ikke meningen

Selve timen tog lang tid, men festen var 20 år lang.

1Likes
0Kommentarer
1335Visninger
AA

1. ikke meningen

Computerne var slukket. Foran alle der sad i klassen ”av mine ører”, skreg Laura som den sidste. Alle løb mod fodboldbanerne, alle undtagen de tre: Thomas, Mathias og Laura. De gik den modsatte vej nemlig ned mod bænken, hvor Anna sad. De hev hende op og hen mod det gamle hus, hvor deres gamle lærer normalt hænger ud sammen med hans venner. Huset var blevet tømt af politiet for en uge siden, men de fandt jo ikke kælderen: Den kælder, der lå så langt nede under huset. ”Det her er ikke sjovt”, sagde Anna, selvom hun var bange. Fem personer stod der dernede. Tre af dem stod og røg hash, mens to bares stod helt stille og kiggede, mens de trak Anna ned af trapperne. ”HVAD SKER DER”?”HEY DE FEM SMÅ”. ”VI ER IKKE SMÅ RØVHULLER”. Ordet rullede ud af munden på Louis og heldigt for ham, skete der ikke noget. Laura og Thomas hev Anna hen mod en af mændene, der stod og røg. Hun hev hashen ud af hånden på ham og gav den videre til Thomas, der pressede den ind i munden på Anna, hvilket kun gav hende et valg, så hun begyndte at ryge den. Der gik ikke lang tid, før hun blev rigtig skæv, og Thomas tog den fra hende og begyndte at ryge. Så begyndte Louis og en helt fremmed at slås om hashen. Da Louis hev en kniv frem, var alle ret så skæve, så de tænkte sig ikke rigtig om. ”HVORFOR HOLDER DU EN ELEFANT”?, grinede Laura frem, mens hun gik hen imod ham. Anna rullede rundt på gulvet sammen med Thomas. De andre mænd stod bare og gloede på dem. Laura var kommet så tæt på, at knivspidsen var presset mod brystet. Anna rullede direkte ind i Louis, som faldt forover, og kniven gik lige ind i Lauras hjerte. Ned over hende faldt Louis og Anna. Blodet væltede ud af hende, mens tre af mændene hev Anna og Luis op. Thomas var løbet væk sammen med de to andre mænd, hvor en af dem var deres gamle lærer. En af de andre mænd tog hans jakke af og lagde den over Lauras hoved, mens de andre løb så langt væk fra huset som muligt. Thomas, Anna, Louis og Mathias var løbet hjem til Anna, hvor de sad stille på gulvet, indtil Anna brød ud i gråd: ”Hvordan kunne det ske”?, hylede Anna. ”Tomater”, sagde Thomas i kor med Mathias og Louis. De var stadig ret så skæve og fattede det ikke rigtig. Skolen var meget slem for dem alle, især siden de ikke var skæve længere. Da Laura ikke dukkede op, blev det hele mere klart for dem, hvad der var sket, men de kunne jo ikke sige det til nogen. De samme triste dage gik igen og igen, uden at de talte sammen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...