jeg kunne antyde et eller andet forandret ved hans smil. Jeg kunne ikke helt se, hvad det var, men der var altså et eller andet forandret ved det... Noget flot. Noget smukt. Noget helt igennem sødt. Jeg bed mig i kinden og kom til mig selv igen. Han kom hen til mig og tog blidt min hånd. Så gik han lidt tættere på basketkurven. Han placerede mig foran ham, gav mig bolden, og holdte rundt om mig. Så tog han forsigtig mine arme op i luften.
”Er du klar?” hviskede han i mit øre. Hans stemme gav en genlyd, som en dejlig forårsklang. Han stillede sig lidt tættere på mig, og pressede nærmest sin krop ind mod min. Jeg nikkede. Han tog mine arme lidt tilbage, og skød så. Jeg slap bolden, og den røg i kurven. Jeg lavede store øjne. Jeg scorede! Eller, med lidt hjælp, men alligevel!!! Jeg hoppede lidt. Justin slap mine arme. Jeg vendte mig om mod ham og krammede ham, uden jeg tænkte det. Han blev lidt overrasket, kunne jeg mærke, men så lagde han sine arme om mig.
”Tak!” råbte jeg.
”For hvad?” spurgte han og lo lidt af mig.
”Justin! Jeg har lige – med lidt hjælp – fået en bold i en kurv!”
Han så på mig, som om det var meget normalt. Nok fordi det var normalt... Men ikke for mig.
”Jamen, det var da så lidt så,” grinede han. Jeg smilede og stoppede med at hoppe rundt. Et øjeblik stod vi bare og kiggede på hinanden, imens vi stadigvæk var smeltet sammen. Jeg slap forsigtigt hans arme og trak mig lidt væk.
”Ehm, skal vi prøve at spille nu?” spurgte han usikkert. Jeg nikkede. Han gik lidt væk og begyndte at drible med bolden, hen mod mig.
”Skal jeg bare tackle dig?” spurgte jeg dumt.
”Jeg foretrækker, at du prøver at få fat på bolden, med hænderne i stedet for,” grinede han. Jeg nikkede og gik imod ham. Så begyndte jeg at lave nogle sove bevægelser, hvilket fik Justin til at grine meget. Jeg grinede lidt og gik hen til ham. Så dansede jeg et eller andet crap foran ham, hvilket fik ham til at stoppe op, og flække af grin. Hurtigt nakkede jeg bolden og begyndte at drible hen mod hans mål. Eller, jeg prøvede. Jeg lignede garanteret en eller anden syg spasser.
”Hey!” råbte Justin. Jeg vendte mig om mod ham og grinede lidt. Lige pludselig, kom han bare løbene imod mig. Jeg skyndte mig at vendte mig om, og fyrede bolden af sted. Lige ind i vinduet, til deres bryggers. Jeg åbnede munden, lavede store øjne, og overvejede stærkt at skrige og løbe min vej.
”Det okay,” afbrød Justin. Jeg vendte mig usikkert om mod ham. Han smilede bare.
”Jeg har lige...” mumlede jeg.
”Det er fint. Der trænger alligevel til at blive skiftet vindue,” sagde han. Jeg nikkede.
”Ehm, jeg... tror bare, at du spiller lidt. Så ser jeg på,” svarede jeg.
”Sikker?” spurgte han og tog en ny bold. Jeg nikkede og vendte mig om. Så gik jeg hen og satte mig på det grønne græs. Jeg kiggede opmærksomt på Justin, imens han spillede. Jeg er ret glad for, at vi egentlig blev venner. Jeg er bare meget usikker på, hvad Caitlin vil sige til det.
”Cady?”
Jeg rettede mig opmærksomt og kiggede på ham.
”Ja?” svarede jeg lidt højt, så han hørte det.
”Skal vi gå indenfor?” smilede han. Jeg nikkede og rejste mig. Jeg rettede hurtigt mine shorts og lukkede noget luft indunder Justins t-shirt. Den var sort, solen skinnede, så det var varmt! Vi gik indenfor og tog skoene af. Jeg satte mig ind i stuen i den hvide sofa. Justin kom ind lidt efter.
”Vi må øve en anden dag, så skal du nok blive god,” sagde han.
”Okay,” svarede jeg og smilede. Han satte sig ned, lige da det ringede på døren. Jeg rejste mig op. Justin gav mig hurtigt et blik. Vi gik begge ud i gangen og åbnede hoveddøren...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...